Folkeskoler lukker på stribe - mens privatskolerne blomstrer

Blå blok glæder sig over det stigende antal privatskoler, mens 200 folkeskoler er lukket siden 2007. Den udvikling skal vendes, mener dagens debattør
Foto: Colourbox, Claus Torp
I Socialdemokratiet mener vi, at folkeskolen er en af de grundpiller, som sammenhængskraften hviler på.

Det er i folkeskolen, at rengøringsassistentens, landmandens og advokatens børn bliver kammerater, og får en forståelse for hinandens baggrunde og livsvilkår. Derfor vil vi bruge flere penge på folkeskolen.

I virkeligheden forsøger vi jo blot at bremse en udvikling, hvor folkeskoler uden for storbyerne lukkes ned og privatskoler skyder op

Folkeskolens økonomi er i dag presset, så det mange steder går udover kvaliteten, og derfor vælger flere forældre at sende deres børn på privatskoler.

Andre steder betyder den pressede økonomi, at folkeskoler bliver lukket.
 

Skær i støtten til privatskoler

Finansieringen til at styrke folkeskolen finder vi ved at nedsætte det offentlige tilskud til privatskoler med fem procentpoint.

Det er vi blevet kritiseret voldsomt for af blå blok, der mener, at konsekvensen vil blive stribevis af lukkede privatskoler og gå hårdt udover landområderne.

I virkeligheden forsøger vi jo blot at bremse en udvikling, hvor folkeskoler uden for storbyerne lukkes ned og privatskoler skyder op.

Siden 2007 er der lukket over 200 folkeskoler i landområderne.
 

Kommunalreform og presset økonomi 

Lukningerne skyldes både Lars Løkke Rasmussens kommunalreform, som flyttede beslutningskraften til de største byer og gjorde det svært for de små landsbysamfund at gøre deres indflydelse gældende på et rådhus, der ligger langt væk.

Alene siden 2015 er udgifterne til folkeskolen faldet med 1,2 mia. kr. ifølge AE-rådet

Men lukningerne skyldes også folkeskolens pressede økonomi. Alene siden 2015 er udgifterne til folkeskolen faldet med 1,2 mia. kr. ifølge AE-rådet. I samme periode har blå blok til gengæld hævet tilskuddet til privatskolerne. Det tilskud ønsker vi nu at sløjfe, så pengene i stedet kan komme folkeskolen til gavn.  
 

Kritik ude af proportioner 

Samtidig er højrefløjens kritik ude af proportioner. Privatskolerne vil selv med vores forslag få stor økonomisk støtte fra det offentlige, da vi alene vil sænke den såkaldte koblingsprocent med fem procentpoint.

Her skal man så tage med i betragtning, at privatskolerne ikke skal bruge ressourcer på børn med særlige behov

Privatskolerne vil altså fortsat få 71 procent af de penge, som en gennemsnitlig elev koster i folkeskolen. Her skal man så tage med i betragtning, at privatskolerne ikke skal bruge ressourcer på børn med særlige behov og har en overvægt at elever fra ressourcestærke hjem.

Det er på tide, at vi igen opprioriterer folkeskolen, og det vil være en vigtig opgave, hvis det lykkes at få en socialdemokratisk regering efter Grundlovsdag.

Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

De fleste af ovenstående kritiske kommentarer ævler løs om real politik. Mens A kommer til at rydde op i hvad Fjogh og uLøkke har gjort ved et ellers velfungerende samfund, som Nyrup regeringen var igang med at restituere efter Schlütters 80'ere. Af uforklarlige grunde sked en generation på samfundet og ville bare score mammon, hvilket Fjogh da også leverede på. Hans discipel uLøkke gjorde siden det grove arbejde ved at udhule velfærdsamfundet og forgylde de velbjergede. Og ikke mindst åbne for private alterne tilbud til kernevelfærd. HERUNDER PRIVATSKOLER. Det burde under ingen omstændigheder være samfundets opgave at betale til privatskoler. Det burde udelukkende være de velstillede, der selv betalte for det. Derimod er det det offentliges opgave at skabe en folkeskole samt specialskoler (drop inklusion, tak), der er på højde med den folkeskole som ovennævnte kommentatorer havde glæde af. Skolereformen skal rulles tilbage (2-3 generationer vil huske Thorning-reg med afsky pga den), færre elever, flere lærere, bedre arbejdsmiljø. Flere midler til f.eks aktiviteter udenfor skolen. Opdragelse pålægges forældre. Revselsesret....ah den går vist ikke ;-). Hvis nogen kan være uenige med dette, så kender de ikke meget til folkeskolen pt.
Mette F'senorme udfordring er at vende samfundet 180 grader, tilbage til det velfærdsamfund, vi blærer os med ude i verden, men slet ikke eksisterer længere.
DK er til gengæld fuld af pengeliderlige asociale, dobbeltmoralske skiderikker, der tillader sig at kritisere folkeskolen, men samtidig ikke vil betale en krone mer i skat.

@ Niels Åkesson, lige mine og manges ord. Der skal kun være en skole, nemlig folkeskolen. Alt andet giver uligheder. (ses tydeligt idag) Jeg har ikke noget imod private skoler, men de skal ikke have økonomisk bistand. Det må forældrene selv klare. De penge som privatskolerne får, mangler i folkeskolen, og kunne gøre disse endnu bedre. Ingen tvivl om, at Privat skoler er med til at skabe parallelsamfund. (ses også tydeligt idag) Dernæst er det en kendsgerning, at privatskoler ikke skaber fagligt dygtigere elever. Det kan man så tænke lidt over, hvis men som forældre skal vælge folkeskole eller privatskole. Hvis man som forældre søger større faglighed for sin børn, så kan valget ikke falde på privatskolen. Umiddelbart syntes det at være sådan, at forældre, der vælger privatskolen, nok mere forsøger at vise omverdenen, hvad de kan præstere økonomisk, eller de vælger privatskolen til p.g.a. sit politiske, religionsmæssige stå sted, og dermed bevist eller ubevidst - som nævnt- er med til at udvikle et parallelsamfund.