Fodnote til Venstres dagpengeforslag

Venstres forslag om at forkorte dagpengeperioden blev forleden og lynhurtigt skudt ned af Dansk Arbejdsgiverforening, som det så rigtigt stod i Netavisen Pio. Fodnoten til historien er uforklarlig. 

Venstre foreslår nu at skære i dagpengeperioden. Konkret foreslog Venstres Stephanie Lose at gøre dagpengeperioden kortere i tider med højkonjunktur og historisk lav arbejdsløshed. Det var et besparelsesforslag og dermed var det usagte, at der var arbejdsløse, der udnyttede situationen. 

Det uforståelige er, at bonden og venstrefolk altid har haft ondt i røven over de arbejdsløse, en søvngængeragtig opfattelse af, at arbejdsløshed udsprang af dovenskab og ikke af mangel på arbejdsmuligheder.

Allerede Jeppe Aakjær tog fat i bondemandens overfølsomhed over for arbejdsløse. Det skete blandt andet i en tale i Skjern den 27. maj 1912. Nej, arbejderne i byen dovner ikke af lyst, men tvingen ikke sjældent dertil af den bitre nødvendighed. 

Hvad er det for en hårdhjertet tale at sige, at en sådan tilstand skulle være ønsket af nogen hæderlig arbejder? Nej, tal De med respekt om arbejdsløsheden, thi under den udviser mangen en fattig familiefar en karakterstyrke og et forsagelsens heltemod. 

Læs også:Venstre vil forkorte dagpengeperioden 

I bønder og arbejdere skulle i det hele taget mere sky misforståelser og vænne jer til at tale med større ærbødighed om hinandens mål og hensigter. Thi ligesom bonden gør arbejderen stor uret, når han tillægger ham lediggang som noget af ham attrået, sådan gør arbejderen sig skyldig i noget nær den samme brøde, når han råber tyk og forædt efter bonden.

En direkte ondskabsfuldhed over for de arbejdsløse kan registres i juli 1940, et par måneder inde i besættelsestiden. De demokratiske partier var i gang med at stifte et samarbejdsudvalg, der med sammenholdets kraft skulle gøre det nemmere at stå imod besættelsesmagtens krav. 

Formindskelse af underholdstrangen. Det var den ægte mistænkeliggørelse af de arbejdsløse

Det blev til en sammenholdspolitik, som betød, at alle beslutninger i de fem år blev truffet i enighed – og i enighed med kongemagten. Som det eneste parti stillede Venstre en betingelse for at gå med – et hestespark til de arbejdsløse. 

Stiftelseserklæringen til samarbejdsudvalget indeholdt Venstres politiske markering, som blev det første store kompromis med Venstre som vinder – og et tab for Socialdemokratiets sociale profil. 

Man talte om at skride til foranstaltninger, der kunne bidrage til ”formindskelse af underholdstrangen ved, at den arbejdsdygtige befolkning føres over til udførelse af arbejde, der kan tjene til sikring både for de arbejdsløse og for samfundet.” 

Læs også:LA vil halvere dagpengeperioden: Nu erkender LA, at det vil ramme langt flere dagpengemodtagere

Det var ikke socialdemokratisk politik, at arbejdsløse kunne miste understøttelsen, hvis de afviste at tage arbejde på virksomheder, der producerede for besættelsesmagten, men sådan blev det. 

Formindskelse af underholdstrangen. Det var den ægte mistænkeliggørelse af de arbejdsløse. Formindskelse af underholdstrangen var det, som Stephanie Lose talte om på Venstres sommergruppemøde august 2026.