Det spørger folk mig om. Og ikke eksempelvis Enhedslisten eller De Radikale?

Nu hvor jeg har valgt at stille op, er folk - med rette - interesseret i at vide, hvorfor netop det parti?

Min baggrund er jo heller ikke super-socialdemokratisk, altså jeg er jo både bondesøn, gymnasielærer og endda kirkegænger af og til. Så hvorfor er jeg ikke blevet venstremand, eller typisk humanistisk venstreorienteret eller sågar konservativ? 

Sandheden er vel også, at jeg kan se gode ting i de fleste partier, men at jeg føler mig mest hjemme hos socialdemokraterne. Og det er noget, der selvfølgelig kommer både fra min opvækst i Thy og mit senere liv i Århus og i Syddjurs. Min far i Thy har dog altid sagt, at "vi har det nu alle sammen bedst, når socialdemokraterne er til [altså ved magten]."

Det betød ikke, at han stemte på socialdemokraterne, men jeg bed alligevel mærke i, at han ofte sagde det.

Chanceuligheden er ikke blevet mindre

Hvad er det så i den socialdemokratiske idé, jeg godt kan lide?

Det er vel først fremmest et mål om at skabe mere lighed i vores samfund gennem fælles demokratiske reformer. Meget af den utilfredshed og frygt, der findes i vores samfund, stammer fra en oplevelse af ulighed. Det kan være ulighed på mange parametre, men det er nok især ulighed på muligheder.

Hvis man føler, at andre har flere eller får flere muligheder alene på grund af, hvor de er født, vokset op, deres kulturelle baggrund eller hvem deres forældre er, så skaber det en grundlæggende følelse af ulighed.

Og den form for ulighed slås vi desværre stadig med i det danske samfund. Chanceuligheden er ikke blevet mindre, det er der utallige undersøgelser, der viser.  

En ny ulighed

Men der er også kommet en ny form for ulighed i det danske samfund, der består i, at folk på grund af konjunkturer og systemers ugennemskuelighed føler, at de bliver behandlet uretfærdigt.

Det kan være mennesker, der har gjort, hvad de kunne, været flittige og samvittighedsfulde i et langt liv, og alligevel kan det ske, at de bliver ofre for ulighed. Livet har jo som sådan aldrig været retfærdigt, biologi og naturen har andre love, men det har vel altid været det retfærdige samfunds mål at bøde op for noget af den uretfærdighed?

Nu kan det opleves som om, at de samfundsskabte strukturer og systemer tværtimod bidrager til at skabe ulighed, hvor de jo egentlig skulle skabe lighed og hjælpe. Der findes masser af eksempler fra både sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet og måske især social- og beskæftigelsessystemet.

Dette er ikke et indlæg om at afskaffe det offentlige system, tværtimod

Der er altså noget i vores systemer, der bør kigges efter i sømmene, så de faktisk skaber mere lighed og ikke ulighed.

Dette er ikke et indlæg om at afskaffe det offentlige system, tværtimod. Det er nok snarere et udtryk for et ønske om, at vi skal kigge på, hvordan midlerne distribueres i det offentlige. Det må jo ikke være sådan, at borgeren er til for det offentlige, det skal være sådan, at det offentlige system er til for borgerne, på lige grundlag og på samme vilkår.

I dag synes jeg, at Socialdemokraterne er det parti, der bedst arbejder for at løse denne problemstilling.  

Følelsen af uretfærdighed 

Hvornår føler den enkelte lønmodtager eller borger, at det er uretfærdigt? Når der opstår ulighed i sundhed og livskvalitet alene i kraft af profession, baggrund eller bopæl.

Når muligheden for livskvalitet alene bestemmes af konjunkturer og systemisk uretfærdighed, som eksempelvis når man har svært ved at få direkte medbestemmelse, fordi man ikke har den rette uddannelse, baggrund eller livssituation.

Når nogle kan omgå regler og love, som andre ikke kan eller har mulighed for.   

Men der er brug for et mere vidtrækkende socialdemokratisk projekt

Det opleves også som uretfærdigt, når du ikke kan købe boliger eller sågar almindelige varer, selv om du har arbejdet hårdt, flittigt og samvittighedsfuldt. Når dit arbejde eller din indsats ikke anerkendes, både materielt og værdimæssigt, fordi systemet omfordeler anerkendelsen skævt, i hvert fald sådan kan det virke.

Eller når du bliver udsat for systemets "luner", og du pludselig står uden et sikkert livsgrundlag. De fleste kan sikkert selv fortsætte med deres egen version på den liste.

Den nye sundhedsreform fra SVM-regeringen har nogle af de rigtige tiltag for at mindske ulighed i sundhed med fokus på decentralisering og nærhed. Men der er brug for et mere vidtrækkende socialdemokratisk projekt, der imødegår den generelt stigende ulighed i vores samfund, som vi ellers er så stolte af, er en af de meste lige i verden.

Det bør vi arbejde for både nationalt, regionalt og lokalt i kommunerne.