Fodbold: Fair konkurrence skal forny spændingen

FC Københavns monopol i superligaen er et problem for dansk fodbold og der er behov for mere fair konkurrence, hvis seere og tilskuere skal vindes tilbage.
Sagaen om Brøndby IF’s økonomiske vanskeligheder sætter igen negativ fokus på den danske superliga. Ikke på spillet på banen, men på de problemer som klubberne har med at få budgetterne til at hænge sammen.

Selv om Brøndbys konkurs formentlig er afværget, så bør de danske divisionsklubber sætte sig ned og analysere lidt på, hvorfor de har så svært ved at få budgetterne til at hænge sammen.

Faktum er nemlig at Superligaen er i virkelig dårlig form. TV-seerne, tilskuerne og annoncørerne flygter fra kampene. Superligaen har i den grad tabt tv-seere. På blot et år er seertallet faldet over 10 %.

Siden 2008-sæsonen er gennemsnittallene for ligaen faldet med 2000 tilskuere pr. kamp.  I ti år har tilskuertallene ikke været så lave, som de er i denne sæson.

Sponsorerne er i tiden efter finanskrisen blevet mere prisbeviste og for virksomheder med ondt i økonomien har ubrugelige og dyre sportssponsorater været et nemt sted at spare penge. En ekspert på området kaldte i sommers superligaen for ”et sygt brand”.

Måske var det på tide at klubberne begyndte at tænke anderledes og gå lidt mere op i helheden. Man kunne gå så langt til at sige, at der er brug for lidt mere solidaritet.

Monopolkapitalisme ødelægger spændingen
Problemet kort: Superligaen er for den almindelige tilskuer en gudsjammerlig ensidig affære. Og det skal man bare se på resultaterne de sidste fem år for at få bekræftet: Siden sæsonen 2008-2009 har FCK vundet tre ud af fire mesterskaber og er lige nu kraftigt på vej til at vinde det femte.

Det har ikke været et spørgsmål, om "Løverne" blev mestre, men hvornår. Hvem der dog gider at bruge flere hundrede kroner på at se fodboldkampe, hvor resultatet er ligegyldigt, ligger derfor lige for? Danskerne gider åbenbart ikke.

Bare for at skitsere, hvor overlegne FC København har været, så har FC København de sidste 4½ sæson i gennemsnit samlet 67 point sammen, hvorimod de nærmeste konkurrenter i den periode OB, Brøndby og FC Nordsjælland har samlet henholdsvis 50, 45 og 44 point sammen. Altså et forspring der svarer til lige knap seks sejre.

Det har betydet at FC København har været matematiske mestre, længe før sæsonen sluttede og det har naturligt drænet ligaen for spænding. Det har ikke været et spørgsmål, om "Løverne" blev mestre, men hvornår. Hvem der dog gider at bruge flere hundrede kroner på at se fodboldkampe, hvor resultatet er ligegyldigt, ligger derfor lige for? Danskerne gider åbenbart ikke.

Behov for en konkurrencepakker
Superligaen har behov for at genskabe spændingen. Fortællingen om the underdog, der slår favoritten, den store finale og det episke drama skal i spil igen, hvis det skal blive interessant at tage på stadion eller tænde for tv’et for alle andre end de mest hårdkogte fans.

En mulighed er at skabe en økonomisk mere levedygtig model, hvor man først og fremmest sætter fokus på en mere lige konkurrence, der igen gør kampen inden på banen til det afgørende og ikke længere en kamp om, hvem der har flest økonomiske ressourcer. I dag vinder dem, der har flest penge - eller snarere den med bedste bankforbindelse.

