Flere indvandrere, men færre danskere bliver mønsterbrydere

Mens andelen af etnisk danske mønsterbrydere er faldet siden 90’erne, så er andelen af mønsterbrydere der er indvandrere eller efterkommere kun steget.
Unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har bedre psykisk sundhed end deres forældre. Det er modsat de danske unge, der har ringere psykisk sundhed end deres forældre.

Den sociale mobilitet for de danske unge falder

Forklaringen skal formentlig findes i, at mens indvandrere og efterkommere oplever stigende social mobilitet i forhold til deres forældre, så falder den sociale mobilitet for de danske unge.

Siden årtusindskiftet er det gået den forkerte vej

Siden årtusindskiftet har den ene undersøgelse efter den anden bekræftet, at danske unge gennemsnitligt har dårligere psykisk sundhed end tilfældet er for de ældre generationer. Det er uanset, om vi måler på objektive kriterier som indlæggelser, eller på subjektive kriterier som selvvurderet helbred. Udviklingen passer ind i et internationalt mønster, hvor lande med høj eller stigende ulighed samtidig oplever forringet psykisk sundhed i befolkningen.

Mange unge oplever, at de ikke kan leve op til forældregenerationens præstationer

Til sammenligning med de øvrige europæiske lande har vi i Danmark middel eller høj formueulighed, mens indkomstuligheden ligger lidt under middel eller middel (alt efter hvordan vi måler). Til gengæld stiger indkomstuligheden med stor hast (uanset hvordan vi måler).

Den stigende indkomstulighed er en afspejling af mange forhold, herunder faldende social mobilitet. De ældre generationer i Danmark har alle oplevet at få bedre uddannelse, job, indkomst og bolig end deres forældre fik. Men siden årtusindskiftet er det gået den anden vej. Mange unge oplever, at de ikke kan leve op til forældregenerationens præstationer.

Stigende succes som ikke-vestlige mønsterbrydere

Det virker derfor paradoksalt, at mens ældre indvandrere med ikke-vestlig baggrund har dårligere psykisk sundhed end danskere, så oplever de unge indvandrere og efterkommere betydelig større psykisk sundhed end forældregenerationen. Men paradokset er ikke så stort, når man tænker på, at unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande modsat danske unge har stigende succes som mønsterbrydere.

Tabel: Andel mønsterbrydere fordelt på herkomst

Kilde: AE-rådet. Anmærkning:  Andel mønsterbrydere er her defineret som andelen af de 25-årige, hvis forældre var ufaglærte, da den 25-årige var 16 år, som har fuldført enten en gymnasial, erhvervs - eller videregående uddannelse.

Af ovenstående tabel fremgår det, at mens andelen af etnisk danske mønsterbrydere var lavere i 10’erne end i 90’erne, er andelen af mønsterbrydere der er indvandrere eller efterkommere af indvandrere kun steget. Det skal bemærkes, at gruppen af indvandrere og efterkommere ikke kun indbefatter unge med ikke-vestlig baggrund, men eftersom størstedelen af unge indvandrere og efterkommere har ikke-vestlig baggrund er det givet, at den stigende sociale mobilitet også omfatter unge med ikke-vestlig baggrund.

Faldende social mobilitet - faldende psykisk sundhed

Den faldende sociale mobilitet i det danske samfund slår ikke kun igennem i uddannelsesstatistikken. Indkomstmobiliteten er også faldende. F.eks. er sandsynligheden for at en person opvokset blandt den fattigste femtedel af befolkningen stadig befinder sig blandt den fattigste femtedel som 35-årig steget fra godt 25 procent til knap 35 procent i perioden 2000-2016.

Grupper der oplever faldende social mobilitet, oplever også faldende psykisk sundhed

For at opsummere: Vi har konstateret en sammenhæng mellem udviklingen i psykisk sundhed og udviklingen i den sociale mobilitet. Grupper der oplever faldende social mobilitet, oplever også faldende psykisk sundhed. Grupper der oplever stigende social mobilitet, oplever stigende psykisk sundhed.

Vi har også konstateret, at i Danmark i dag står det sådan til med den sociale mobilitet, at kun de indvandrerunge, hvis forældre har lavere uddannelsesniveau og jobfrekvens end danskerne, har en stigende chance for at blive mønsterbrydere og klare sig bedre relativt til deres forældre.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. 


Kommentarer fra Facebook