Fødevareministeren roser landbruget: Flot, frivillig miljøindsats

Kvælstofreduktion: Landmænd har ansøgt om 370.000 hektar efterafgrøder - meget tæt på målet
Landbruget har igen og igen fået skældud for ikke at levere den aftalte kvælstofreduktion, som var aftalt i Landbrugspakken.

Men for første gang er landbruget tæt på at nå målet, som tilmed er fremrykket fra 2021 til 2020: 3.500 tons reduktion af kvælstof-udledningen.

Men for første gang er landbruget tæt på at nå målet

Målet nås gennem - frivillig - etablering af såkaldte efterafgrøder. Efterafgrøderne er nemlig i stand til at optage og dermed begrænse udvaskningen af kvælstof.

Landbrugsstyrelsen er nu færdig med at vurdere den frivillige ansøgningsrunde for efterafgrøder i den målrettede regulering for 2020. Den viser, at danske landmænd har  ansøgt om i alt ca. 370.000 hektar efterafgrøder. Kravet var blot en smule højere, nemlig ca. 373.000 hektar.

Det skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Minister: “Dejligt at se”

Fødevareminister Mogens Jensen (S) roser landbruget for at yde en flot, frivillig indsats:

Det er en flot indsats som landbruget har leveret, og den vil jeg gerne kvittere for

“Det er en flot indsats som landbruget har leveret, og den vil jeg gerne kvittere for. Kvælstofudledningen skal ned i Danmark, og den tidligere regering efterlod en regning til miljøet med landbrugspakken. Derfor er det dejligt at se, at landbruget har taget udfordringen op,” siger fødevareminister Mogens Jensen.

Indsatsen på de 373.000 hektar er et resultat af en politisk aftale mellem regeringen, støttepartierne De Radikale, SF og Enhedslisten og Alternativet fra november 2019, hvor en række krav om reduktion af kvælstof blev fremrykket fra 2021 til 2020. Fremrykningen skal sikre en reduktion på ca. 3.500 tons kvælstof i år.

Krav til erhvervet om at levere de sidste hektarer

I Danmark er der 80 såkaldte kystvandoplande med et kvælstofindsatsbehov, og det er i de områder, hvor de målrettede efterafgrøder skal sås. I nogle områder er der søgt til mere, end der er behov for, mens der i 28 områder er ansøgt om for lidt.

I alt mangler der knap 12.500 hektar for at nå i mål. Disse ekstra hektarer vil landbruget blive pålagt at etablere.

De resterende efterafgrøder skal udlægges i bestemte områder, hvor der ikke er ansøgt om nok frivillige efterafgrøder til at opfylde behovet. De 12.500 hektar svarer kun til 3,5 procent af det samlede indsatsbehov, men de er afgørende.

Regeringen har høje ambitioner på miljøets og klimaets vegne

“Regeringen har høje ambitioner på miljøets og klimaets vegne. Derfor kan vi ikke gå på kompromis med, hvor mange hektar efterafgrøder og andre virkemidler, vi skal etablere. Det er nødvendigt for at passe på vores vandmiljø. Derudover er det godt for vores klima, fordi vi udleder færre drivhusgasser,” siger Mogens Jensen.  

Skal sikre vandmiljøet

Den målrettede kvælstofregulering skal bidrage til, at der ikke sker en stor udledning af kvælstof fra landbruget til vores vandmiljø, og at tilstanden i vores vandmiljø bliver forbedret.

Den målrettede kvælstofregulering har også en god klimaeffekt, fordi efterafgrøder, kvotereduktion og andre alternativer reducerer drivhusgasudledningerne fra landbruget og binder CO2 fra atmosfæren i jorden.

Landbrugsstyrelsen vil hurtigst muligt offentliggøre de detaljerede oplysninger om, hvor kravet om obligatoriske efterafgrøder præcist vil blive indført, samt andre relevante oplysninger til de berørte landmænd. Allerede nu ligger det fast, at landmænd, der har ansøgt om efterafgrøder eller alternativer i den frivillige runde, friholdes helt eller delvist.

Venstre: “Hårdt angreb på landmændene”

Tilbage i november 2019 var Venstres landbrugs- og fødevareordfører, Erling Bonnesen, rasende over, at regeringen, støttepartierne og Alternativet fremrykkede 2021-kvælstofreduktionsmålet til 2020: 

”Det er et hårdt angreb på landmændene. De skal have den spilletid, som vi har aftalt, og det er til og med 2021,” sagde Bonnesen til Ritzau.   

Det er som at få én på begge sider af hovedet
      

”Landmændene har lagt markplaner for de kommende år, og derfor skal de nu til at brække deres planlægning op. Det giver en masse uhensigtsmæssigheder og bøvl. Det er en dårlig måde at håndtere det på, især når der i forvejen var lavet en aftale,” udtalte Erling Bonnesen og føjede til:

”Landmændene har ikke kunnet få godkendt deres ansøgninger, som de har sendt ind for at leve op til aftalen, og så får de pludselig fremrykket kravene nu. Det er som at få én på begge sider af hovedet.”

Efterafgrøder og Landbrugspakken

  • Danske landmænd søgte frivilligt om at etablere ca. 370.000 hektar efterafgrøder.

  • I alt mangler der ca. 12.500 hektar i årets runde, som nu kommer som et krav om obligatoriske efterafgrøder.

  • I alt har næsten 12.000 landmænd søgt om tilskud. Det er over dobbelt så mangesom sidste år.

  • I alt har ca. 11.000 landmænd fået tilsagn om tilskud til etablering af målrettedeefterafgrøder og alternativer.

  • Med landbrugspakken fra 2015 besluttede blå blok sammen med Dansk Folkeparti blandt andet, at landbruget fik lov at gøde markant mere.

  • Til gengæld blev der indført frivillige virkemidler som efterafgrøder. Det er tiltag, som kan fjerne kvælstof, inden det skader vandmiljøet. Men landmændene har - indtil nu altså - kun i meget begrænset omfang kastet sig ud i de frivillige tiltag.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook