FOAs formand, Dennis Kristensen, har forladt LO´s daglig ledelse. Han er utilfreds med, at han ikke blev inviteret med til en orientering om regeringens beskæftigelsesudspil dagen før offentliggørelsen, når nu kollegerne i HK, 3F, Dansk Metal og LO var inviteret til møde hos beskæftigelsesministeren.

At beskæftigelsesministeren vælger at forhåndsorientere nogle af de organisationer, der har bidraget aktivt og positivt til processen op til offentliggørelsen af udspillet, er både helt naturligt og prisværdigt.

Dennis Kristensen mener, at årsagen til den manglende invitation udelukkende skyldes, at han ikke deler partibog med ministeren. En besynderlig analyse, men desværre meget typisk for Dennis Kristensens aparte virkelighedsopfattelse, der mere bunder i fordomme og mistro end i realiteter.

Dennis Kristensen valgte – igen – at blive fornærmet, men burde måske snarere sætte sig ned og tænke lidt over, hvorfor han – og dermed hans medlemmer – gang på gang bliver sat uden for indflydelse. Måske er det ikke alle andre, der er noget i vejen med – måske ligger problemet hos Dennis Kristensen selv?

Det er nemlig langt fra første gang, at Dennis Kristensen opfører sig mere som en fornærmet skolepige end som en fagforeningsmand. I 2013 blev han også fornærmet over, at hans kolleger i forhandlingsfællesskabet OAO ikke ville følge hans linje. Og også den gang valgte han at melde FOA ud – og dermed mistede FOA’s medlemmer endnu engang indflydelse.

Dennis Kristensens uforsonlige linje er kendetegnende for hans virke som FOA-formand siden 2002. Hvis han ikke kan få tingene præcist, som han vil have det, så smækker han med døren og råber op i medierne, mens andre søger og får indflydelsen.

Da han ikke kunne få 15 % i lønstigninger i 2008 førte det til en storkonflikt, som slog et gigantisk hul i FOA’s strejkekasse. Et hul, der betyder, at FOA er svækket ved eventuelt fremtidige konflikter, med mindre man retter op på økonomien ved at hæve kontingentet. Men resultatet af storkonflikten var ikke 15 % mere i løn til FOAs medlemmer.

Ved forhandlingerne om finansloven for 2014 opmuntrede Dennis Kristensen ligeledes Enhedslistens forhandlere til stædigt at holde fast i nogle absurde krav om lovfastsatte bad til ældre. Det resulterede i, at FOAs medlemmer ikke fik fuldt fradrag for deres fagforeningskontingent, fordi regeringen i stedet måtte søge flertal hos de borgerlige.

Dennis Kristensen finder altid de mindste hår i suppen. Et nyligt eksempel fik vi med fremlæggelsen af beskæftigelsesreformen. Her valgte praktisk talt hele fagbevægelsen at rose de nye toner om mindre bureaukrati, større inddragelse af a-kasserne og nye uddannelsesmuligheder for de ledige.

Men Dennis Kristensen valgte – naturligvis – at kritisere. Han skulle dog helt ud i hjørnerne for at finde noget, han kunne være utilfreds med – nemlig at ledige ufaglærte ”kun” får 80% af dagpengene, hvis de vælger at tage mod tilbud om at blive opgraderet til faglært.

Han kunne sagtens have valgt at glæde sig over de mange muligheder, det vil give FOAs ufaglærte medlemmer, men Dennis Kristensen er aldrig tilfreds. Problemet er, at taberen aldrig er Dennis Kristensen, men derimod FOAs kontingentbetalende medlemmer.

Kasper Palm (f. 1979) er faglig sekretær i Dansk Metal.