Annonce

Fodbolden steg Espersen til hovedet

Spørger man Dansk Folkepartis Søren Espersen, så er fodboldkampe den begivenhed, der viser, om man er rigtig dansk eller ej.
Beskæmmende og pinligt med et tyrkisk hjemmepublikum i Odense... Er indvandrerne danske eller tyrkere?!?#dkpol

— Søren Espersen (@espersendf) 3. september 2014

 

Således tweetede Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, under gårsdagens fodboldlandskamp mellem Tyrkiet og Danmark. Dermed var han også ret klar i mælet, når det gælder nationalitet og fodbold. Hvis du er indvandrer, så skal du holde med det land, du bor i. Du må ikke holde med andre landshold.

Meldingen fik flere andre twitter-brugere til tasterne. Blandt andet Radikales arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq:

 

Mobilredaktør på Ekstra Bladet, Søren Lauridsen, havde følgende kommentar:

 

Mens tweetet på andre havde en effekt, Søren Espersen formentlig ikke var interesseret i:

 

Søren Espersen har så i dag været ude og forklare baggrunden for tweetet. Det skulle angiveligt være, fordi der blandt tilskuerne var nogle, som buhede under nationalsangen:

”Og det skal man ikke tage let på og sige, at 'det kan da være ligegyldigt, om de buher eller ej'. For det er en test af, hvor ens loyalitet ligger”, siger Søren Espersen til TV2.

Ifølge Søren Espersen er nationalsangen i forbindelse med en fodboldkamp altså den endegyldige test af, om man er rigtig dansk eller ej.

Men… Hvad så med alle de borgere her i landet, som aldrig har set en landskamp og dermed heller aldrig sunget med på ”Der er et yndigt land”? Er de rigtigt danske? Eller hvad hvis man spiser falafel i stedet for franske hotdogs på stadion? Er man så heller ikke rigtig dansk?

Og hvis Dansk Folkeparti virkelig mener, at det er nationalsangen under en fodboldlandskamp, der viser, om man hører til i Danmark eller ej, så skulle de måske ikke have indført indfødsretsprøven i 2005. Dansk Folkeparti kunne jo bare have bedt ansøgerne til et dansk statsborgerskab om at synge. Det er helt sikkert også både en billigere og sjovere løsning for ansøgerene og de ansatte i Udlændingestyrelsen!

Konklusionen må være, at fodbold får følelser op i folk. Og er man i følelsernes vold, så gør man ofte noget dumt. Derfor må det helt enkle råd være 1) Lad vær med at buhe, når der bliver sunget nationalsang og 2) Lad vær med at tweete, når der er fodboldlandskamp.


Flere artikler om emnet