Folkeskolen: Nationale tests erstattes

Et nyt testsystem skal erstatte de nationale tests - vurdering af uddannelsesparathed fjernes.
De nationale test til folkeskoleeleverne afskaffe. I stedet kommer et helt nyt testsystem med færre fag.

Det er resultatet af en ny bred aftale, som en række partier på Christiansborg har indgået fredag.

Bag aftalen står regeringspartiet Socialdemokratiet og Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, De Konservative samt Liberal Alliance.

Det er undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der har forhandlet aftalen på plads med partierne, og hun fremhæver, at det nye system tager hensyn til fire parter: Elever, lærere, forældre og samfundet.

"Som elev og forældre skal man kunne gennemskue, hvad eleverne bliver testet i, og man skal kunne have tillid til testresultatet. Som lærer skal man kunne se for sig, at testene kan anvendes pædagogisk. Det har lærerne mildest talt ikke kunne se med de gamle test. Og som samfund skal vi kunne følge med i, om det går godt med skolen," siger hun ifølge en pressemeddelelse og fortsætter:

"Vi kan med denne aftale forhåbentligt sætte hak ved alle tre dele og i øvrigt sætte punktum for et årtis kamp om de nationale test."

Omstridt test-princip afskaffes

Den nye test skal først udvikles. Det er planen, at den kan tages i brug fra skoleåret 2026-27.

Fra dét skoleår skal folkeskoleelever fremover kun testes i dansk og matematik. Det vil ske i begyndelsen af skoleåret. Tidligere var der også test i engelsk og fysik/kemi.

Partierne har også valgt at ændre på den måde eleverne skal testes på. I dag får alle elever  en individuel test, alt efter deres faglige niveau. Fremover vil alle elever få den samme test.

Det skal gøre det nemmere for lærerne at bruge testene til at indrette deres undervisning efter, hvad eleverne kan og ikke kan.

Giver bedre gennemsigtighed

De nationale tests blev indført under VK-regeringen i 2006-2007 og blev første gang gennemført på alle folkeskoler i 2010. De har siden været stærkt kritiseret af skolefolk.

Venstre er med i aftalen, og ser positivt på det nye system:

"Med obligatoriske test i Dansk og Matematik og frivillige test i en række fag, vil evalueringssystemet skabe mere gennemsigtighed, øge den faglige og pædagogiske anvendelse for lærerne og kunne bruges til bedre at måle den enkelte elevs faglige udvikling," udtaler Venstres uddannelsesordfører, Ellen Trane Nørby.

Uddannelsesparathed afskaffes

Som en del af aftalen er partierne blevet enige om at fjerne betegnelsen 'ikke uddannelsesparat' fra de såkaldte uddannelsesparathedsvurderinger (UPV).

En UPV er en vurdering af elevens forudsætninger for at starte på en gymnasial ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.

Den del af aftalen glæder SF's undervisningsordfører Jakob Mark:

"Alle unge kan noget, og derfor er det glædeligt og på tide, at man nu afskaffer stemplet ”ikke-uddannelsesparat”, som tusindvis af unge har fået sat på sig hvert eneste år," siger han.

Senest i foråret 2023 ændres UPV’en så betegnelsen ”ikke-uddannelsesparat” ikke længere anvendes og erstattes af en ny betegnelse.

“Elever, der i dag erklæres ikke-uddannelsesparate, skal have igangsat andre indsatser, herunder f.eks. vurdering til andre uddannelser eller beskæftigelse,” står der i aftalen.

Der indføres også en tidlig og systematisk opsporing af elever med risiko for ordblindhed og endelig en tilsvarende opsporing af højt begavede elever.

Endelig er det blevet besluttet, at elevplaner og kvalitetsrapporter helt afskaffes. Det har i år været muligt for folkeskoler at fravælge, at der udarbejdes elevplaner, men det gøres nu permanent.

Lærerformand tilfreds

Den nye aftale ser Danmarks Lærerforenings formand Gordon Ørskov Madsen som "et paradigmeskifte i uddannelsespolitikken".

”Jeg er meget tilfreds med, at forligskredsen her har lagt vægt på at udvikle evalueringsværktøjer, som lærerne kan bruge, og som understøtter god undervisning.” 

“De nye test er pædagogisk anvendelige, og det har været afgørende for os. Derfor har vi fra DLF’s side deltaget meget aktivt og konstruktivt i arbejdet med et nyt evaluerings- og bedømmelsessystem”, siger han ifølge en pressemeddelelse.

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Og mon børnenes statsminister bliver hende der giver en statslig undskyldning til en halv generation af unge, der blev befolkningsgruppen hvor mest dårlig psykisk trivsel fik lov at vokse over årene, uden at tidligere undervisningsministre og undervisningsordførere ville erkende egne fejl bortset fra Alex Ahrendtsen fra DF.

Test-regimet der har martret børn og unge de sidste ti år, burde aldrig kunne være født og udtænkt under nordiske himmelstrøg, hvor iderigdom og innovation er en nødvendighed for almindelig overlevelse.

En Marianne Jelved der sov i timen, når således i 12. time at se hendes ligegyldighed blive reddet på målstregen.

Mødet imellem mennesker skal være skolens fundament! Det udviklende træk!

Stordriftsfordele, 5-årsplaner, og resultatorienteret cost/benefit er svineproduktionens og industriens parametre.

Har intet med indlæring, dannelse og samfundssind at gøre!

Det hele menneske har allerede som halve eller kvarte stået på venteliste hos psykologer, psykiatere og privatskoler.

Folkeskolelæreren bliver i bedste fald genindført!

Men vejen er lang!

En undskyldning fra statsministeren for svig og smerte ville være en god begyndelse.

Ikke blot for de helt unge, de unge og alle dem der er på vej uden selvtillid!

Men også for hele lærerstanden, der trænger til en ny start og troen på egen formåen.

OECD skabte en uddannelsesmæssige pandemi i Danmark.

I dag kender vi resultatet!

At holde hovedet koldt på tværs af blokkene i dansk politik er en kunst.

Vi har lært det på ganske få områder!

Folkeskolen skabte alt for mange ofre! Og senfølgerne blev katastrofale!

Endnu er de ikke identificerede fuldt ud!

Gode folkeskolelærere i rigt mål er den eneste vej frem!

Antallet betyder noget.

Også selv om man stemmer på LA!

Annonce