Folketinget afskaffer stemplet “Ikke-uddannelsesparat”

Alle partier - undtagen Nye Borgerlige - stemmer for helt nyt evaluerings- og bedømmelsessystem: Nationale test droppes
Foto: Flickr Commons/Anders Jacobsen
Folkeskole
Samtlige partier - undtagen Nye Borgerlige - har i dag stemt for afskaffelse af det forhadte stempel “Ikke-uddannelsesparat”, som hidtil er givet til de 9. klasses elever, der af grundskolens lærere blev vurderet til ikke at være egnede til at gå på gymnasiet.

Var man parat til for eksempel at begynde på en erhvervsuddannelse, men ikke gymnasiet, ja, så blev eleven alligevel stemplet “Ikke-uddannelsesparat”.

Med dagens vedtagelse har Folketingets partier samtidig afskaffet de nationale test. De bliver i stedet afløst af en ny test, der bliver gjort “pædagogisk anvendelige og gennemskuelige for elever og forældre”.

"Alle kan noget"

SF’s børneundervisnings-ordfører, Jakob Mark, glæder sig i den grad over, at stemplet “Ikke-uddannelsesparat” nu fjernes:

”Alle unge kan noget, og derfor er det glædeligt og på tide, at man nu afskaffer stemplet ”ikke-uddannelsesparat”, som tusindvis af unge har fået sat på sig hvert eneste år.”

Alle unge kan noget og uddannelse kan være mange ting

"I dag afskaffer vi stemplet ikke-uddannelsesparat. Alle unge kan noget og uddannelse kan være mange ting. Lad os hellere støtte og opmuntre de unge end at lave systemer, der tager udgangspunkt i, hvad de unge ikke kan," skriver Jacob Mark på Twitter.

placeholder

 

Også børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) glæder sig over, at “Ikke-uddannelsesparat”-stemplet fjernes. Hun glæder sig også over, at de hidtidige nationale test afskaffes:

”Som elev og forældre skal man kunne gennemskue, hvad eleverne bliver testet i, og man skal kunne have tillid til testresultatet. Som lærer skal man kunne se for sig, at testene kan anvendes pædagogisk. Det har lærerne mildest talt ikke kunne se med de gamle test. Og som samfund skal vi kunne følge med i, om det går godt med skolen.”

Det har lærerne mildest talt ikke kunne se med de gamle test

15 års kamp mod nationale test

De Radikales børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod, glæder sig over både at de nationale test, der ikke giver mening for nogen, afskaffes - sammen med “det frygtelige stempel "ikke-uddannelsesparat"”:

”I Radikale Venstre har vi arbejdet i 15 år på at komme af med de nationale test, så jeg er simpelthen så glad for, at vi er blevet enige om ikke længere at tvinge test ned over skolerne, som ikke giver mening for elever og lærere. Det betyder meget for mig, at vi efter så mange år med splid nu laver en aftale sammen med lærerne, og det betyder meget for mit parti, at vi gør de ting til virkelighed, som vi sagde på vores sommergruppemøde, nemlig at afskaffe elevplaner, kvalitetsrapporter og det frygtelige stempel ”ikke-uddannelsesparat.”

det frygtelige stempel ”ikke-uddannelsesparat”

Danmarks Lærerforening er også meget tilfredse med dagens vedtagelser:

”Det er glædeligt, at ministeren og de øvrige partier i forligskredsen har lyttet til de faglige og pædagogiske argumenter, som skolens parter har præsenteret undervejs i forhandlingerne. Forløbet har været eksemplarisk for, hvordan vi fremadrettet kan drive uddannelsespolitik på en langtidsholdbar måde, hvor politikerne træffer beslutning om de overordnede rammer – og folkeskolens parter får et reelt råderum til at realisere dem på en hensigtsmæssig måde,” siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

"Eksemplarisk proces"

Skolelederforeningen er helt på linje:

Politikerne har vist stor vilje til at inddrage os

”Det har været en eksemplarisk proces. Politikerne har vist stor vilje til at inddrage os, og det er tydeligt at se. For to år siden kom vi i Skolelederforeningen med 40 forslag til forenklinger i folkeskolen, hvor mange af dem er med i aftalen. Men vi er ikke i mål endnu, for det er også en aftale, der både stiller krav til Sammen om Skolen om at færdiggøre dele af aftalen og krav om en ny dialog ude i kommunerne om udvikling af skolerne,” siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Aftale om fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem

Folkeskoleforligskredsen (S, V, DF, SF, RV, KF og LA) er netop blevet enige om en aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem. Aftalen er indgået efter en tæt dialog med folkeskolens parter i Sammen om Skolen.

