Regeringen præsenterede i begyndelsen af januar sit forslag til en ny struktur for sundhedsvæsnet, som erstatter de folkevalgte regionsråd med udpegede bestyrelser med blandt kommunalpolitikere.

Forslaget førte til massiv kritik, blandt andet fra medlemmer af Venstres folketingsgruppe, for at være både centralistisk og udemokratisk. Flere meningsmålingerne har desuden vist massiv modstand mod regeringens planer om at fjerne regionerne.

Nogle har rejst tvivl, om der er tilstrækkeligt med tilførelse af benzin

”Alle anerkender, at det er godt, vi får knyttet kommuner, sygehuse og praktiserende læger bedre sammen. Det er en stærk motor for at skabe mere sammenhæng i det sundhedsvæsen, der ikke altid hænger godt sammen i dag. Men nogle har rejst tvivl, om der er tilstrækkeligt med tilførelse af benzin, så den kan køre for fuld kraft,” siger innovationsminister Sophie Løhde (V) til Politiken.

I et forsøg på at komme lidt af kritikken i møde, lancerer regeringen nu fire justeringer af det oprindelige forslag som skal få reformen til at glide nemmere ned hos blandt andet kommunerne, som har været bekymrede over at der hverken fulgte penge eller beslutningskompetence med i de nye sundhedsfællesskaber.

De fire justeringer præsentere samtidig med at regeringen i dag indleder forhandlingerne om den nye sundhedsreform.  

Løkke: ’Der er brug for nogle smørepenge’

Flere har kritiseret, at de 21 foreslåede sundhedsfællesskaber ikke får selvstændig økonomi, men alene er samarbejdsfora, hvor man mødes nogle gange om året.

Nu åbner regeringen op for, at fællesskaberne kan få deres egen økonomi.

”Der kan være brug for at løbe noget i gang. Det kan være, at man skal opkvalificere noget personale. At man skal udvikle noget teknologi. Der er brug for nogle smørepenge, der kan smøre maskinen, så den kan komme ordentlig i gang,” siger Lars Løkke Rasmussen til Aarhus Stiftstidende.

Der er brug for nogle smørepenge

I det oprindelige udspil skulle beslutninger i sundhedsfællesskaberne tages i enstemmighed, men regeringen vil nu give et flertal af kommunerne mulighed for at gå videre med initiativer, også selv om enkelte kommuner ikke skulle ønske det.

”Det skal stå klart, at flertallet i sundhedsfællesskaberne kan løbe med en god idé, selvom for eksempel én kommune ikke vil være med. Og vi vil give sundhedsfællesskaberne penge til at skubbe på udviklingen af de nye løsninger, der skal udvikles,” skriver Lars Løkke Rasmussen i en kronik på regeringen.dk.

Kritik fra Venstre-folk

I regeringens udspil vil man nedlægge de fem regioner og erstatte dem med fem nye sundhedsforvaltninger. I stedet for folkevalgte politikere skal forvaltningerne drives af en udpeget bestyrelse.

Sundhedsforvaltningerne skal dog være underlagt en ny national styrelse, Sundhedsvæsen Danmark, som er underlagt Sundhedsministeriet.

Det førte til en lang række kritiske røster fra Venstres egne medlemmer, blandt andet tidligere gruppeformand Søren Gade, der advarede imod at lade sundhedsvæsnet styre af

”Der er sikkert nogle, der mener, at det kan gøres bedre med embedsmænd eller udpegede bestyrelser. Jeg har bare en anden holdning til folkestyret. Vælgerne skal kunne holde de politikere, der styrer sundhedsvæsenet, ansvarlige,” sagde han til avisen Danmark allerede inden regeringen spillede sin reform ud.

Søren Gades kritik blev fulgt op af både borgmestre, folketingsmedlemmer og regionsrådsmedlemmer som alle tog afstand for centraliseringsplanerne. Det samme gjorde en lang række organisationer på sundhedsområdet.

Flere bestyrelsesposter til kommunerne

Og regeringens plan var, at kommunerne kun ville få én plads i bestyrelsen inden for de enkelte sundhedsforvaltningers geografiske område. Det er blevet skarpt kritiseret af Venstres lokalpolitiske bagland og af fagfolk for at mindske den demokratiske kontrol med sundhedsvæsnet.

Vores læsning har været, at kommuner har taget pænt imod vores udspil

Nu åbner Lars Løkke Rasmussen op for at alle kommuner kan få en repræsentant i de nye sundhedsforvaltninger.

”Vores læsning har været, at kommuner har taget pænt imod vores udspil til en reform, men de har ytret ønske om, at de gerne vil have en stærkere repræsentation i det nye sundhedsvæsen, og det er vi åbne over for,” fortæller statsminister Lars Løkke Rasmussen til avisen Danmark om årsagen til ændringerne.

Oprindeligt var det meningen, at de fem sundhedsforvaltninger, som geografisk dækker de nuværende fem regioner, skulle have seks bestyrelsesmedlemmer i alt, men det tal kan nu hæves betydeligt, f.eks. så dækker Region Hovedstaden 29 kommuner.

DF klar til smal aftale

Der er dog fortsat mulighed for at et eventuelt nyt sundhedssystem kan så anderledes ud end regeringen forestiller sig. Forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti om et nyt sundhedssystem begyndte omkring middag.

Efter mødet meddelte Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, at han er klar til at lave en smal aftale med regeringen, hvis ingen af de røde partier ønsker at støtte reformen.

”Det afgørende er, om det, vi kommer frem til, skaber forbedringer for danskerne, i forhold til når man bliver syg og får brug for vores sundhedsværen,” siger han til Ritzau.