Flertal kritiserer undervisningsminister for aftalebrud

S, SF og R kalder Merete Riisagers (LA) arbejdsmetoder for ’udemokratiske fiksfakserier.’ Venstre beskylder hende for ’tillidsbrud’.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har besluttet at forbyde internet til gymnasieelevernes skriftlige eksamen.

Den beslutning vækker hård kritik fra både S, SF, R og Venstre, fordi det er i modstrid med gymnasieaftalen fra 2016. Et flertal rejser nu skarp kritik af ministeren, som mener, at hendes arbejdsmetoder generelt er præget af ’fiksfakserier’ og ’tillidsbrud.’

Undervisningsordfører Anette Lind (S) understreger, at dette er det nyeste eksempel i en lang række af kritisable sager, hvor ministeren undlader at inddrage gymnasieforligskredsen og arbejdsmarkedets parter.

Gymnasielærernes fagforening bakker op om en stor del af kritikken: ”Det er noget ’møg’, når hun nedsætter sine egne udvalg udenom organisationerne og uden nogen demokratisk legitimitet,” siger GL’s formand til Netavisen Pio.

Tilbage til den sorte skole
Undervisningsminister Merete Riisager er kendt for at ville tilbage til den ’sorte skole’ – hun vil have mere fokus på dannelse og fagligt indhold i gymnasieskolen. Men måden hun kommer dertil på, er ved at omgå de almindelige demokratiske processer og blot nedsætte sine egne råd med folk, der er enige med hende. Hermed omgår hun både gymnasieforligskredsen og arbejdsmarkedets parter. Det mener Annette Lind, som sammen med en række uddannelsesordførere nu udtaler skarp kritik af ministeren.

Vi havde en helt klar aftale om, at internettet skal forblive ved eksamen. Det bekræftes af både mundtlige og skriftlige svar.

Det seneste eksempel drejer sig om, at hun ikke vil lade eleverne bruge internet til deres skriftlige eksamen, selvom det var en del af gymnasieaftalen fra 2016. Som minister har hun juridisk set ret til at lave justeringer i en bekendtgørelse. Men Annette Lind vurderer, at hun bryder sin moralske forpligtigelse til at følge den aftale, som var blevet lavet partierne imellem.

”Vi havde en helt klar aftale om, at internettet skal forblive ved eksamen. Det bekræftes af både mundtlige og skriftlige svar.”

Merete Riisager: Ikke forligsbrug
Merete Riisager ønsker ikke at give yderligere kommentarer, end dem hun allerede har givet til bladet Gymnasieskolen i går, hvortil hun understreger, at dette ikke er et forligsbrug, men at hun dog beklager, at hun ikke har drøftet sin beslutning om at afskaffe internettet til eksamen noget mere med regeringspartierne Venstre og Konservative, inden hun gik ud med det.

Vi vil have en moderne gymnasieskole, hvor eleverne lærer tidssvarende kompetencer, men det passer åbenbart ikke ind i ministerens sorte, sorte vision for gymnasieskolen.

Annette Lind forklarer, at der var politisk enighed om, at tillade internet til eksamen, fordi man synes at eksamenssituationen skal tilpasses den øvrige virkelighed. ”Vi vil have en moderne gymnasieskole, hvor eleverne lærer tidssvarende kompetencer, men det passer åbenbart ikke ind i ministerens sorte, sorte vision for gymnasieskolen.”

Kan ændre den politiske kultur
Uddannelsesordfører for Venstre, Anni Matthiesen, retter også en skarp kritik af ministerens arbejdsmetode:

“Det bekymrer mig, hvis vi ikke efterfølgende kan regne med de skriftlige svar, der bliver givet under politiske forhandlinger. Ved den slags aftaler er der ofte hundredvis af skriftlige svar, og de kan ikke alle sammen skrives ind i en aftale,” siger Anni Matthiesen.

På Christiansborg er der en kultur og en forståelse for, at det, som bliver sagt og aftalt ved bordet, kan man regne med. På den måde er det et tillidsbrud fra undervisningsministeren

“På Christiansborg er der en kultur og en forståelse for, at det, som bliver sagt og aftalt ved bordet, kan man regne med. På den måde er det et tillidsbrud fra undervisningsministeren, og der er fare for, at det kan ændre proceduren for politiske forhandlinger, og at vi ikke længere kan tage det for givet, som vi bliver enige om i forligskredsen,” Det skriver Gymnasieskolen.

Ikke første gang
Det er ikke første gang, at Riisager kritiseres for at køre sit eget løb. Sidst i august valgte ministeren at nedsætte sit eget råd, der skulle udvikle en faglig strategi for naturfagsområdet – men det skete kort tid efter, at den officielle strategigruppe til en naturvidenskabsstrategi havde afleveret sine anbefalinger til ministeriet.

I december 2016 nedsatte hun sit eget håndplukkede udvalg, der skulle udarbejde læreplaner i forbindelse med gymnasiereformen – det skulle ifølge ministeren være en ‘lille og hurtigt arbejdende tværfaglig læreplansgruppe’. Men der var allerede nedsat et officielt udvalg, som skulle gøre netop det og derfor vakte det forundring, at ministeren nedsatte sit eget udvalg – vel at mærke uden at have inddraget gymnasieforligskredsen eller arbejdsmarkedets parter.

Opbakning fra gymnasielærernes fagforening
I gymnasielærernes fagforening, GL, bakker man op om en stor del af kritikken og kalder det noget ”møg”, når ministeren vælger at nedsætte sine egne råd: ”Hun burde i stedet benytte de demokratisk valgte repræsentanter som sektoren har,” siger GL’s formand, Annette Nordstrøm Hansen, til Netavisen Pio.

Det er jo et demokratisk problem, når hun går ud og håndplukker en gruppe, som ikke bliver repræsentativt sammensat, og som ikke har nogen egentlig legitimitet.

”Det er jo et demokratisk problem, når hun går ud og håndplukker en gruppe, som ikke bliver repræsentativt sammensat, og som ikke har nogen egentlig legitimitet. Det var reelt det, der skete i foråret, da hun nedsatte en gruppe til at efterlæse på læseplanerne.”

Annette Lind forklarer, at man nu vil fremsætte et beslutningsforslag angående brugen af internet til eksamen. Det håber hun, at Venstre og Konservative vil bakke op om, så ministeren kommer i mindretal. Hvis det sker, skal ministerens beslutning rulles tilbage.

 

 

 

 

 

 

 


Kommentarer fra Facebook