Flere på overenskomster skal sikre pensionsopsparing

Kommentar: Regeringen vil indføre et fradrag på pensionsindbetalinger, fordi 750.000 danskere ikke indbetaler til deres pension. Men hvis flere skal spare op til alderdommen, skal regeringen kæmpe for, at flere bliver dækket af en kollektiv overenskomst.
Indholdet af regeringens udspil til en 2025-plan begynder så småt at dryppe ud. I dag erfarer Dagbladet Børsen, at regeringen vil bruge lige under 7 milliarder kroner på et særligt fradrag for pensionsindbetalinger for de danskere, der ikke betaler topskat. Forslaget skal gøre det billigere for personer med mellemindkomster at indbetale til pension. En pensionsopsparing bliver modregnet i den udbetalte folkepension, og derfor kan det i dag være en rigtig dårlig forretning for nogle lønmodtagergrupper at spare op til alderdommen.

Indbetalinger til en pension kan i dag trækkes fra i den skattepligtige indkomst. Det betyder, at fradraget bliver større for topskattebetalere end for mellemindkomstgrupper. Topskatteydere kan således trække 52,7 % af deres indbetaling fra, mens lønmodtagere, der ikke betaler topskat, kan trække 37,7 % af deres pensionsindbetaling fra. Den forskel ønsker regeringen nu at udligne ved at give mellemindkomstgrupperne et særligt fradrag, når de indbetaler til en pensionsopsparing.

Lyder det teknisk og indviklet? Det er det også, men ideen bag forslaget er, at flere skal spare op til deres alderdom. I dag er der cirka 750.000 danskere, der ikke sparer op til deres pension, og det betyder, at den enkelte risikerer at få en ganske fattig alderdom, og at samfundet får større udgifter til folkepension i fremtiden. Derfor håber regeringen på, at man ved at gøre det billigere at spare op til pension kan få flere til at lægge penge til side til alderdommen.

Velfærd frem for skattelettelser
Generelt ville det være at foretrække, hvis regeringen ville prioritere velfærd frem for skattesænkninger – og at en eventuel skattesænkning på et område findes ved stigninger af andre skatter. Eksempelvis ved en øget beskatning af arbejdsfri kapitalgevinster som boligsalg, aktieavancer og arv.

Hvis man accepterer regeringens præmis om, at pengene skal bruges på at sænke skatten, er det dog ikke nogen dårlig idé at kigge på pensionsindbetalingerne. Særligt mellemindkomstgrupperne oplever nogle enormt høje realbeskatningsprocenter ved opsparing til pensioner.

Flere på overenskomst sikrer flere med pensionsopsparinger
Hvis regeringen ønsker at løse problemet med, at 750.000 danskere ikke indbetaler til en pensionsopsparing, bør regeringen dog ikke alene kigge på skattesystemet. Selvom skattesystemet kan være den eneste måde at få flere selvstændigt erhvervsdrivende til at indbetale til en pensionsopsparing, kan man sikre, at flere lønmodtagere har en pensionsopsparing ved at sikre, at flere lønmodtagere bliver dækket af en kollektiv overenskomst.

Lidt over hver fjerde lønmodtager på det private arbejdsmarked er ikke dækket af en overenskomst. Dermed bliver spørgsmålet om en pensionsopsparing alene et spørgsmål om den enkeltes forudseenhed og fornuft. Og selvom man kan have nok så stor tiltro til den enkelte borger, så er risikoen for, at man ikke lige får oprettet en pensionsopsparing alt andet lige større, når man selv skal bakse med valg af pensionskasse, risikoprofiler og forventet levetid – og i det hele taget selv frigøre pengene i budgettet uden arbejdsgivers indbetalingsbidrag.

Stop den ideologiske krig mod fagbevægelsen
Hvis regeringen mener det alvorligt med at få flere danskere til at spare op til en pension, bør de derfor hjælpe til med, at flere lønmodtagere bliver omfattet af en kollektiv overenskomst. For eksempel bør regeringen lære af 00’ernes fejltagelse, hvor de med Claus Hjort Frederiksen i spidsen førte en ideologisk kamp mod den danske fagbevægelse – blandt andet ved forringelser af efterløn og dagpenge og en begrænsning af fradragsretten for faglige kontingenter.

Udover at bevæge sig væk fra 00’ernes fejlagtige, fagforeningsfjendske spor, kunne regeringen passende overveje, hvordan den kan hjælpe arbejdsmarkedet på vej med at sikre en større overenskomstdækning af det private arbejdsmarked. For eksempel kunne man indføre et gebyr for virksomheder, der ikke er med til at betale for overenskomstsystemet men stadig nyder godt af, at vi har et stærkt og fleksibelt arbejdsmarked i Danmark.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og tidligere pressekonsulent i Socialdemokratiet


Flere artikler om emnet

Annonce