Flertal bakker Stoklund op: Kun folk, der holder jul, bør søge om julehjælp

Ja, Stocklund har naturligvis fuldstændig ret i, at det er moralsk stærkt forkasteligt at søge julehjælp, hvis man alligevel ikke fejrer julen. Det kan alle fornuftige mennesker da nemt blive enige om, eftersom der rent faktisk GÅR noget fra nogen, når/hvis der ikke er nok til alle trængende.

Jeg var selv ret hård ved hans udmelding, da den kom frem, men det skyldtes bare andre forhold, nemlig dels at det blev fremstillet som en kristen ting at holde jul, dels at vi ikke kan lovgive om etik og moral i sådanne sager (og det dermed bare bliver tomme ord), og dels at vi alligevel ikke rent praktisk kan sortere mellem dem, der holder jul, og dem, der ikke gør. Vi kan gætte, og vil sikkert også gætte rigtigt langt de fleste gange, men et gæt er altså stadig kun et gæt.

"25 procent af de adspurgte erklærer sig helt eller overvejende uenige"

Hvem er det der svarer det? er det personer fra MENAPTlande / muslimer?

Thjaaa. Man kunne jo forbeholde det til mennesker, som betaler kirkeskat.

Jeg tror at den gode hr. Jesus ville mene,
at vi skal give til alle, der har et behov,
at der så er gridske individer imellem ansøgerne,
har vist næppe noget med andet end moral at gøre.

Jeg ønsker at holde jul på min måde, men der er nogle, der står mig nær, der blander sig. Men hid jul.

Jule-hjælp.

Jul" betyder oprindeligt en førkristen vintersolhvervsfest (jól) med masser af mad og drikke for at fejre, at dagene blev længere. I dag er jul primært den kristne fejring af Jesu fødsel, men mange af de gamle traditioner med fester, hygge, gaver og lys er bevaret som en blanding af sekulære og religiøse skikke, der strækker sig over hele december.

Jul:

Oprindelse (førkristen tid)
Betydning: Ordet "jul" (oldnordisk: jól) stammer fra en germansk festtid eller en række fester, der markerede midvinter og vintersolhverv, hvor man fejrede lysets tilbagevenden.
Skikke: Det involverede store festmåltider med øl og mjød, hvor man skålede for et godt år og guderne – deraf udtrykket "drikke jul".
Kristendommen overtager
Jesu fødsel: Med kristendommens indtog blev julen også fejringen af Jesu fødsel, en begivenhed, der i sin symbolik passer godt med fejringen af lyset, da Jesus ses som "Verdens lys".
Nutidens jul
Blanding af traditioner: I dag er julen en kombination af begge dele: en kristen højtid og en kulturel fest med adventskrans, julekalender, julefrokoster, juletræ, pynt og gaver.
Fester: Selve ordet "jul" kan stadig oversættes til "fester", og mange danskere oplever højtiden som en festperiode i løbet af december.

Yule-hjælp
J ul kommer oprindeligt fra det oldnordiske ord jól, som betyder fest eller højtid. Andre staver det Yule. Idag kalder vi det jul, men hvorfor?Solhverv
Når det er midvinter-solhverv, stopper solen for en stund sin gang over himmelbuen, og der fejres jul, inden årets hjul igen drejer - denne gang mod forårets lys og varme.Jul er altså et hedensk ord, fra dengang vi troede på Odin og Thor, og de gæve vikinger drak jul ude på havet i januarblæst og -kulde. For dengang holdt man jul senere end i dag.Da landet blev kristnet, flyttede man tidspunktet for solhverv til sidst i december, og dermed faldt fejringen af Den Hvide Krists fødsel sammen med asetroens juleblot, som snart blev udkonkurreret.

“det er dårlig stil at søge julehjælp, hvis man slet ikke fejrer jul”.

Fejrer du blot at lyset vender tilbage i juledagene, ja, så skulle juraen være på plads både i byretten, i landsretten og i højeste ret, hvis du bor i Norden eller Skandinavien.

Så, rør ikke ved mine gamle jul!

Sikken voldsom trængsel og alarm,
det er koldt, og man må gå sig varm.
Lygten tændes klokken fire alt,
det skal være aften med gevalt.
Midt på gaden sælges træ'r og frugt,
se butikken, hvor den stråler smukt!
Varer kan man få i tusindvis,
tænk dem bare: under indkøbspris.
Pris, pris, pris, pris, pris, pris,
tænk dem bare: under indkøbspris,
pris, pris, pris, pris, pris,
tænk dem bare: under indkøbspris!

