Reformerne vælter som flodbølger ind over folkeskolen i disse år. De der tror at folkeskolereformen og Lov 409 er det eneste skolerne har at bokse med, kan godt tro om igen.

For mange steder lever skoleeleverne og lærerne i et reformkaos

Det er en af Danmarks førende arbejdsmiljøeksperter, sociolog, dr. med. Tage Søndergaard Kristensen, der har gjort opmærksom på, at skolerne for øjeblikket er i gang med hele fire reformer på èn gang. Jeg tillader mig at føje to til. For mange steder lever skoleeleverne og lærerne i et reformkaos og en hverdag, hvor hele 6 reformer er i spil på èn gang.

"Jeg kan ikke rigtig mindes noget, der har været dårligere politisk håndværk end det her. Og når man ved, at processen er mindst lige så vigtig som resultatet, så kan det kun blive derefter." Tage Søndergaard Kristensen lagde bestemt ikke fingrene imellem, da han for nogen tid siden blev bedt om en vurdering af, hvad det er politikerne har sat i gang.

Lad os se på de 6 reformer.

1) Folkeskolereformen
Det blev for nylig bemærket, i den til tider ophedede skoledebat, at ’folkeskolereformen ikke har fået nogen drømmestart’. Det må man sige var pænt sagt. På skolerne slås man med en reform der er alt for stor. Lærerne, pædagogerne og skolelederne har svært ved at få skoledagen til at hænge sammen.

For mange initiativer er sat i søen på én gang. Den understøttende undervisning, motionen og lektiecafeerne fungerer ikke på mange skoler, blandt andet fordi reformens smukke hensigter ikke tåler mødet med skolernes hverdag.Meget tyder på at reformens målsætninger om bedre faglige resultater og bedre trivsel bliver meget svære at opfylde.

Forældre til elever med særlige problemer klager over at skoledagen er for lang. Det var ellers ikke mindst disse elever, der skulle have glæde af den lange skoledag. I det hele taget er det ikke muligt at finde nogen forskning der dokumenterer, at det giver bedre trivsel og faglighed med en længere skoledag.

2) Specialreformen
For nylig kom den første store undersøgelse af specialreformens konsekvenser. Undersøgelsen der er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser at 6 ud af 10 elever ikke får den støtte de har brug for, når de går fra specialtilbud over i normalundervisningen.

Specialreformen blev ellers lanceret som den store inklusionsreform, der skulle skabe større rummelighed i folkeskolen, til glæde for alle elever. Mange frygtede at specialreformen ville være en spareøvelse. Meget tyder på at skeptikerne får ret.

3) Lov 409
Advarslerne var mange, da finansministeriet og KL under lockouten af lærerne i foråret 2013, truede med et indgreb. Fra den canadiske provins Ontario - hvis skolereformer de danske politikere var inspireret af - lød det fra undervisningsministeriet:

"Hvis man ender i en situation, hvor man med et lovindgreb, tvinger lærerne til arbejdet, selvom de ikke er tilfredse med aftalen, vil det på lang sigt have negative konsekvenser for skolesystemet. For at skolesystemet kan være succesfuldt, er det nødvendigt med lærere, der er dygtige og motiverede."

Desværre undlod politikerne at lytte til de kloge ord fra Ontario.

4) Det nye samarbejde mellem lærere og pædagoger på skolerne
"Det er en reform i sig selv – der kræver en stor ekstra indsats fra alle - når pædagogerne skal til være en del af skolernes hverdag. Og to forskellige kulturer skal til at arbejde sammen", påpeger Tage Søndergaard Kristensen.

Desværre var der ingen der havde gjort sig den ulejlighed, at overveje hvilken rolle pædagogerne skulle have på skolerne efter folkeskolereformen. Der blev talt om, at pædagogerne blandt andet skulle tage sig af den såkaldt understøttende undervisning. I dag hører man fra flere kommuner, at pædagoger også tager sig af den faglige undervisning, der skal varetages af lærerne. Det lyder ikke betryggende.

5) Lukning af skoler
Lukning af skoler og skolesammenlægninger finder sted i stor stil i stort set alle kommuner i disse år. Hver femte folkeskole er forsvundet siden 2007. Alle der har været igennem lukning eller sammenlægning skoler, ved at det stresser eleverne i hverdagen.

6) Sammenlægninger og nedlæggelse af fritidsordninger
Embedsmændene i finansministeriet er meget begejstret for heldagsskolen. Så opnår man nemlig en milliardbesparelse på fritidsordningerne, som det fremgår at det notat embedsmændene udarbejdede før gennemførelsen af folkeskolereformen og Lov 409. Sammenlægninger og lukning af fritidsordninger rundt omkring i landet er allerede i gang. Desværre endnu et bidrag til en stresset hverdag for børnene.

Danmark kunne lade sig inspirere af Finland
Politikerne og embedsmændene er gået reformamok i skoleverdenen. Og man kan som bekendt ikke både blæse og have mel i munden. Svenskerne satte en proces i gang for 10 år siden, der minder meget om den situation folkeskolen herhjemme befinder sig i lige nu. Det førte til voldsom lærerflugt og de svenske skoleelever er raslet ned i PISA-målingerne lige siden.

De sikre vindere bliver privatskolerne, som jo allerede har stor succes.

Mærkeligt at de danske skolepolitikere ikke i stedet har ladet sig inspirere af for eksempel Finland, der jo har en velfungerende og højtpræsterende folkeskole, med noget nær verdens korteste skoledag. Samtidig med at de finske skolelever kun går i skole 180 dage mod de danske elevers 200.

De sikre vindere bliver privatskolerne, som jo allerede har stor succes. De vil modtage endnu flere elever fremover.

 

Jan Andreasen (f. 1956) er medlem af Borgerrepræsentationen i København for Socialdemokraterne.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.