Aftalen omfatter:

  • De nuværende nationale test erstattes med Folkeskolens Nationale Færdighedstest:
    • Testene bliver gjort pædagogisk anvendelige og gennemskuelige for elever og forældre.

    • Det adaptive princip erstattes af et lineært princip.

    • Testene lægges i begyndelsen af skoleåret.

    • Der testes ikke længere i fire fag, men i læsning og matematiske færdigheder, idet disse er fundamentale for læringen i alle andre fag.

  • Elevplaner og kvalitetsrapporter afskaffes.

  • Uddannelsesparathedsvurderingen ændres. Begrebet "ikke-uddannelsesparat" afskaffes.

  • Der indføres tidlig og systematisk opsporing af elever med risiko for ordblindhed.

  • Der indføres tidlig og systematisk opsporing af højt begavede elever.

  • Opfølgning i forhold til skoler, som ikke har tilfredsstillende kvalitet.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Endelig viser Folketinget (uden Nye Borgerlige), at folkeskolen er til for at lære eleverne for livet og ikke for skolen.

“Jeg var der selv” medførte et nationalt kompromis på forsvars- og sikkerhedsområdet med Jacob Ellemann i spidsen!

Det gav 2% af BNP til projektet og pludselig skal forsvaret moderniseres!

Tænk hvis regering og folketing havde lyttet til lærerne under lærerkonflikten netop fordi “jeg var der selv”.

Ja hele flokken af lærere “var der Selv”!

Forsvaret er på grund af manglende fjender blevet lullet i søvn de sidste 20 år og danskerne har vænnet sig til luksus som to ferierejser årligt, efterløn med golfrejser en mass og overskud til at tage os af alverdens problemer kloden rundt!

Men at tage sig af folkeskolen og de mest basale behov blev negligeret fra blå som røde partier! Hvorfor?

Fordi som Jacob Ellemann gentog igen og igen og igen under ja/nej debatten om forsvarsforbeholdet “ jeg var der selv”

Ingen i folketinget har nogensinde været folkeskolelærere de sidste tyve år!

Tænk at det har en så stor betydning!

Folketingets folkeskole blev en kæmpe fiasko!

Det vidste folkeskolelærerne godt! Allerede dengang!

Tiden måtte gå sin gang! Otte årgange måtte betale prisen!

Mobning, ensomhed og trivselsproblemer står på regeringers regninger!

Om de 500.000 folkeskoleelever nogensinde får Mette Frederiksens undskyldning er tvivlsom!

Verden forandrer sig! Lev med det!

Et Danmark uden et forsvar de sidste 20 år fik ikke de store konsekvenser?

Med mindre Putin altså tog bestik deraf!

De vil de øverste danske militærfolk sikkert mene. Men holder det for sig selv!

Man kunne jo miste sin stilling!!!!!!

At folketing og regering i de sidste 8-10 år fik smadret folkeskolen, er måske en langt alvorligere sag?

Med mindre at lærerne blot har gjort som de plejede og set bort fra alt de ødelæggende fra folketinget!

Thi “vi var der selv”!

Vi så hvad der virkede!

Vi gjorde hvad der virkede!

Latterliggjorde Folketingets tiltag og skaffede i trods en hverdag på elevernes betingelser!

Præcist som vi så under coronaen, hvor Mette Frederiksen var ved at falde bag over hvad der kunne lade sig gøre “bare vi stod sammen”!

Fødeafdelinger i Danmark overlever på trods af regering og folketing!