Du som skænkte os den skønne fest,
hvad der båder os, det ved du bedst,
dog har jeg det håb, at - før jeg dør -
du ej nægter mig en vis favør:
Drej kun universet helt omkring,
vend kun op og ned på alle ting,
jorden med, thi den er falsk og hul,
rør blot ikke ved min gamle jul.
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
rør blot ikke ved min gamle jul,
jul, jul, jul, jul, jul,
rør blot ikke ved min gamle jul.

Man skal ikke røre ved den gode gamle jul, som der også står i julesangen "Sikke voldsom trængsel og alarm".Alligevel lykkedes det som århundrederne gik at flytte de store drikkegilder og løsslupne juleløjer til først julestuerne, sidenhen julefrokosterne og dermed gøre selve julen til en hygge- og familiebegivenhed.Særligt religiøs er julen imidlertid aldrig blevet i Danmark, selvom en stor del af befolkningen lægger deres årlige kirkebesøg den 24. december mellem Walt Disneys juleshow og julemiddagen

Julens velgørenhed går langt tilbage.

Juletidens velgørenhed er en ældgammel skik, som fortsat er udbredt.
LUND
Under bøndernes julebagning var det tradition for de fattige at gå fra gård til gård og tigge og juletiggersken var hellig, så hun kunne forvente at få dej eller brød der, hvor hun bad om det.Samtidigt var husbond og frue gavmilde i julen, så julegratialer var udbredt allerede i den danske bondejul. Den pige, der æltede dejen til al julebægten, spillede en særlig vigtig rolle, og som tak for sin indsats fik hun lov til at slå så stort et brød op til sig selv, hun kunne!Desuden fik gårdens øvrige ansatte julegratialer i form af julebrød og æbleskiver eller en julekage, de kunne spise af i julen. Men gratialerne rakte også ud over gården længer.Præsten, smeden og jordemoderen fik både julekage og kød, og præsten Joachim Junge skriver i 1798, at rige bønder sender juleføringer til fattige familier. I begyndelsen af 1900-tallet bliver julehjælpen organiseret, og i 1911 arrangerede Politikens redaktør den første julefest for juleløse; De Juleløses Julefest i Odd Fellow Palæet i København.

Julehjælp til julenisse-gaver?

Nissens historie fra husgud til gaveudbringer i borgerskabets jul i 1800-tallet er et glimrende eksempel på, hvordan julehøjtiden blander hedenskab og kristendom. Nissen var oprindeligt gårdens beskytter, og selvom kristendommens indførelse udryddede de hedenske husguder, levede ideen om en beskytter, der driller, hvis han ikke får sin sødgrød med smør til hver højtid, videre. Smørklatten er i øvrigt muligvis den sidste rest af et ritual, hvor man for at hylde dem salvede afguds-statuetter med smør.Husguden gik under kælenavnet Nis, og blev genfødt som led i den borgerlige jul som Julenissen i 1800-tallet. Her fik han rollen som børnenes gaveuddeler, og det var i høj grad tidens tegnere, der sørgede for at brede Nissen ud i Danmark. De gav ham også klædedragten med den karakteristiske, røde hue, som var danske bønders traditionelle hverdagstøj.

Julen bliver for alvor dyr! Julehjælp søges…

Denmark
Juleudstillingen opstår formentlig i 1800-tallet. Det første vidnesbyrd er fra Peter Fabers sang "Sikken voldsom trængsel og alarm", hvor en strofe lyder:Se butikken hvor den stråler smukt, varer kan man få i tusindvis, tænk dem bare under indkøbspris.Aviserne reklamerer med jule-udstillinger i butikkerne i både provinsen og i København og udstillingens levende centrum, julemanden, følger straks efter.Den første varehusjulemand var Carl Dauw, kontorbud i Magasin du Nord på Kongens Nytorv. I 1932 udvælges han til rollen på grund af sin statur, og direktøren giver ham 100 kroner ekstra for at iklæde sig det røde kostume og sælge chokolade til kunderne fra en kurv.Men året efter protesterer Dauw. Han mener ikke, at julemanden skal sælge noget til kunderne, men i stedet foreslår han en fremsynet marketings-taktik: Magasin fremstiller ønskesedler, som børnene skal udfylde. Dermed er den første varehus-julemand født.

Ønskeskyen! Ønskeskyen! Ønskeskyen! Julehjælp søges?

Skik følg eller land fly!

“ Skik følge eller land fly" betyder, at man skal tilpasse sig de lokale skikke, traditioner og regler et sted, man besøger, eller rejse væk (blive 'landflygtig') – et gammelt ordsprog, der handler om at vise respekt for andre kulturer og normer, ved at følge de lokale skikke eller tage hjem (flyve), hvis man ikke kan leve op til dem. Det handler grundlæggende om at respektere andres kultur og normer.

