Flertal presser regeringen på indefrosne feriepenge og EU med nyt asyludspil

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Et flertal presser nu regeringen til at frigive alle danskernes feriepenge, EU-Kommissionen præsenterer sit bud på en ny fælles asylpolitik og danskerne mere skeptiske over for coronaråd.

Velkommen til dagens Aktuelt.

Flertal udenom regeringen vil give danskerne alle deres indefrosne feriepenge

Danskere skal have yderligere to ugers indefrosne feriepenge frigivet, og det haster, lyder det fra et flertal af Folketingets partier, som nu lægger pres på regeringen.

Det skriver tv2.dk.

Danskere skal kunne få udbetalt alle fem ugers indefrosne feriepenge, så der kommer godt gang i økonomien igen efter coronakrisen.

Det mener et flertal af Folketingets partier fra begge politiske fløje. Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, SF og Enhedslisten står bag kravet.

“Det giver god mening, at danskerne får noget mere købekraft for at holde forbruget i gang og dermed også fastholde, at mennesker ikke mister deres job,” siger Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen.

Der er allerede indgået en politisk aftale om, at man kan få udbetalt tre ud af fem ugers indefrosne feriepenge i oktober. Nu vil partierne således have de resterende to uger udbetalt.

Også Enhedslisten mener, at det haster.

“Pengene skal ud så hurtigt, som det kan lade sig gøre. For rigtig mange mennesker - også dem, der har fået en fyreseddel eller ved, at de får en fyreseddel lige om lidt - vil det betyde rigtig meget,” siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velasquez.

Modsat det politiske flertal i Folketinget holder regeringen igen med løfter om at udbetale de sidste to ugers feriepenge. Det skyldes ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at mange virksomheder endnu ikke har indberettet, hvor mange feriepenge danskerne står til at modtage. Der er deadline den 31. december.

“Helt grundlæggende fungerer det på den måde, at staten lægger pengene ud, hvor vi vurderer, hvad vi tror, folk har optjent af feriepenge. Det er derfor, at vi kun udbetaler tre uger. Hvis vi udbetaler for lidt, eller hvis vi udbetaler for meget, kan vi justere og korrigere i de sidste to uger,” siger Peter Hummelgaard.

Når det endelige beløb for danskernes feriepenge er afklaret, er regeringen ifølge Peter Hummelgaard klar til at forhandle med Folketingets partier: 

“Regeringen har intet ønske om at opbevare danskernes penge,” siger Peter Hummelgaard.

Læs mere her.

EU-Kommissionen med bud på fælles asylpolitik

Efter fem år med splittelse kommer EU-Kommissionen nu med et bud på en fælles asylpolitik.

Sådan skriver Altinget.

Alle EU’s medlemslande skal løfte deres ansvar for håndteringen af de flygtninge og migranter, som søger mod Europa. Men det skal være solidaritet med fleksible rammer.

Sådan lyder det fra EU-Kommissionen, som onsdag har præsenteret sit udspil til en ny fælles europæisk flygtninge- og migrationspolitik.

”Vi fremlægger i dag en europæisk løsning, som skal genopbygge tilliden mellem medlemslandene og genskabe borgernes tiltro til, at vi som Union er i stand til at håndtere migration,” siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i en pressemeddelelse.

”Det er nu tid til, at vi tager den udfordring at håndtere migration i fællesskab med den rette balance mellem solidaritet og ansvar,” tilføjer hun.

Så længe medlemslandene tager hver deres del af byrden med at hjælpe de lande, der bliver udsat for særligt stor migrationspres, skal det være op til det enkelte land, hvordan det konkret vil hjælpe.

Kommissionen lægger nemlig op til, at den nye asylpolitik skal bestå af en række fleksible bidrag fra medlemslandene.

Én af valgmulighederne kan blive at tage imod nogle af de nyankomne flygtninge- og migranter. Et land kan dog også bidrage ved at påtage sig ansvaret på vegne af et andet medlemsland for at hjemsende personer, som ikke har lovligt ophold i Europa.

Desuden tæller det også med, hvis et land deltager i redningsaktioner eller bidrager til samarbejde med tredjelande.

Bidragene sker i første omgang på frivillig basis, men hvis et eller flere medlemslande oplever et ekstraordinært pres, vil der blive stillet ”strengere krav” om hjælp fra de øvrige lande, lyder det fra Kommissionen.

Læs mere her.

Ny rapport: Danskerne mere skeptiske over for coronaråd

Rod i kommunikationen og besværlige tiltag påvirker vores opfattelse af coronaråd, lyder det i ny rapport.

Det skriver dr.dk.

For første gang siden nedlukningen af Danmark viser nye tal, at danskerne er blevet lidt mere skeptiske over for, om sundhedsmyndighedernes råd er effektive.

Sådan lyder konklusionen fra forskerne bag en ny rapport om danskernes adfærd under corona-epidemien.

“Pludselig her inden for de seneste par uger er der sket en ændring af folks opfattelse af sundhedsrådene,” siger en af forskerne bag rapporten, Michael Bang Petersen, som er professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Rapporten konkluderer, at danskerne lige nu opfatter myndighedernes coronaråd som mindre effektive, mere omkostningsfyldte og sværere at følge.

