Annonce

Fødevareminister vil udfase buræg

Rasmus Prehn vil dog ikke - som foreslået af Enhedslisten - være med at til at forbyde buræggene fra 2023
De bliver stadig sværere at finde i æggebakkerne i de danske supermarkeder.

Buræg, den udskældte type æg fra høns i bure med et areal per høne på lidt over et A4-ark, er nemlig blevet taget af hylderne i de fleste større supermarkedskæder, fordi forbrugerne har stemt med fødderne. Kun 10 procent af de æg, der blev solgt i Danmark sidste år, kom fra burhøns. I 2010 var det 61 procent, og i dag bruges danske buræg stort set kun i forbindelse med industri og medicinalproduktion.

Men nu vil fødevareminister Rasmus Prehn (S) arbejde for en fuldstændig udfasning af buræg. Målet er, at æg skal produceres med dyrevelfærd i fokus.

"Dyrevelfærden skal løftes, så hønerne kan støvbade og få basket mere med vingerne, men det skal ske i et tempo, hvor landmændene kan følge med og omstille sig, hvis det er det, de ønsker," siger Rasmus Prehn. "Forbrugerne er i den grad gået forrest på den her dagsorden, og den bakker jeg op om som minister. Men det skal ske i dialog med erhvervet."

Beslutningsforslag

Fødevareministerens løfte kommer efter, at Folketinget torsdag førstehandlede et beslutningsforslag fra Enhedslisten om at forbyde buræg i Danmark fra udgangen af 2022.

I en undersøgelse, som analysebureauet Epinion sidste år foretog for Dyrenes Beskyttelse, erklærede seks ud af 10 danskere sig enige i, at æg fra burhøns bør forbydes. Det var indtil 1980 forbudt at holde æglæggende høns i bure i Danmark.

Men regeringen stemmer ikke for beslutningsforslaget, da udfasningsperioden er for kort, lyder det i dag.

"Regeringen har en stærk ambition om at løfte dyrevelfærden i de danske stalde generelt, og jeg bakker op om, at produktionen af buræg skal forbydes," siger Rasmus Prehn.

Derfor prioriterer jeg dialog og fælles løsninger

 

"Men det er vigtigt, at vi får erhvervet med og giver det tid og hjælp til at omstille sig. Derfor prioriterer jeg dialog og fælles løsninger, og det er med det fokus, at jeg nu går videre med arbejdet mod en udfasning."

Der skal blandt andet afklares en række økonomiske og juridiske forhold førend, at overgangsperiodens længde kan endeligt fastlægges.

SF's fødevareordfører, Carl Valentin, er glad for fødevareministerens løfte.

"Nu står slaget om, hvor hurtigt det skal gå!," skriver Carl Valentin på Twitter.

placeholder

15 landmænd

Dyrenes Beskyttelse havde ellers håbet på en deadline.

"Høns og slagtekyllinger skal have god dyre," velfærd skriver direktøren for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, på Twitter.

placeholder

Ifølge Dyrenes Beskyttelse har de 15 landmænd, der producerer buræg i Danmark, tilsammen ansat under 60 medarbejdere. Et forbud mod buræg vil derfor ikke betyde et stort tab af arbejdspladser. Tværtimod vil produktionen formentlig blive lagt om til andre produktionsmåder, der kræver mere personale til at passe dyrene, og samtidig vil det være en fremtidssikring af æggeproduktionen herhjemme,

”Det er et lille antal producenter, der vil blive berørt af et forbud, og jeg synes, at det er i alles interesse at sætte en fair slutdato for produktion af buræg i Danmark, så landmanden har tid til at omlægge til en mere dyrevenlig produktion," forklarede Britta Riis sidste år i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen.

Lovgivning er også et effektivt redskab

"Den frivillige vej er god og forbrugernes magt stærk, men lovgivning er også et effektivt redskab. Bliver den gammeldags produktion af buræg én gang for alle forbudt igen, vil processen hen imod et Danmark fri for buræg alt andet lige gå hurtigere."

Fire slags æg

 

Burhøns: Hønsene går i bure, hvor de har 750 cm² per høne, hvilket svarer til 13 høns per m². Der må højst gå 10 høns i hvert bur, der skal være en rede, et støv-/strå-/sandbad samt siddepinde i buret, så hver høne mindst har 15 cm siddeplads.

Skrabehøns: Hønsene går i flokke på fra 3000 til 10.000 høns. De lever i indendørs stalde, hvor der højst må være 9 høner pr. m². Der er ikke krav om vinduer i staldene, men der skal være reder og siddepinde til hønsene. Mindst en tredjedel af gulvarealet skal dækkes med strå, høvlspåner, sand eller tørv.

Fritgående høns: Hønsene har, til forskel fra skrabehøns, også har adgang til fri luft på et udeareal. I hønsegården, som hønsene har adgang til om dagen, skal der være mindst 4 m² per høne, og jorden skal overvejende være dækket af vegetation.

Økologiske høns: Hønsene lever på mange måder ligesom fritgående høns, men får økologisk foder. Flokke med økologiske høner består af op til 3000 høns. Der må maksimalt være seks høns per m² nettoareal. Hønsegårdens størrelse skal minimum svare til 4 m² per. høne, hvor jorden overvejende skal være dækket af vegetation.

Kilde: Landbrug & Fødevarer

Tilføjet kommentar fra Carl Valentin og Britta Riis klokken 15.10

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet