Det er en god forretning for samfundet at ansætte flere medarbejdere i SKAT. 1.000 ekstra medarbejdere til SKATs arbejde med at kontrollere skattebetalinger fra borgere og virksomheder vil nemlig kunne skaffe flere milliarder kroner ekstra i offentlige indtægter, som vil kunne bruges på eksempelvis mere velfærd.

Faktisk kan det meget omtalte økonomiske råderum øges med mellem tre og fire milliarder kroner hvert år frem til 2025, hvis det lykkedes regeringen at opfylde sin egen målsætning om at mindske fejl og snyd i skattebetalingerne. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport, som i dag blev præsenteret ved en høring på Christiansborg.

Rapporten understøtter Socialdemokratiets budskab om, at der er behov for at tilføre markant flere midler til SKAT, mener partiets skatteordfører Jesper Petersen. Han får opbakning fra Dansk Folkeparti, mens skatteminister Karsten Lauritzen er mere forbeholden.

Manglende skattebetaling på 23 milliarder om året
Rapporten er udarbejdet af konsulenthuset Højbjerre Brauer Schultz for LO, HK Stat og FSR – danske revisorer. Helt konkret peger rapporten på, at der i dag eksisterer et såkaldte ’skattegab’ i Danmark på cirka 23 milliarder kroner. Det fremgår også, at skattegabet er steget drastisk de seneste år. Det kan hænge sammen med, at der siden 2009 er fjernet omkring en tredjedel af de medarbejdere i SKAT, der arbejder med kontrolindsatsen.

Kilde: Skatteministeriet

Skattegabet er forskellen mellem de penge, der burde være betalt i skat fra borgere og virksomheder, og de penge, der rent faktisk er kommet i kassen. Det svarer til et skattegab på cirka 2,5 procent. Skattegabet skyldes altså manglende skattebetaling fra borgere og virksomheder, enten fordi de laver fejl, når de eksempelvis udfylder deres selvangivelser, eller fordi de bevidst forsøger at snyde i skat.

Stikprøveundersøgelser fra SKAT afslører således ’manglende regelefterlevelse’ fra virksomhederne i 42 procent af tilfældene vedrørende SKAT, og 30 procent af tilfældene vedrørende moms. I 10 procent af tilfældene finder SKAT, at virksomhederne bevidst har forsøgt at snyde.

Blandt privatpersoner er tallene langt lavere, og det er derfor på virksomhedssiden, der især er brug for at sætte ind med bedre kontrol og vejledning, fortæller Martin Kristian Brauer, partner i Højbjerre Brauer Schultz, der har udarbejdet rapporten.

Rita Bundgaard, formand for HK Stat, der organiserer omkring 30 procent af de ansatte i SKAT, forklarer, at Skats kontrolindsats i dag er underbemandet. Og selvom Folketinget med den ene hånd lægger op til at tilføre ekstra ressourcer til SKAT de kommende år, så lægger de med den anden hånd op til at skære ned på den årlige grundbevilling i både 2019, 2020 og 2021.

Gevinst på 3,8 millioner per medarbejder
På finansloven er der fastsat et måltal om at reducere skattegabet til 2 procent. Lykkes det, vil det give ekstra skatteindtægter på 4,2 milliarder i 2018, stigende til 4,6 milliarder kroner i 2025, fremgår det af rapporten.

Det vil ifølge rapporten kræve 1.000 ekstra årsværk i SKAT at nå målsætningen om to procent, hvis de ekstra medarbejdere målrettes de områder inden for især kontrollen med virksomheder, hvor der i dag laves mange fejl.

Kilde: ”Kontrolindsats, Skattegab og offentlige finanser”, side 20

1.000 ekstra medarbejdere vil koste cirka 800 millioner kroner om året. Dermed vil nettogevinsten i 2025 altså være på 3,8 milliarder kroner – eller en nettogevinst på 3,8 millioner kroner per medarbejder!

Martin Kristian Brauer forklarer, at tallene skal tages med noget forbehold, da det i sagens natur vanskeligt præcis at vide hvor mange penge, der burde være betalt i skat, da pengene jo netop ikke indberettes. Derudover kan øget kontrolindsats føre til, at flere forsøger at omgå skattereglerne og udnytte skaftehuller. Usikkerheden taget i betragtning mener han dog, at de skøn, der ligger i rapporten, er ”til den konservative side”.

”Næsten for godt til at være sandt”
Direktør i Det Økonomiske Råd John Smidt kalder det ”næsten for godt til at være sandt”, at man, ved at ansætte flere medarbejdere i SKAT, kan få flere indtægter til statskassen og øge det samlede økonomiske råderum. Han er noget mere forbeholden over for de beregninger, der ligger bag skattegabet, og betoner i endnu højere grad den usikkerhed, der ligger til grund.

Han peger også på, at der er grænser for, hvor meget kontrol kan betale sig: ”Det lyder måske lidt provokerende, men det optimale skattegab er ikke 0. Det er simpelthen for dyrt at sørge for, at alle betaler den skat, de skal”.

Han peger også på, at der i de strukturelle fremskrivninger, der ligger til grund for opgørelsen af det økonomiske råderum, faktisk ikke er indregnet et skattegab. Man kan derfor ikke lave den automatiske slutning, at et lavere skattegab vil give større råderum. Men han anerkender, at det formentlig ”hen ad vejen” vil føre til en opjustering af råderummet, hvis staten bliver bedre til at indkræve skatter.

S og DF vil have flere penge
Sidste år indgik et flertal i Folketinget en aftale om at tilføre flere midler til SKAT, men det er ikke nok, mener socialdemokratiets skatteordfører Jesper Petersen: ”Vi er aldeles ikke i mål. Den aftale, vi lavede sidste år, tog ikke højde for skattekontrol”, fortæller han.

Skatteminister Karsten Lauritzen er enig i, at der er behov for at styrke kontrolindsatsen. Han har på finansloven afsat 100 millioner kroner til bedre kontrol. Han stiller dog spørgsmålstegn ved, om gevinsterne ved at ansætte flere skattemedarbejdere er så store, som den nye rapport lægger op til. Han afviser samtidig, at pengene kan indregnes i råderummet: ”Det er ikke regeringens politik at finansiere udgifter med usikre, fremtidige indtægter”, lyder det.

Ifølge Jesper Petersen er det Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der har ”pålagt” regeringen at tilføre flere penge til SKAT. ”Men det er absolut ikke tilstrækkeligt – slet ikke”, mener han.

Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær er enig i, at der er behov for at tilføre flere midler end de 100 millioner kroner, som regeringen lægger op til. Men det handler også om at ændre den måde, Finansministeriet i dag regner på, fortæller han: ”Vi skal få Finansministeriet til at tænke i, at medarbejdere kan genere flere indtægter, og ikke bare er omkostninger”, mener han.

Socialdemokratiet har foreslået at bruge 750 millioner kroner på at ansætte 1.000 nye skattemedarbejdere fordelt på fire nye skattecentre rundt om i landet. Et forslag, der altså ligger tæt op af rapportens anbefalinger.