“Og endeligt kan vi se, at vi nu ser det laveste niveau af folk, der rent faktisk føler, at de ved, hvad de skal gøre som borger i forhold til coronavirus,” siger Michael Bang Petersen.

Det kan være lidt overraskende, at danskerne et halvt år inde i epidemien pludselig begynder at komme i tvivl. Og det skyldes blandt andet modsatrettede beskeder, fortæller Michael Bang Petersen.

“I sidste uge var der noget 'kommunikationsrod' omkring sociale bobler,” siger han og henviser til Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut, som forrige tirsdag på et pressemøde sammen med blandt andre sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen opfordrede til, at man kun så maks ti personer i det, han kaldte ‘sociale bobler’.

Læs mere her.

Danskerne købte hælervarer for to milliarder kroner sidste år

Det kan være svært at spotte stjålne ting, når man køber brugt. Der hæles årligt for millioner, viser rapport

Sådan skriver Politiken.

Det går godt for tyvene med at få afsat stjålne varer, og alene sidste år blev der solgt hælervarer for omkring to milliarder kroner i Danmark.

Det viser en rapport, der er udarbejdet af Center for Kriminalitetsanalyse for Det Kriminalpræventive Råd.

Får man først købt en stjålen vare, kan det føre til, at der bliver begået ny kriminalitet, fordi der er så mange penge i spil.

Det vurderer Jonas Mannov, der er analytiker ved Det Kriminalpræventive Råd.

“Indbrudstyve stjæler ikke PH-lamper for at hænge dem op i deres egne lejligheder.”

“Så hvis man køber varer, der er stjålne, er man så at sige med til at bestille indbrud hos ens nabo eller måske en selv på et senere tidspunkt,” siger han.

Tre ud af fire personer svarer i en Megafon-undersøgelse til rapporten, at de synes, det er svært at gennemskue, om det, de køber brugt over nettet, stammer fra kriminalitet.

Derfor kommer Det Kriminalpræventive Råd med to simple råd til, hvordan man kan undgå at købe stjålne varer.

“Køb af NemId-validerede sælgere og betal med MobilePay. Så tvinger du sælgeren til at sætte et digitalt fingeraftryk, og det kan tyvene ikke lide,” siger Jonas Mannov.

Læs mere her.

Flertal vil tvinge regeringen til at gå efter højere klimamål i EU

Danmark presser ikke nok på i EU i kampen mod klimaforandringer. Det mener et flertal i Folketinget, som nu vil tvinge klimaminister Dan Jørgensen til at arbejde for et højere mål for EU’s reduktion af drivhusgasser, end han hidtil har villet.

Det skriver Jyllands-Posten.

Partierne peger på, at Danmark nationalt har et mål på 70 pct. for 2030, men når det gælder EU’s samlede reduktion, har regeringen hidtil kun arbejdet for “mindst 55 procent”.

Sammen med regeringens støttepartier, De Radikale, SF og Enhedslisten, forlanger Venstre nu, at ambitionerne hæves til mindst 65 procent.

“Hvad Danmark gør, kan godt inspirere andre. Globalt set giver det bare ikke den store CO2-reduktion. Men hvis vi kan få hele EU med på et mål, der ligger tæt på Danmarks, er det virkelig noget, der batter,” siger Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen.

“Med så stort gab mellem Danmark og EU’s mål svækker regeringen desuden vores erhvervsliv, der skal konkurrere med resten af Europa. Så der er både hensyn til klimaet og danske arbejdspladser i det her,” tilføjer han.

Til oktober skal EU-landene forsøge at enes om det nye 2030-mål. EU-Kommissionen foreslog i sidste uge “mindst 55 procent”. Og da sagde Dan Jørgensen, at “det skal vi være virkelig glade for”.

Men det er de fire partier altså ikke. Og de har 15 af 29 pladser i Folketingets Europaudvalg, hvor regeringen skal have mandat til forhandlingerne.

“Regeringen skal lægge stor vægt på at få 65 procent. Grønt lederskab er at gå foran og ikke bare lægge sig på EU-Kommissionens anbefaling,” siger SF’s klimaordfører, Signe Munk.

Læs mere her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Tim Tørnqvist Jensen er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Har Danmark overhovedet et grønt lederskab ?
Regeringens klimapolitik omkring afgifter er en skandale.
Mettes melding på dansk erhvervs årsmøde om at co2 afgifter ikke er vejen frem hverken nu eller om fem eller ti år var absurd da selv Brian Mikkelsen efterfølgende i P1 orientering har været nødt til at tage afstand fra omfavnelsen og understrege at co2 afgifter skam er nødvendige da tekniske løsninger ikke i sig selv driver markedet hurtigt nok. Tilgengæld skal de først indfases fra 2024 og inden da skal selskabsskatten nedsættes til 19 %.
Hvis Mette havde haft strategisk overblik og et ærligt både rødt og grønt perspektiv, så havde hun taget co2 afgifterne som et helt nødvendigt middel til at skabe de billigste og mest effektive reduktioner og koncentreret kræfterne om at sikre en social afbalanceret finansiering hvor det bliver de fattigste og ikke toppen i erhvervslivet der bliver kompenseret.

Annonce