Fordi “jeg var der selv”!

Problemet er blot?

Hvor længe er jeg der selv?

Hvor meget gider militærfolk, folkeskolelærere, jordemødre?

Før de ikke er der selv mere!

“Jeg var der selv” politikken som Jacob Ellemann har indført, bliver uhyre interessant i den kommende valgkamp og de næste fem år i dansk politik!

“Jeg var der selv”

Lars Løkke har bevidst satset på folketingskandidater der netop kan sige “jeg var der selv”!

Kandidater fra almindelige erhverv!

Måske livet i Danmark kommer på dagsordenen i den kommende mandatperiode!

Med mennesker der var der selv!

På fødestuen, i klasselokalet, på minkfarmen, i cockpittet, på fiskekutteren, på plejehjemmet,…..

Ingen viden er så stor og så vigtig som når “jeg var det selv”!

Mette Frederiksen elsker at lytte til folk og især at lade sig forevige på folks mobiltelefon, thi det giver likes!

Tænk hvis jordemoderens oplevelser på Roskilde sygehus i nat, fik en lige så stor betydning!

“Jeg var der selv”

Jacob Ellemann fortalte gerne om detaljer fra krigens gru….

Spørgsmålet er om vi kan tåle at høre sandheden fra danskere i alle erhverv?

Den er god nok! “Jeg var der selv”

Jeg stod alene med tre fødende kvinder….

Den ene græd…
Den anden gik i chok og bed sin mand i armen…
Den tredie blev kørt bort med ambulance til en fødeafdeling 30 kilometer borte…

“Ikke-folketingsparat” er karakteren vælgerne kan sætte på de fleste af folketingsmedlemmerne!

De var der aldrig selv!

Men læste sig til et folketingskandidatur!

Jacob Ellemann var der selv!

Og fik 2% af BNP!

Tænk hvad 10 folkeskolelærere i folketinget ville kunne få ud af det?

Eller 10 jordemødre?

Problemet er blot?

De føler sig ikke kaldet!

Lærerjobbet og jordemoderjobbet er langt vigtigere!

Og flytter flere mennesker fra punkt a til punkt b.

Fra barn til voksen! Fra gravid til mor!

Det repræsentative demokrati burde være repræsentativt!

Livet er ikke længere repræsenteret på Christiansborg!

“Jeg var der selv”

Bertel Haarder har siddet i folketinget i 40 år. Sammen med 20 andre politikere, der har siddet i folketinget i over 20 år. Hvem repræsenterer de?

Folketinget! “Jeg var det selv”

En statsminister Mette Frederiksen der har siddet i folketinget i 20 år og stort set aldrig lavet andet!

Det er hvad folkeskolen blev styret af!

Det skal jo gå galt!

500.000 ofre.

Folkeskoleelever der kan takke deres lærere der i trods lavede en skole der nogenlunde fungerede på elevernes og lærernes præmisser!

Og ikke på alt det der nu laves om med nye uvidende aktører!

“Jeg var der selv”. Professionelle organisationsfolk der fungerer på samme præmisser som de folkevalgte politikere!

Nye tests, blot på nye præmisser med nye smarte låneord fra det engelske!

Folketingspolitikere skal testes hvert 4. år.

Folkeskoleelever hele tiden!

Jordemødre testes mest af alt!

Thi de var der!

Hvis folketinget havde sørget for tiden!

Et velskabt barn til tiden!

Når der tages højde for livet!

At skabe et livets folketing ved siden af folketinget kunne være interessant!

Repræsentanter tilfældigt udvalgte fra alle erhverv og livssituationer - vi er der selv-folketinget!

Der indføres tidlig og systematisk opsporing af normale mennesker i normale erhverv og normale livssituationer!

Kun 10% af de nuværende folketingsmedlemmer ville have en minimal chance for at kunne blive udvalgt!

At folketingsmedlemmerne blot repræsenterer folketingsmedlemmer ses bedst af folketingsmedlemmernes pensioner!

De bestemmes nemlig af folketingsmedlemmer!

“Ikke-folketingsparate”!

Annonce