Julehjælp er altså en rigtig gammel dansk juletradition!
Både for den der giver, og den der modtager!,

“ Danmark har igennem årtier taget imod mange flygtninge og indvandrere. Mange er integrerede i vores fællesskab, taler sproget, arbejder og er i det hele taget til gavn for Danmark. Vi skal blive bedre til at brede integrationen ud. Ingen skal stå udenfor i Danmark.”

Og slet ikke i julen! Som H.C. Andersen som den første for alvor satte fokus på!

Og meget er sket i lyset af hans eventyr “Den lille pige med svovlstikkerne”

“ Budskabet i H.C. Andersens "Den lille Pige med Svovlstikkerne" er en skarp social kritik af den urimelige forskel mellem rig og fattig, hvor pigens død af kulde illustrerer samfundets ligegyldighed over for de mest udsatte, men også en bittersød pointe om, at de drømme og syner, hun oplever ved at tænde svovlstikkerne (varme, et juletræ, en gås, sin mormor), giver hende en kortvarig glæde og en fredfyldt død i fantasien, som står i skarp kontrast til hendes elendige virkelighed.”

Julehjælpen gav lys i mit barns øjne, sagde en mor!

Så hvis julehjælpen udebliver i vores gamle lysfest, ja så er der hjælp at finde hos B.S. Ingemann:

LYSETS ENGEL GÅR MED GLANS

1. Lysets engel går med glans
gennem himmelporte.
For Guds engels strålekrans
flygter alle nattens skygger sorte.

2. Sol går over verden ud
med Guds lys i øje:
Se! Vor Herres sendebud
går på gyldne skyer i det høje.

3. Englen spreder over jord
glansen fra Guds Himmel;
i sin kåbes stråleflor
favner han alverdens glade vrimmel.

4. Sol ser ind i slot og vrå,
ser på drot og tigger,
ser til store, ser til små,
kysser barnet, som i vuggen ligger.

5. Os han også favne vil,
englen i det høje;
os han også smiler til,
englen med Guds Himmel-glans i øje.

6. Os har og vor Herre kær:
ingen sjæl han glemmer;
i hvert solglimt Gud er nær
og vor glade morgensang fornemmer.

Enhver digter sine guder, og dog:

DA DAN TURÉLL BESVIMEDE

I forordet til sin bog Lysets engel (1989) med digte af Ingemann fortæller Dan Turéll om en oplevelse, han havde som 10-årig ved en morgensang i skolen i Vangede:

”Da jeg hørte det første vers: ‘Lysets engel går med glans’, besvimede jeg for første gang i mit liv. Jeg faldt sammen og blev båret ind i klasseværelset, hvor jeg vågnede nogle minutter senere stadig mumlende, sagde de, om Lysets Engel. Dette billede var så stærkt og rent, at det kunne ramme selv en 10-årig skoledreng i hjertet eller livet …”

Julehjælp når den er mindst ventet…

Integration starter i skolen. December er fyldt med gode gamle danske traditioner. Lystraditioner! Lys overalt! For når julen er ovre leger lysets engel helt til Sct Hans…

Og så er der alt det andet der koster en herregård…

Fødevarer, strøm, forsvar, og aldrig har så mange søgt om julehjælp…

Selv flygtninge og indvandrere, der gerne vil integreres…

Land følg, eller land fly…

17,7% står Socialdemokratiet til!

Kun en lys-fest kan gøre om på miseren med alkoholfrie drikkevarer og julehjælp…

Skik følg eller politik fly…

Først afskaffedes Store Bededag, så afskaffedes…, så afskaffedes…,og endelig afskaffedes julehjælpen.

Hvorefter SVM afskaffedes…

Land følg, eller land fly…

Integrationen af danskerne skete igennem århundreder…

Vi ved godt hvad der er dansk og udansk…

Skal lige have vejret ovenpå Aksel - pyh!
Nå, men hvor meget skal der egentlig til, for at man kan sige, at man fejrer jul? Er det nok med lidt kravlenisser og noget pynt i vinduet? Eller skal der også et juletræ til? Skal alle have gaver, også de voksne?
Skal der synges salmer, eller er det nok med 'Højt fra træets grønne top" eller 'Nu er det jul igen'? Skal man også tro på det?

Det er de velgørende organisationer, der uddeler julehjælp. Hvad består hjælpen typisk af pr. barn og pr. voksen i familien?
Hvad er værdien af en julehjælpepakke? Ladekarlen udtaler, at RødeKors udelukkende bruger et fattiddomskriterie. Hvad lyder det kriterie på, og hvordan beviser man, at man hører til de værdigt trængende?

Islam har også hjælp til fattige. Hvordan fungerer det i praksis og til hvor mange?

Tal og statistik på bordet, tak.