Fodbold forklaret med politik – ikke statistik
Fodbold forklaret med politik – ikke statistik
EU-chef i Dansk Metal, Johan Moesgaard Andersen, har skrevet en bog, du bør læse, hvis du interesserer dig for fodbold eller politik, og skal læse, hvis du interesserer dig for begge

Hvorfor er fransk og hollandsk fodbold så overlegen? Hvorfor har vi ikke drafts i fodbold, som de har i NFL?
Læs også:Anmeldelse: På den rigtige side af stregen?
Og hvorfor er Superligaen bedre til at tiltrække udlændinge end Sverige og Norge?
Hvis du gerne vil lyde lidt klogere i kantinen eller på baren, når der snakkes fodbold og politik, er bogen “Fodbold er politik” et nyt og anderledes take på genren.
Bøger om fodbold og politik er ikke en ny idé
Jeg har en indrømmelse. Da jeg først fik bogen “Fodbold er politik” i hånden, så jeg det lidt som en pligtlæsning. Jeg forventede at skulle igennem en opremsning af de historier, man har hørt så mange gange før.
Læs også:En sanselig spadseretur gennem sproget
Om Franco, der hjalp Real Madrid, om Qatar, der købte FIFA, og Sepp Blatter eller korruptionsskandalerne i Italien.
Kort sagt, et opslagsværk af historiske anekdoter, man også kunne finde på Wikipedia. Som stort set alle andre bøger om fodbold og politik skrevet af diverse fallerede sportsjournalister, der mangler en indkomst, efter at sportsredaktionen har fundet dem overflødige.
Han løfter bogen fra fodboldhistorisk opslagsværk til en bog for både fodbold- og politikinteresserede læsere
Og jeg tør også godt lægge hovedet på blokken og sige, at du sidder med samme forventning, kære læser.
Men hvis du forventer at blive skuffet, bliver du slemt skuffet.
Bogen tør hæve sig
For forfatteren, Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal, formår gennem det meste af bogen at løfte sig op over de gængse sportsjournalistiske fodboldhistoriebøger.
Der er en masse historier, jeg ikke havde hørt om tidligere
Han bringer sine analytiske evner i spil og trækker linjer fra det storpolitiske spil med høje herre i Bruxelles, iklædt jakkesæt og laksko, til holdledere i Nordjylland, iklædt træningsshorts og t-shirts med påskriften “Aars pigefodboldskole 2014”.
For det er netop her, at Johan Moesgaard Andersens viden kommer til udtryk. Det er her, at han løfter bogen fra fodboldhistorisk opslagsværk til en bog for både fodbold- og politikinteresserede læsere.
En langsom start
Bogen lægger ellers ud med at gå lidt for opridsende til værks efter denne anmelders smag. Det første kapitel får vi fortællingen om Balkan-krigen, der (som er de fleste ved) førte til Danmarks europamesterskab i ‘92.
Læs også:Hummelgaard: Bander deltager i fodboldoptøjer - “meget, meget stor voldsparathed”
Krydret med fortællinger om spillere og hold fra de tidligere Jugoslavien-lande.
I andet kapitel dykker Johan Moesgaard Andersen ned i samspillet mellem kommunalpolitik og fodbold. Hvilket ikke er helt irrelevant med det kommende kommunalvalg i november i baghovedet.
Her mærker man for alvor, at det er en EU-chef i Dansk Metal, der er afsenderen
Der er en masse historier, jeg ikke havde hørt om tidligere, såsom Erdogans indflydelse på magtforholdet mellem Istanbuls bedste fodboldhold. Men vi får blandt andet også genopfrisket fortællingen om Peter Brixtoftes Farum-skandale.
Dog er vi stadig på det opridsende niveau. Analyserne lader vente på sig, og det virker, som om at det mere er eksemplets magt, forfatteren bruger, til at illustrere sammenhængen mellem kommunerne og fodbolden.
Hvorfor fodbold er politik
I de efterfølgende kapitler begynder bogen virkelig at komme til sin ret. Og her mærker man for alvor, at det er en EU-chef i Dansk Metal, der er afsenderen.
Johan Moesgaard Andersens store viden inden for EU og det politiske system generelt bliver brugt til at beskrive mange af de forhold, alle os fodboldelskere kender så godt, men aldrig har forstået baggrunden for.
Johan Moesgaard Andersen kæder den førte skattepolitik samt udlændingepolitik ind i fodboldens sfære
Vi fodboldfans har nok længe undret os over, hvorfor Nederlandene har formået at være en mastodont på den internationale fodboldscene på trods af deres relativt begrænsede indbyggertal.
Eller hvorfor den danske Superliga har nemmere ved at tiltrække de bedste udenlandske spillere sammenlignet med Sverige og Norge.
“Fodbold er politik”
Johan Moesgaard Andersen kæder den førte skattepolitik samt udlændingepolitik ind i fodboldens sfære og giver os forklaringerne. Han forklarer, hvorfor EU står i vejen for, at vi får et draft-system, som man kender det fra amerikanske sportsligaer, samt hvorfor EU muligvis er på vej til at underminere hele transfermarkedet!
Bogen bliver utrolig interessant i disse kapitler, og man forstår pludselig, hvorfor, med Johan Moesgaard Andersens egne ord, at fodbold og politik ikke bare hører uløseligt sammen, men at “Fodbold er politik”.
Johan Moesgaard Andersen: “Fodbold er politik – 100 års samspil mellem politik og fodbold”. 220 sider. Carlsminde Publishing, 2025.
Tilføj kommentar