Flertallet bliver rigere – men bunden bliver fattigere

Ny tal fra Danmarks Statistik viser, at indkomstuligheden i Danmark er steget de seneste 10 år. De 10 procent fattigste, bliver fattigere.
Indkomstniveauet, for de 10 procent med de laveste indkomster, har stået i stampe de seneste 10 år, mens resten af samfundet er blevet rigere. Tal fra Danmarks statistik viser, at den disponible indkomst efter skat - altså den indkomst der tager hensyn til de stigende leveomkostninger grundet inflation - er faldet med en procent i løbet af de seneste 10 år.

De eneste gruppe, der ikke er blevet rigere over de sidste 10 år, er dermed den fattigste tiendedel af danskerne. Og samtidig er det også første gang over de sidste 30 år, at ikke alle samfundsgrupper nyder godt af den økonomiske fremgang.

Det bekymrer direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen:

“Det er et problem, for det øger polariseringen i samfundet og mindsker sammenhængskraften. Vi er i gang med at ødelægge det, der har været det stærke fundament under det danske samfund,” udtaler han til Ritzau.

Stigende Gini-Koefficient

Det billede understøttes af en stigning i Gini-Koefficienten, der er et mål for den økonomiske ulighed set i forhold til indkomst. Det seneste år er Gini-Koefficienten steget fra 28,97 til 29,32. Siden 2012 er uligheden vokset støt hver eneste år. For tredive år siden, i 1987, var uligheden i indkomst langt lavere. Dengang lå Danmarks Gini-Koefficient på 22,07.

Stigningen i ulighed skyldes især lønstigninger for de grupper, der tjener mest. I de seneste årtier har tendensen været, at indkomststigningerne har været højest i toppen af indkomstfordelingen, skriver Danmarks Statistik. Danmarks Statistik understreger også, at der i de to foregående årtier var større lønstigninger for lavindkomstgrupperne.

Man har givet skattelettelser på dyre biler, til investorer og de rigeste

Et resultat af politiske prioriteringer

En del af forklaringen på den stigende økonomiske ulighed skal, ifølge direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen, findes i de politiske valg, som regeringen har truffet:

“Man har givet skattelettelser på dyre biler, til investorer og de rigeste. De penge kunne man have investeret i de svage grupper i stedet,” siger han til Ritzau.

Også i dele af den finansielle verden bliver tallene bemærket:

“Det er selvsagt bemærkelsesværdigt, at de laveste indkomstgrupper tilsyneladende ikke har taget del i de sidste ti års tydelige indkomstopsving i danske økonomi. Det springer dertil i øjnene, at det er en ny udvikling, vi ikke har set tidligere,” noterer Nykredits cheføkonom Tore Stramer.

Flere fattige familier

De nye tal viser også, at antallet af personer, der lever i lavindkomstfamilier, er øget fra 8,3 procent i 2016 til 8,8 procent i 2017. Det betyder med andre ord, at flere mennesker lever i en familie, der har et væsentligt lavere indkomstgrundlag end det normale for samfundet.

Den stigning er ligeledes en del af en længerevarende tendens. For 20 år siden, i 1997, var kun 4,4 procent af befolkningen i en lavindkomstfamilie.

Samtidig viste en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der udkom først i denne måned, at flere børn vokser op i fattigdom. Antallet af fattige børn i Danmark er nu oppe på 43.648.

Den børnefattigdom svarer til niveauet i 2009, hvor de gamle fattigdomsydelser fra VKO-tiden i nullerne stadig gjaldt, og hvor Danmark var ramt af finanskrise.

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce