Første sæson var så god, men anden omgang er dræbende kedsommelig - og skuffende

TV-anmeldelse

Første sæson var så god, men anden omgang er dræbende kedsommelig - og skuffende

Sæson to af BBC’s politiserie 'Blue Lights' sænker barren alt for meget

Blue lights
Billedtekst
Anden sæson af 'Blue Lights' er langt fra første sæsons kvalitet
Foto: BBC/DR

Da Danmarks Radio sidste år lancerede BBC’s politiserie, ’Blue Lights’ (2023), om en række betjente og kadetter i Belfast i Irland, blev jeg ovenud positivt overrasket. 

Serien formåede virkelig at skildre samfundets bærende institutioner, så man virkelig mærker, at de står og vakler, men samtidig bæres og bevares af de mennesker, der rent faktisk gør en forskel. 

Det er en politiserie ud over det sædvanlige, fordi den viser, hvorledes det at ville det gode ikke altid er det samme som at gøre det gode, ligesom institutionerne ikke i sig selv kan fungere som retfærdige og samfundsbevarende. 

Det er en serie, der giver fine og menneskelige portrætter, frem for hård action og muskler, sådan som de fleste amerikanske TV-serier har for vane at fremstille politiet på. 

Lige med undtagelse af især ’The Wire’, som ’Blue Lights’ sæson 1 også på mange måder minder om. 

Men der er gået noget galt i anden sæson af serien, der nu er tilgængelig på Danmarks Radio. Figurerne er de samme, og vi kender dem som sagt indgående fra første sæson, og kan derfor godt lide dem. 

Nu er det blevet sentimentalt og nærmest utroværdigt

Men det er bare som om, at deres hverdagskvababbelser, og så de mange prøvelser, som arbejdet udsætter dem for, ikke rigtig længere hænger uløseligt sammen. 

Plottet er stadigvæk noget med, at myndighederne ikke formår at arbejde konstruktivt sammen, og at flertallet arbejder for egen vindings skyld. 

Men nu er det blevet sentimentalt og nærmest utroværdigt, når en datter skuffes over en moder, og hvor begge er rundet af arbejdet for myndighederne, men nu som ideologiske fjender. 

Endt i fnidder og utroværdig konflikt

Man forsøger fra instruktørstolens side at fastholde det familiære, men taber på en fatal facon det, der gjorde serien til noget ekstraordinært. 

Kort sagt, så er det endt med fnidder og utroværdig konflikt mellem mor og datter, mellem sort og hvid. 

Læs også:Nyt TV-drama: Ingen skal klaske Tessa i røven

Det er ærgerligt, at denne ”systemets humlebi” af en serie, der kunne blotte hvorledes mennesker kæmper for en meningsfuld tilværelse, og hvor ubegribeligt det er, at myndigheder såsom politiet kan fungere, på trods af alt det negative, pludselig daler i kvalitet, og derved mister sin evne til at forbløffe og involvere sig.

Så spring den over, kære læser, for tiden er dyrebar - især lige nu, hvor varmen er kommet tilbage, og TV-skærmen gerne må være sort i længere tid ad gangen. 

For sæson to af ’Blue Lights’ er desværre ikke værd at spilde tid på.

 

’Blue Lights’ sæson to. Manuskript: Noel McCann, Bronagh Taggart. Seks afsnit. BBC. Irland. Kan ses på DRTV.

Freddy Hagen

Freddy Hagen er uddannet cand.mag. i Moderne Kunst- og Kulturformidling fra Københavns Universitet.

Læs mere om:

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.