Dokumentaren ‘Flugt’ er blevet nomineret til tre Oscars og som den første i en kombination af animation, dokumentar og i kategorien bedste internationale film.

Det er jo i sig selv noget af en anbefaling og die hard Oscar-fans og øvrige prisfilmentusiaster har helt sikker også set den.

Det er en forfriskende leg med dokumentargenren at udforme den som animation. Det er med til at bevidstgøre os som seere om at dette vi ser er redigeret virkelighed. Animeret virkelighed.

Hvilket tematisk spiller godt op til fortællingen om en flugt. En ganske personlig fortælling, som bliver så personlig at den bliver universel.

Overgår hinanden i usympatisk omgang med skæbner

For nej, alle afghanske uledsagede mindreårige drenge er ikke også homoseksuelle og med familie, spredt ud over det meste af Europa, men den fortæller fint og sympatisk, hvorfor det som myndighed kan være svært bare at tro på det, folk der søger asyl siger.

Den dokumenterer de hjerteskærende valg en familie på flugt er nødt til at tage. Hvordan mængden af ubehagelige mennesker, man som flygtning er nødt til at overleve og endda forlade sig på, bare stiger og overgår hinanden i usympatisk omgang med skæbner.

Smerten ved løgn og selvbedrag

Hvordan alle muligheder er umulige og hvordan man i desperate situationer ender med at bære en tung kuffert af personlig skyld og skam efter sig. Og hvordan sådan en kuffert gør det tæt på umuligt at komme igennem livet, uden socialt handicappende mængder mistillid og ydre instrumentel motivation.

Filmens tilblivelse kommer til næsten at fremstå terapeutisk for hovedpersonen, der har genfortalt menneskesmuglernes løgne så mange gange, at han er nødt til at bede om et halvt års betænkningstid for at kunne fortælle det han husker af sandheden.

En stærk film med et stærkt tema og et stærkt greb

Sandheden gør ondt, men det overgås af smerten ved løgn og selvbedrag. Det er tydeligvis ikke let. Han kan ikke engang læse sit eget sprog, sine egne notater, fra da han ankom i Danmark.

Er det reelt tabt sprogkundskab eller en måde at skærme sig selv fra for meget sandhed på én gang? Svaret hænger i vinden.

Det er en stærk film med et stærkt tema og et stærkt greb. Jeg fik lyst til at alle dem jeg er vokset op med, der havde flugterfaring i bagagen, fik lov at lave en lignende film.

Både til deres egen, men også min og samfundets kollektive forståelse.

Derfor er denne film en gave, som jeg vil anbefale til alle, uanset hvor man står i debatten om flygtninges vilkår i Danmark.

‘Flugt’. Dokumentar. 2021. Instruktør. Jonas Poher Rasmussen. 83 minutter. Kan lige nu streames på dr.dk.