Opbakningen til et dansk exit står svagt, hvis man dømmer det på, hvor antallet af danskere der skriver på de såkaldte borgerforslag, der kræver en afstemning om Danmarks EU-medlemskab.

I sidste uge udløb to borgerforslag, hvor det ene havde fået 715 underskrifter, mens et andet kun havde fået omkring 350 underskrifter.

Samtidig med at danskernes underskrifter på EU-udmelding er få, så viser flere undersøgelser, at opbakningen til det danske EU-medlemskab har været stigende siden briternes farvel til EU.

Folkebevægelsen holder exit-fanen højt

På trods af den høje opbakning og meget usikkerhed omkring hvad Brexit kommer til at betyde, både for briterne og Europa, så holder man i Folkebevægelsen mod EU stadig fanen højt og drømmer om en alt-eller-intet-afstemning om det danske medlemskab.

Tænketanken Europa offentliggjorde i sidste uge en undersøgelse som viser, at 76 procent af danskerne synes EU-medlemskabet er en god ting for Danmark og at 62 procent af danskerne bakker op om medlemskabet. Når så mange danskere bakker op, hvorfor vil Folkebevægelsen mod EU så stadig melde Danmark ud?

”For det første skal det ikke være målinger, som afgør om der skal være en dansk EU-folkeafstemning eller ej. For det andet, så er jeg ikke enig i, at danskerne er så glade for EU. I juni viste en repræsentativ måling, at et flertal af danskerne støtter et nordisk forbund i stedet for fortsat EU-medlemskab,” siger Folkebevægelsen 1. suppleant til Europa-Parlamentet, Lave K. Broch, til Netavisen Pio og fortsætter:

”Men helt grundlæggende drejer spørgsmålet om folkeafstemning sig om demokrati. Vi mener i Folkebevægelsen mod EU, at det vil være mest demokratisk at lade os stemme om EU-medlemskabet”.

Den "repræsentative måling" som Lave K. Broch henviser til, er en måling som hans egen kampagne har fået lavet.

Havde fået flere hvis vi ville

I foråret promoverede Folkebevægelsens spidskandidat Rina Ronja Kari netop et af disse  borgerforslag og brugte dermed Folkebevægelsen mod EU aktivt i kampen for at skaffe underskrifter til et forslag, der kunne pålægge Folketinget at stilling til at sætte en udmeldelse af EU til afstemning. Men kun få hundrede danskere skrev under.

Hvad synes du, at det siger om den folkelige interesse for at tage en afstemning?

”Vi havde bestemt sympati for dette borgerforslag, og vi informerede om det, men jeg vil ikke sige at vi promoverede det. Hvis vi havde gjort det, så ville det have fået mange flere underskrifter. Det var bestemt et fint initiativ, men det startede forkert.

Et sådant initiativ skal starte helt anderledes for at få stor folkelig opbakning, ligesom tilfældet var med People's Pledge i Storbritannien. Det var et samarbejde mellem EU-tilhængere og EU-modstandere om en afstemning, fordi det er det demokratisk rigtige,” siger Lave K. Broch.

Britiske erfaringer betyder intet – vi vil ud af EU uanset

Lige nu er der stor usikkerhed om hvordan den britiske udmeldelse af EU lander, og ingen kan derfor forudse konsekvenserne af Brexit. Lave K. Broch foreslår derfor, at man venter to år med en dansk afstemning.

Jeg vil jo ud af EU, uanset hvordan det går med Brexit,

Og i den afstemning vil Folkebevægelsen forsøge at overbevise om et dansk EU-exit, uanset hvor hårdt Brexit rammer briterne.

”Jeg vil jo ud af EU, uanset hvordan det går med Brexit, for jeg mener, at det vil være bedst for det danske demokrati og vores selvstændighed,” siger Lave K. Broch, der dog alligevel vil afvente briternes erfaringer.

”Men grunden til at jeg tænker, at det vil være mest fair at vente til to år efter Brexit, er at så er der ingen, som kan komme med spådomme om hvordan det vil gå for briterne. Det vil derfor være mest fair for både EU-tilhængerne og EU-modstanderne, og det kan føre til en mere saglig debat”.

Vil vente at se hvordan EU udvikler sig

Lave K. Broch mener også, at det vil give vælgerne et mere oplyst grundlag at tage beslutningen ud fra, at man kender både briternes skæbne og den udvikling som EU tager, uden briterne ombord.

”EU er i gang med at tage et par tigerspring i retning af endnu mere EU. For eksempel på det militære område og med etableringen af EU's bankunion.

Jeg vil gerne, at vælgerne skal have viden om begge dele, og jeg tror briterne vil have flere fordele af at træde ud af EU. Men hvis EU ønsker at straffe briterne, kan det ende med at skade såvel de resterende EU-lande og Storbritannien, men det er der jo ingen som vinder på og slet ikke Danmark,” slutter han.