Flere og flere NGO’er har fået overenskomster, men disse to hænger i bremsen
Flere og flere NGO’er har fået overenskomster, men disse to hænger i bremsen
Tidligere var overenskomster ikke almindeligt i NGO-verdenen, men det har ændret sig. Der er dog nogen, der endnu ikke har fulgt trop

Overenskomstdækningen i Danmark er generelt høj, men fagbevægelsen har historisk set haft svært ved at få fat i NGO-verdenen.
Indtil for 10 år siden var overenskomster her en sjældenhed. I dag ser billedet anderledes ud, og langt de fleste store organisationer har fået overenskomster på plads.
”NGO-området har traditionelt været præget af at være lidt ”con amore,” hvor sagen har været vigtigst,” fortæller arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Laust Høgedahl, og tilføjer:
“Det er desuden ofte ansatte med mellemlange og lange videregående uddannelser, og de har generelt heller ikke haft så stor tradition for at kræve overenskomster. Men der er de seneste år sket en bevægelse på området.”
Ældre Sagen og WWF Verdensnaturfonden er dog ikke hoppet med på bølgen.
Læs også:Fagforeningsformand om succes: Ikke så meget snak, mere handling
Ældresagen: “Vi vil minimere den administrative byrde”
Til Netavisen Pio har Ældre Sagen oplyst, at de ikke har overenskomst for deres ansatte. Adspurgt hvorfor svarer organisationen, der har cirka 150 ansatte og 20.000 frivillige, at:
“Ældre Sagen ønsker ikke at bruge medlemmernes kontingent til at administrere mange forskellige overenskomster. Vi ønsker at minimere den administrative byrde mest muligt.”
De skriver dog, at deres ansatte er velkommen til at være i en fagforening.
Ældre Sagen har valgt politiske mærkesager ud fra, at vi alle skal kunne leve et godt liv hele livet
Ældre Sagen kæmper for seniorers værdi på arbejdet. På deres hjemmeside skriver de, at:
“Seniorer skal anerkendes som en stærk og værdifuld arbejdskraft både på arbejdspladserne og i samfundsdebatten.”
På spørgsmålet om, hvordan den værdikamp hænger sammen med fraværet af overenskomst for deres egne ansatte, svarer organisationen, at:
“Ældre Sagen har valgt politiske mærkesager ud fra, at vi alle skal kunne leve et godt liv hele livet.”
Læs også:Har medlemsfremgang for 13. år i streg - læs her hvordan
WWF bruger andre tiltag
Heller ikke WWF har overenskomst for deres ansatte. De svarer, at de i stedet arbejder på at skabe en attraktiv arbejdsplads for deres ansatte gennem en række andre tiltag.
De svarer ikke på Netavisen Pios spørgsmål om hvorfor WWF ikke har overenskomst for deres ansatte.
NGO’er har organiseret sig i stigende grad
En lang række større NGO’er har i de senere år indgået overenskomster, herunder Dansk Røde Kors, Mellemfolkeligt Samvirke og Red Barnet.
Flere af aftalerne er indgået gennem Akademikernes Centralorganisation (AC), HK Privat og Dansk Socialrådgiverforening.
Men NGO’er som Ældre Sagen og WWF befinder sig fortsat uden for dette fællesskab.
Det er et hovedvilkår, at vi som NGO har for få penge og medarbejdere der er ildsjæle
Det betyder, at medarbejdernes løn, barsel, arbejdstid, opsigelsesvilkår og pension afhænger af individuelle kontrakter, uden de kollektive rettigheder og sikkerhedsnet, som en overenskomst giver.
Læs også:Fagbevægelsen positiv over for SVM-udspil om udenlandsk arbejdskraft
Red Barnet: Kollektive aftaler skaber de bedste rammer
En af de NGO’er, der har overenskomst, er Red Barnet. Organisationens Chief Operating Officer, Tue Kazar-Jakobsen, der har forhandlet Red Barnets seneste overenskomst fortæller til Netavisen Pio, at det flugter med Red Barnets værdier herunder fællesskab og integritet at lave ordentlige aftaler. Også på arbejdsmarkedet.
“Det er et hovedvilkår, at vi som NGO har for få penge og medarbejdere der er ildsjæle.
Vores medarbejdere brænder for vores sag. Vi oplever, at kollektive aftaler skaber fælles ansvar for, at vi som organisation forvalter vores midler på en ansvarlig måde.”
Det skaber ganske enkelt de bedste rammer for vores ansatte
Men det er ikke kun et værdibaseret hensyn for organisationen, der har 270 ansatte, at sørge for, at overenskomsten er på plads. Det er også for at sikre medarbejderne et godt arbejdsmiljø:
“At vi har overenskomster er ikke kun fordi det for vores værd er det rigtige at gøre. For vores organisation er det vigtigt at have tillidsmænd, der sørger for god kommunikation og medarbejderudvalg, der sikrer god trivsel. Det skaber ganske enkelt de bedste rammer for vores ansatte.”
Kommentarer
Kan man måske også undersøge…
Kan man måske også undersøge, i hvilken grad det har en sammenhæng med AC’ernes massive indrykning i organisationerne, hvor de i højere og højere grad overtager HK-stillinger?
Og som medvirkende årsag kan…
Og som medvirkende årsag kan jeg kun anbefale, at ældre ikke melder sig ind i Ældresagen, hvor direktøren scorer kassen. Og jeg kan heller ikke se, hvordan Ældresagen kommer tidligere lønmodtagere over 70 år til gode.
Tilføj kommentar