Folkeskolen uden kurs

De gode hensigtserklæringer står i kø, når det gælder folkeskolen. Men hvis ønskerne nogensinde skal blive til virkelighed, så er kommunerne nødt til at sætte klare målsætninger for deres skoler. Ligesom i Norge.
Den danske folkeskole mangler at sætte sig klare målsætninger for undervisningen. For hvis man ikke ved, hvor man står, og hvor man vil hen, så er det også svært at vide, hvornår man gør det godt. Hvis folkeskolereformen ikke blot skal ende som smukke hensigtserklæringer, skal der sættes en langt klarere og mere målrettet kurs for folkeskolens udvikling.

Her kan man finde inspiration ved at kigge mod vores nordiske nabolande. Vores systemer har meget til fælles, men de øvrige nordiske lande er på flere områder klart nået videre med deres skolesystemer.

Danske kommuner kan for eksempel skelne til Stavanger i Norge. Her har man bevidst arbejdet med målsætninger gennem en årrække. Kommunen vedtog i starten af 00’erne en række politiske mål, som alle skolerne skulle arbejde efter. Målene handlede blandt andet om faglige resultater, elevernes trivsel, forældrenes og medarbejdernes tilfredshed og meget andet. Gennem skolernes kvalitetsrapport afrapporterede de, hvor tæt de var på at nå målene.

Oplever man, at der er skoler, som er langt fra at nå målene, tilbyder kommunen konsulenthjælp, der skal forbedre udviklingen. Det overordnede projekt var i begyndelsen tænkt som en 4-årig periode, men dags dato har projektet kørt i 12 år på grund af de positive resultater, det har frembragt.

Hvordan kommer vi så videre fra nationale målsætninger i Danmark, og får dem omsat til virkelighed ude i folkeskolen? Første skridt i den proces vil være, at den enkelte kommune bliver klar over, hvor den egentlig vil hen med sine skoler.

Kommunerne er nødt til omsætte reformer til klare målsætninger. Disse målsætninger skal ikke være en tjekliste, hvor der kan krydses af, men målsætninger der løbende kan evalueres, forbedres og samles op på.

I forlængelse heraf er det samtidig nødvendigt, at skolerne kan vurderes og evalueres af både kommunerne og de elever og forældre, der er omdrejningspunktet for skolens virke. Derfor er det også nødvendigt, at skolens resultater offentliggøres. Offentliggørelsen skal gælde både karakterer, trivselsresultater og andre faktorer, der kan hjælpe både skolen og omverdenen med at fastslå skolens udviklingspotentiale.

Ergo: hvor langt er vi, og hvad skal der til for, at vi når vores mål?

Ligesom selve skolesystemet vil have godt af at arbejde med målsætninger, vil det på samme måde give mening i forhold til den enkelte elev. For hvis alle elever skal blive så dygtige som muligt, så kræver det, at alle elever ved, hvor de skal hen og hvorfor. Mål for eleverne er ikke noget, man bare skriver ind i elevplaner to gange om året. De skal laves løbende i dialog mellem lærer og elev, så parterne sammen kan sætte en kurs for elevens udvikling.

En måde at gøre dette på finder man på Kunskapsskolan i Sverige. Her mødes alle skolens elever fra 5. til 9. klasse hver morgen og bruger en halv time på at nedskrive mål for deres egen læring i løbet af dagen. Den sidste halve time af skoledagen bruges så på, at disse mål bliver evalueret. Målene følges også op på ugentlige møder med en vejleder, hvor hver enkelt elev har sat tid af til en samtale med en lærer om sin egen faglige udvikling og trivsel.

Arbejdet med mål er en del af dagligdagen, det er nemt, og det er befriende ubureaukratisk og har endda styrket skolens faglige resultater.

Der er ingen grund til, at vi skal opfinde den dybe tallerken i Danmark, når der nu findes ideer, der virker i vores nabolande. Bevidst arbejde med målsætninger kan styrke folkeskolen som helhed og skabe et mere veldrevet skolesystem, men det kan også være med til at styrke den enkelte elevs faglighed.

Der skal kort sagt sættes klare ord og målrettet handling bag alle de gode intentioner for folkeskolen.

Agnete Vienberg Hansen er formand for Danske Skoleelever

Netavisen Pio har inviteret fire unge formænd fra den virkelige verden til at skrive en uddannelsesklumme. Klummen vil i den kommende tid gå på omgang mellem Phillip Dimsits Lehrer fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,  Morten Ryom fra Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Agnete Vienberg Hansen fra Danske Skoleelever og Zacharias Polonius fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Flere artikler om emnet

Annonce