Flere hænder på vej til daginstitutionerne: “Kommer til at gøre en forskel for vores børn”

Knap 1.400 ekstra ansatte

Flere hænder på vej til daginstitutionerne: “Kommer til at gøre en forskel for vores børn

BUPLs formand: ”I dag leder jeg ikke efter hår i suppen. I dag er jeg glad for at politikerne lytter”

Elisa Rimpler og Mona Striib
Billedtekst
Elisa Rimpler, formand for BUPL, og Mona Striib, formand for FOA
Foto: BUPL/Sif Meincke og FOA - Fotografik: Signe Marie Flindt

Socialdemokratiet fortalte tirsdag - som omtalt i Netavisen Pio - under partiets sommergruppemøde, at SVM-regeringen planlægger at afsætte penge på finansloven for 2026 til knap 1.400 flere ansatte i landets vuggestuer og børnehaver. 

Et tiltag, der vil koste 1,1 milliarder kroner. SVM-regeringen vil snuppe pengene fra det såkaldte økonomiske råderum, der i juni blev opjusteret af finansminister Nicolai Wammen (S) med 58 milliarder kroner.

Læs også:Særligt ét emne fyldte ved S-sommergruppemøde

“Et meget vigtigt skridt”

I fagbevægelsen glæder man sig over forslaget.

“Det er der et stort behov for! Alt for mange pædagoger står alene med store børnegrupper og et kæmpe ansvar. Det presser fagligheden og pædagogikken og det går ud over børnene. Derfor er regeringens udspil et meget vigtigt skridt på vejen mod at få gode normeringer - ikke bare på papiret - men i virkeligheden,” skriver formanden for BUPL, Elisa Rimpler på Facebook.

BUPL-formanden skriver videre, at der stadig er meget at gøre, men lige nu leder hun ikke efter hår i suppen:

“Er det så godt nok nu, blev jeg spurgt om i medierne i går (Tirsdag, red.). Nej, der er stadig meget at gøre - både for regeringen og for kommunalpolitikerne. En genopretning tager tid!”

Gør det mere attraktivt at blive og være pædagog. Det er så vigtigt

“Men i dag leder jeg ikke efter hår i suppen. I dag er jeg glad for at politikerne lytter - og rent faktisk kommer med penge, der kommer til at gøre en forskel for vores børn - og gør det mere attraktivt at blive og være pædagog. Det er så vigtigt!”

Planen falder på et knastørt sted

Formanden for Pædagogisk Sektor under fagforbundet FOA, Kim Henriksen, mener de knap 1.400 ekstra i daginstitutionerne falder på et knastørt sted:

På den måde falder planen om flere ansatte på et knastørt sted

“Hvis vi skal løfte kvaliteten af vores daginstitutioner – og det har Børne- og Undervisningsministeriets egne undersøgelser afsløret behov for i både vuggestuer og børnehaver – så kræver det flere ansatte. Så man kan planlægge og gennemføre udviklende pædagogiske aktiviteter og skabe trivsel blandt børnene, i stedet for bare slukke ildebrande. På den måde falder planen om flere ansatte på et knastørt sted,” siger sektorformanden ifølge en pressemeddelelse.

Hos Forældrenes Landsorganisation, FOLA, betegner formanden Signe Nielsen SVM-forslaget som et kæmpe skridt i den rigtige retning:

Kæmpestort skridt i den rigtige retning

“Det er et kæmpestort skridt i den rigtige retning. Men vi er langt fra mål. Der skal flere midler ud, hvis alle børn skal opleve en normering på en til tre i vuggestuer og en til seks i børnehaver,” siger hun ifølge DR.

FOLA havde foretrukket, at de knap 1.400 ekstra ansatte i dagtilbuddene er uddannede pædagoger.  Hun håber så, at de ekstra ansatte voksne bliver uddannet efterfølgende. Det samme håb giver BUPL-formanden, Elisa Rimpler udtryk for.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.