Folkeskolen skal skabe et faglært Danmark

Fem forslag, der skal få flere folkeskoleelever til at få øjnene op for en erhvervsuddannelse.
Vi har hørt det igen og igen: I de kommende år bliver manglen på faglært arbejdskraft så stor, at det risikerer at underminere vækst, velstand og velfærd i hele landet.

Det kræver øjeblikkelig handling fra politikernes side. Udover at stoppe de groteske besparelser på erhvervsuddannelserne, bør vi stille krav til folkeskolen om at påtage sig et langt større ansvar for at sikre flere faglærte i fremtiden.

Det er nemlig her at forældre, lærere og uddannelsesvejledere sammen bidrager til at skubbe størstedelen af børn og unge i retning af gymnasierne. Skal vi for alvor få flere til at vælge en erhvervsuddannelse kræver det en tidlig indsats i udskolingsklasserne. Vi foreslår følgende:

1) Obligatorisk erhvervspraktik i 8. og 9. klasse.
I dag skal eleverne aktivt bede deres skole om lov til at komme i erhvervspraktik, hvis de godt kunne tænke sig at følge en arbejdsplads i en uges tid. Sådan skal det ikke være. Alle folkeskoleelever i 8. og 9. klasse bør komme i en uges obligatorisk erhvervspraktik. Det kan være afgørende for elevernes uddannelsesvalg, at de har været ude i den virkelige verden og set en virksomhed indefra.

2) Øremærket brobygning til erhvervsuddannelserne.
Når 8.- og 10.-klasses-eleverne skal besøge ungdomsuddannelser i obligatorisk brobygning, bør der være et krav om at mindst en af de uddannelser de besøger, skal være en erhvervsuddannelse. Det sikrer nemlig, at de bliver præsenteret for erhvervsuddannelserne, og ikke bare kan slippe afsted med at besøge et erhvervsfagligt og alment gymnasium. Naturligvis skal ingen tvinges til at tage en erhvervsuddannelse, men det mindste vi kan gøre for de unge er, at give dem et oplyst grundlag at sige nej på.

3) Adgang til faglærte uddannelsesvejledere.
I dag er vores billede, at langt de fleste uddannelsesvejledere selv har taget en gymnasial uddannelse. Det behøver ikke at gøre dem mindre professionelle eller dårligere til deres arbejde, men det betyder, at rigtig mange unge ikke møder en vejleder som selv har prøvet at tage en erhvervsuddannelse.

Dermed går vi glip af vigtige erfaringer i uddannelsesvejledningen. Alle folkeskoleelever bør derfor have adgang til en uddannelsesvejleder med faglært baggrund.

4) Udbredelse af ”Den Praktiske Projektopgave”.
I flere sjællandske kommuner arbejder man i disse år med ”Den Praktiske Projektopgave” som et alternativt til den almindelige projektopgave i 8. og 9. klasse.

Her samarbejder den lokale erhvervsskole med folkeskolerne og giver eleverne mulighed for at lave et praktisk produkt som den bærende del af projektopgaven. Alle elever skal fremover kunne vælge ”Den Praktiske Projektopgave”.

5) Bedre forældremøder i udskolingen.
Kommunerne bør lokalt udnytte forældremøderne i udskolingsklasserne til at aflive mange af de fordomme om erhvervsuddannelserne, som mange forældre har. Det kunne være ved at sætte en aften af til at tale med repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, den lokale erhvervsskole eller den lokale fagbevægelse.

De kan blandt andet give et billede af lokale job- og videreuddannelsesmuligheder, og svare på de spørgsmål der måtte komme om erhvervsuddannelserne.

Hvis disse fem forslag kunne blive til virkelighed, er vi godt på vej til at få en folkeskole der arbejder MED erhvervsuddannelserne og ikke IMOD dem. Det vil samtidig blive en mere rummelig og inkluderende folkeskole, hvor langt flere unge vil havne på den rigtige uddannelseshylde i sidste ende. For både den enkelte elev og for samfundet, vil det være gavnligt.

Så lad os få folkeskolen med ind i kampen for et faglært Danmark! Vi har faktisk ikke noget valg.

Mads Rasmus Pedersen er formand for Metal Ungdom og Frederik Vad Nielsen er formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Frederik Vad er folketingsmedlem for Socialdemokratiet og tidl. forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)


Flere artikler om emnet

Annonce