Flere ser racisme som "et udbredt problem" og gennembrud i Nemlig-konflikt

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne dag byder på nyheden om, at flere og flere ser racisme som "et udbredt problem", at Nemlig.com stopper misbrug af deltidsansatte, og at et stigende antal forskere vælger at holde tæt med deres forskning og har meldt sig ud af den offentlige debat af frygt for chikane og intimidering. Og så fik Instrukskommissionen aldrig adgang til Udlændinge- og Integrationsministeriets samt Udlændingestyrelsens øverste chefers mailbokse. En række af cheferne havde nemlig forladt deres job, før kommissionens undersøgelse gik i gang, og derfor var deres mailkonti blevet slettet.

Tak fordi du læser med.

Flere danskere ser racisme som "et udbredt problem"

Flere danskere mener, at racisme er et udbredt problem i Danmark.

I en ny Megafon-måling for TV 2 og Politiken svarer 42 procent, at de er helt eller delvist enige i netop det.

Og det er en markant stigning sammenholdt med en identisk måling fra juni sidste år. Her svarede 32 procent, at de så racisme som et udbredt problem herhjemme.

Det skriver TV 2.

Undersøgelsen er udtryk for en positiv tendens, mener Mira C. Skadegård, som er postdoc ved Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet.

Ifølge hende peger den nemlig på, at danskerne har fået øjnene op for udfordringen.

 “Vi bliver mere opmærksomme på, at vi har racisme i samfundet. Det bringer os lidt mere ind i en tid, hvor vi erkender, at det sker,” siger hun.

Målingen kommer i kølvandet på en video, hvor en familie med indvandrerbaggrund blev overfuset med racistiske tilråb på Kastrup havn i slutningen af maj. På optagelserne beder en mand blandt andet familien om at "pisse af til deres eget land".

En episode, der blev delt igen og igen på sociale medier og på ny satte gang i debatten om racisme i landet.

Læs hele historien her. 

 

Gennembrud i Nemlig-konflikt: Slut med misbrug af deltidsansatte

Efter to måneders ballade om dårlige arbejdsforhold hos Nemlig.com er der nu kommet den hidtil største indrømmelse fra onlinesupermarkedet.

Det skriver Fagbladet 3F.

Fremover bliver det ikke længere muligt i årevis at ansætte folk på 15 timers kontrakter og alligevel lade dem arbejde mere end fuld tid på lageret i Brøndby.

En ny lokalaftale mellem Intervare, der ejer Nemlig.com, og 3F Vestegnen betyder, at maksimalt 30 procent af de ansatte på lageret må være hyret ind på deltid.

Og at man automatisk skal ansættes på fuldtid, hvis man i en periode på to måneder har arbejdet 37 timer om ugen på en deltidskontrakt.

Formand for 3F Transport, Jan Villadsen, glæder sig over den nye aftale:

“Deltid må ikke bruges til at presse folk, og det forhindrer vi nu. Det er en vigtig aftale. Hvor der er vilje, er der vej. Nogle gange er det bare svært at finde vejen,” siger han.

I øjeblikket er omkring halvdelen af lagerarbejderne i Brøndby hyret ind på 15 timers kontrakter.

Hvis de vil gøre sig håb om at komme på fuldtid, kan det først ske efter et halvt år – vel at mærke, hvis de præsterer et arbejdstempo på 110 procent i forhold til Nemlig.coms omstridte performancesystem, samtidig med at de ikke laver fejl.

Det betyder en meget hård sortering i forhold til at komme på fuldtid, hvis først man er ansat på deltid.

Læs hele historien her.

 

Forskere er bekymrede over "mistænkeliggørelse af vores forskning”

Et stigende antal danske forskere vælger at holde tæt med deres forskning og har meldt sig ud af den offentlige debat af frygt for chikane og intimidering.

Det skriver Politiken.

I et debatindlæg udtrykker 262 forskere inden for køn eller migration deres bekymring over det, de betragter som tiltagende politisk indblanding eller angreb på deres forskningsfrihed.

Politikere som Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF) har for eksempel kritiseret henholdsvis en navngiven islam-forsker og kønsforskning generelt. Og den slags meldinger betyder, at forskere bliver udsat for angreb og hadske kommentarer på sociale medier og i private beskeder.

Flere forskere har måttet sygemelde sig efter at have været udsat for det, skriver forskerne.

Og de er langt fra tilfredse med uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) indsats for at beskytte forskningsfriheden. Ane Halsboe-Jørgensen har nemlig også udtrykt bekymring for, om visse forskere holder balancen mellem neutral forskning og aktivisme.

"Det er svært at forstå din vedvarende ’bekymring’ som andet, end at du billiger den politiske mistænkeliggørelse af vores forskning og af vores forskningsinstitutionernes kontrol og kvalitetssystemer. Vi savner dine svar på, hvor og hvornår vi har bedrevet det, som vi ikke må. Hvilke videnskabelige metoder er ifølge dig ministergodkendte, og hvilke medfører et politisk indgreb i vores forskningsfrihed?," spørger de 262 lektorer, professorer, ph.d.-studerende og andre forskningsansatte i debatindlægget.

Læs hele historien her.

 

Eksperter vil sikre børns fritidsliv

Ydelseskommissionen, der i halvandet år har kulegravet kontanthjælpssystemet, og som i den forgangne uge afleverede sit bud på en ny indretning af systemet, foreslår i sin rapport at øremærke en del af kontanthjælpen til udgifter, der giver børn et bedre fritidsliv.

Det skriver Jyllands-Posten.

Enlige forsørgere kan med forslaget blive direkte skåret i ydelse, hvis de ikke bruger penge på for eksempel lejrskole eller fodboldkontingent.

Staten tager ansvaret fra forældrene, anfægter Venstre i avisen, mens beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er mere positiv.

“Det er et forslag, der kommer tættere på at realisere, at børn af forældre på det underste sikkerhedsnet får et mere almindeligt børneliv, end hvis man alene valgte at skrue op for ydelserne generelt.”

Læs hele historien her.

 

Chefers mails slettet før instrukssag

Instrukskommissionen fik aldrig adgang til Udlændinge- og Integrationsministeriets samt Udlændingestyrelsens øverste chefers mailbokse.

En række chefer havde nemlig forladt deres job, før kommissionens undersøgelse gik i gang, og derfor var deres mailkonti blevet slettet.

Det skriver Danmarks Radio (DR).

De forsvundne e-mails kunne muligvis have skærpet kommissionens ansvarsvurderinger i sagen, siger formanden for kommissionen, der skulle kulegrave sagen om ulovlig adskillelse af asylpar og forsøge at placere et ansvar.

Sagen får nu en række partier, som repræsenterer et flertal i Folketinget, til at kræve en ændring af reglerne for, hvornår mails slettes.

“Skandale!,” skriver De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, på Twitter.

“Mails bør gemmes mindst 5 år i tilfælde af, at en undersøgelseskommission får brug for dem. Det er helt skørt, at hvis man forlader sit job og stikker halen mellem benene, så bliver afgørende mails slettet. Det er Tibet-sagen om igen.”

placeholder

Læs hele historien her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Med den store eksponering og omtale et par "racismeepisoder" har fået de sidste par uger, skal man nok tage den undersøgelse med et par håndfulde salt. Jeg er heller ikke sikker på, at alle forstår hvad racisme er. At man i en ophidset situation bruger ord som kan opfattes racistisk er ikke ensbetydende med, at det er en strafbar racisme. Fx. er perker ikke værre end jydetamp. Så måske vi nok skal prøve ikke at tale problemet op.

Annonce