Og systemet belønner allerede nu de bedste. ’Dem, der har, skal mere få’, lyder mottoet, når de helt afgørende penge fra TV skal fordeles. Som situationen er nu, får de bedste klubber flest penge. I 2011 fik holdet, der lå nummer ét halvvejs i sæsonen, 12-13 millioner kroner, mens det hold, der lå nummer sjok, kun fik 3-4 millioner kroner.  Altså en forskel op imod 10 millioner kroner. Med den seneste aftale fra 2011, der trådte i kraft sidste år, er det gab kun blevet større. Dertil kommer naturligvis den ekstra gevinst som de bedste klubber får ved at kunne kvalificere sig til de europæiske turneringer.

Alt i alt betyder det, at det faktisk giver ganske god mening at satse voldsomt. Bruge rub og stub, tømme bankkontoen og makse kassekreditten helt ud for at købe den ekstra spiller, der måske kan bringe klubben til det forjættede land. Gør du det ikke, risikerer du en hurtig retur til glemslen i landets næstbedste række, langt fra tv-penge, medier og sponsorenes søgelys.

Der er altså skabt en kæmpe forskel på top og bund. Imellem det hold, der har, og dem, der ikke har. Og forskellen bliver kun større og større, hvilket samtidig gør spillet på banen mere og mere forudsigeligt.

Gør som USA: Beskat de rigeste
Superligaens klubber kunne bruge de dystre tal som anledning til at ændre i deres forretningsmodel. Man kunne eksempelvis skæve til USA og Major League Baseball, MLB, hvor der også er ét hold med en markant bedre forretning end alle de andre, nemlig New York Yankees. En situation meget lig den man finder i superligaen.

Amerikanerne anerkender, at Yankees qua deres placering og historie har en konkurrencefordel frem for eksempelvis Tampa Bay Rays. Eksempelvis er der flere indbyggere i New York-området og dermed flere tilskuere til at købe billetter, trøjer og hotdogs. Det er simpelthen nemmere at lave en god forretning ved siden af boldspillet.

Derfor har Yankees også mange flere penge at gøre godt med, end alle de andre hold i baseball. Men i stedet for at acceptere et system, hvor Yankees bare vinder år efter år og får stadig flere penge til at investere i de bedste spillere, så betaler Yankees en ’skat’ for hver eneste dollar de bruger over et fælles aftalte lønramme. Yankees spiller så at sige med økonomisk handicap.

Det har betydet, at selvom Yankees stadigvæk er dominerende, så har der de sidste 30 år været flere forskellige vindere af World Series, end der har været i i de øvrige store nordamerikanske ligaer for football, basketball og hockey.

Mere end et hold på banen
At FC København som den rigeste klub vil kæmpe imod en sådan model er givet. Ingen monopoler ønsker mere konkurrence eller at opgive sin status. Allerede i forbindelse med indgåelse af den seneste tv-aftale truede klubben med at trække sig fra den i forvejen pilskæve aftale og gå solo, hvilket FCK-direktør Anders Hørsholt argumenterede for, med henvisning til at klubben ville kunne få flere penge alene. Og det var samtidig med at han beklagede sig over modstandernes kvalitet!

De store må indse, at de er sammen om et fælles produkt og at deres modstandere ikke er de andre klubber, men at konkurrencen kommer fra let tilgængeligt udenlandsk fodbold samt andre sportsgrene. Og ikke mindst erkende, at deres eget produkt er gået hen og blevet dødkedeligt og forudsigeligt.

Javel, professionel sport er en forretning og enhver hytter sine. Men hvis superligaen igen skal være interessant, er der behov for lidt solidaritet klubberne imellem. De store må indse, at de er sammen om et fælles produkt og at deres modstandere ikke er de andre klubber, men at konkurrencen kommer fra let tilgængeligt udenlandsk fodbold samt andre sportsgrene. Og ikke mindst erkende, at deres eget produkt er gået hen og blevet dødkedeligt og forudsigeligt.

Før det sker og før man begynder at lave forandringer, vil tilskuerne og tv-seerne langsomt, men sikkert vælge superligabold fra. Og det gavner ingen af klubberne.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook