Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne dag byder på nyheden om, at et flertal af danskerne mener, at den politisk bestemte udhuling af dagpenge skal stoppe nu, at Danmark modtager næsten en million vaccinedoser mere end ventet, samt at såvel Vismændene som Nationalbanken opfordrer til at lempe den 10 gamle budgetlov. Og endelig er der nyt om Venstres tidligere næstformand, Inger Støjberg. Hun er back in business.

Tak fordi du læser med.

Ny måling: Stop udhulingen af dagpengene

Dagpengene mister år for år værdi for de ledige, fordi dagpengene stiger langsommere end lønningerne.

Men et stort flertal blandt danskerne mener, at den politisk bestemte udhuling af dagpenge skal stoppe nu.

Det skriver DM Akademikerbladet.

Dagpengene bør følge det almindelige lønindeks, og dermed stige lige så mange procent om året, som danskernes løn gør det. Det viser en ny meningsmåling blandt 1.004 repræsentativt udvalgte borgere, som Gallup har lavet for bladet.

Her angiver 66 procent af danskerne, at dagpengesatsen bør følge den procentvise stigning i lønnen. 14 procent mener, at dagpengene bør stige mindre, og 4 procent mener, at dagpengene bør have en højere stigningstakt end lønningerne.

”Det viser, at et klart flertal af danskerne er enige om, at dagpengesatsen ikke skal udhules yderligere. Den faldende dækningsgrad skal stoppes,” siger professor på Roskilde Universitet Bent Greve til DM Akademikerbladet.

I 2012 besluttede den daværende SRSF-regering med et bredt politisk flertal en skattereform, som bl.a. finansierede topskattelettelser ved at “mindreregulere” alle overførselsindkomster.

Selvom regeringen bakker op om det danske flexicuritysystem, så har den ikke fundet svar på, hvordan forbedringer af dagpengesystemet skal findes. Det siger Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen.

”Jeg vil ikke afvise, at vi på et tidspunkt skal tage en diskussion om dagpengeniveauet, men det er den slags forslag, som skal finansieres krone til krone. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt pege på forslag, der finansierer forbedringer, selvom det er sympatisk,” siger Christian Rabjerg Madsen til DM Akademikerbladet.

Læs hele historien her.

 

God nyhed: Danmark modtager næsten en million doser mere end ventet

Danmark vil modtage omkring 900.000 flere vaccinedoser, end man havde regnet med.

Det skyldes blandt andet, at Pfizer fra april og frem vil kunne levere langt flere doser. Til gengæld har AstraZeneca meddelt, at de må nedjustere deres leverancer.

”Sammenlagt betyder det, at vi kan se frem til at modtage 900.000 flere doser, end vi regnede med i sidste uge – og det betyder så, at vi nu kan forvente at have vaccineret alle, der ønsker det, ved udgangen af uge 25, dvs. senest d. 27. juni,” siger Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.).

”Dermed vil størstedelen af befolkningen være færdigvaccineret, når vi når frem til sommerferien.”

Med den aktuelle opdatering af vaccinationskalenderen vil hele målgruppe 3 have modtaget tilbud om vaccination i uge 8, men også målgrupperne 5, 6, 8 og 10 kan forvente at have modtaget tilbud om vaccination lidt tidligere, end det fremgik af den seneste version af vaccinationskalenderen.

 

Vismændene og Nationalbanken opfordrer til at lempe den 10 gamle budgetlov

Både de økonomiske vismænd og Nationalbanken opfordrer nu til at lempe budgetloven, der lægger et loft over, hvor store de offentlige underskud må være. Det skal gøre det nemmere at føre finanspolitik i en krisetid som med coronapandemien

Det skriver Berlingske.

”Som budgetloven er nu, risikerer man at skulle stramme op, hvor det ikke er nødvendigt. Loven bygger på, at man kan måle den strukturelle saldo, men det er en uhyre vanskelig størrelse at måle, og i coronakrisen er det blevet endnu sværere. Det ville være godt, hvis man kan tilføje noget mere fleksibilitet i lovgivningen,« siger overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet,” Carl-Johan Dalgaard til avisen.

Budgetloven blev helt præcist vedtaget i 2012 og indført tilbage i 2014.

Dengang havde vi stort underskud på de offentlige finanser i kølvandet på finanskrisen, og loven blev indført for at sætte nogle rammer for finanspolitikken og få bugt med de store underskud. Og både Det Økonomiske Råd og Nationalbanken understreger, at budgetloven har været afgørende for genopretningen af de offentlige finanser efter finanskrisen.

Meldingen fra Det Økonomiske Råd og Nationalbanken kommer, fordi regeringen har planlagt en revision af budgetloven til marts.

I en mail til Berlingske understreger Finansministeriet dog, at evalueringen af budgetloven kan blive udskudt.

Læs hele historien her.

 

Dansk økonomi i største nedtur siden finanskrisen

Coronakrisen har sendt Danmarks økonomi ud i den største nedtur i mere end ti år.

Det skriver Ritzau ifølge TV 2.

Danmarks økonomi skrumpede med 3,7 procent i 2020, afslører tal fra Danmarks Statistik.

Det er største tilbageslag for dansk økonomi siden finanskrisen i 2009, hvor økonomien skrumpede 4,9 procent.

Der er tale om en indikator for udviklingen. Danmarks Statistik understreger, at der er større usikkerhed end normalt ved tallet.

Der er løbende justering af bnp-tallet, i takt med at der kommer flere data.

Det er før set, at der flere år senere bliver lavet ændringer af bnp bagudrettet.

Selvom nedturen er den største i årevis, er det ikke gået så slemt, som mange økonomer og eksperter forventede i starten af coronaudbruddet.

Blandt andet spåede Den Internationale Valutafond (IMF) en nedtur på 6,5 procent i foråret, mens regeringen forventede en tilbagegang på 5,3 procent.

At det ikke gik værre, skyldes ifølge cheføkonom i Danske Bank Las Olsen, at der kom gang i økonomien, da samfundet genåbnede i sommeren sidste år.

”Det er et rigtig dårligt år og det næststørste fald, der nogensinde er målt,” siger cheføkonomen.

”Det gik ikke så slemt som frygtet, fordi forbruget og aktiviteten steg hurtigt igen, da man åbnede for det, og det er noget helt andet, end hvad man ser i en normal økonomisk krise som for eksempel finanskrisen. Det skyldes også, at vi i Danmark har været bedre til holde de brancher kørende, som ikke var lukket ned, end man har set i Sydeuropa eller Storbritannien, og at virksomheder og forbrugere har strakt sig langt for at få tingene til at fungere - også med nedlukning.”

Danske Bank regner med, at den samlede regning fra coronakrisen vil kunne opgøres til omkring 300 milliarder kroner. Det svarer til cirka 50.000 kroner per dansker.

For 2021 forventer Danske Bank, at økonomien vil vokse med 2 til 3 procent.

Læs hele historien her.

 

Inger Støjberg starter firma efter farvel til Venstre

Halvanden uge efter hun meldte sig ud af Venstre, er der nyt fra Inger Støjberg.

Den tidligere næstformand i Venstre har genåbnet en enkeltmandsvirksomhed, som hun lukkede tilbage i 2001.

Det skriver finans.dk.

Tidligere hed virksomheden Støjberg Kommunikation V/ Inger Støjberg, men nu er firmaet blevet genoplivet under det nye navn, Inger Støjberg – til kamp om danske værdier.

Støjberg bekræfter, at firmaet er blevet genoprettet, men hun uddyber ikke, hvad formålet er:

”Alle ved, at jeg bruger mine vågne timer på at kæmpe for danske værdier. Det har jeg tidligere gjort i Venstre, men den kamp var der ikke længere tilstrækkelig plads til i partiet,” siger hun til finans.dk.

Samtidig med genoprettelsen af sit firma understreger den tidligere udlændinge-og integrationsminister, at hun fortsat vil være løsgænger i Folketinget.

Siden udmeldelsen af Venstre er der blevet spekuleret i, om Inger Støjberg ville melde sig under fanerne hos enten Nye Borgerlige eller Dansk Folkeparti.

Det er med det nye firma endnu uklart, om Inger Støjberg vil skifte løsgængertilværelsen ud med et partimedlemskab hos et af de to partier.

Læs hele historien her.