FOA langt det største forbund for velfærds-medarbejdere
FOA langt det største forbund for velfærds-medarbejdere
Forbundet, der blandt andet organiserer sosu-assistenter, pædagogmedhjælpere og specialpædagoger i hovedstadsområdet, har næsten 142.000 medlemmer

Mona Striib, formand for FOA, og medlemmer af FOA demonstrerer foran Christiansborgs hovedtrappe mod tyveriet af store bededag som fridag
FOA - Fag og Arbejde - er det absolut største forbund for velfærds-medarbejdere.
Det viser en gennemgang af lønmodtagerorganisationernes medlemstal opgjort af Danmarks Statistik pr. 31. december 2023.
FOA, der blandt andet organiserer sosu-assistenter, specialpædagoger i hovedstadsområdet, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, har pr. 31.12. 2023 således 141.789 erhvervsaktive medlemmer.
Dansk Sygeplejeråd (DSR) har 64.334 erhvervsaktive medlemmer, mens Danmarks Lærerforening har 57.799 erhvervsaktive medlemmer.
Børne- og Ungdoms Pædagogernes Landsorganisation (BUPL) har 54.423 erhvervsaktive medlemmer.
Socialpædagogerne har andre 34.681 erhvervsaktive medlemmer. Endelig har Dansk Socialrådgiverforening pr. 31.12 2023 15.490 erhvervsaktive medlemmer.
Danmarks Statistik offentliggør til maj antallet af erhvervsaktive medlemmer af de faglige organisationer pr. 31. december 2024.
Netavisen Pio benytter medlemtallene offentliggjort af Danmarks Statistik, da de enkelte fagforbund opgør deres medlemstal på forskellig måde. Netavisen Pio medregner ikke ikke-erhvervsaktive medlemmer, eksempelvis pensionister og efterlønnere, i medlemstallene.
Tilføj kommentar