Et flertal i Folketinget forventes i morgen at skærpe straffen for ”utryghedsskabende tiggeri” i det danske gadebillede.

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, er godt tilfreds med, at Folketinget handler hurtigt:

”Det er klart, at der skal gøres noget nu – og ikke først efter oktober måned, hvor lovgivere igen er samlet. Det er ikke rimeligt, at udenlandske hjemløse flytter ind i folks baggårde, at kirkemedarbejdere skal vaccineres mod leverbetændelse, fordi kirkeområdet bruges som toilet, og at danske hjemløse afpresses af de udenlandske,” fortæller hun til Netavisen Pio.

Lovforslaget kommer sig af, at Overborgmester i København, Frank Jensen (S), i slutningen af maj råbte vagt i gevær til den danske regering. Han mente, at regeringen ”snorksov” i forhold til en eskalerende tendens til tiggende romaer i det københavnske bybillede.

Roma-lejre belaster København
De øst-europæiske indvandrere har skabt problemer – blandt andet ved Trinitatis Kirken i København, hvor gaderummet blandt andet bruges som toilet:

”Vi rydder det op, vi kan, men det kræver mere, end sådan en kirke er gearet til. Eksempelvis kræver det professionel desinficeringssprøjtemaskiner, som vi slet ikke har, at rydde op efter menneskeafføring. Så det er et stort problem og en stor omkostning for os,” fortæller ledende kirketjener Kresten Dahl til TV2 Lorry.

Lederen af Københavns Politis afdeling for udlændingekontrol, Kjeld Farcinsen, vurderer ligeledes, at der er tale om et stigende problem:

”Vi har aldrig modtaget så mange anmeldelser på en måned, som vi gjorde i april. Generelt har vi over de sidste tre år set en stigning,” siger Kjeld Farcinsen til TV2 Lorry.

Ifølge TV-kanalen modtog Københavns Politi sidste måned 60 anmeldelser fra borgere, som følte sig utrygge eller generede af udenlandske hjemløse. Til sammenligning var der hele sidste år 329 anmeldelser.

Højere fængselsstraf – også til danskere
Lovforslaget, som der umiddelbart er flertal for at gennemføre, vil blandt andet betyde, at tiggere som vækker ”utryghed” kan fængsles i op til 14 dage.

Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet havde ønsket, at loven kun skulle gælde udenlandske tiggere, for hermed at beskytte de danske hjemløse.

Det afviste Justitsminister Søren Pape Poulsen imidlertid i fredags, da det vil være i modstrid med international lovgivning:

”Det vil hverken være foreneligt med Danmarks internationale menneskeretlige forpligtelser eller EU-retten at afgrænse anvendelsesområdet (...) helt eller delvist til gerningsmænd, der er udenlandske statsborgere,” sagde Søren Pape Poulsen i et folketingssvar.

Vi har brug for mere end straf
Forslaget har været til åben høring – og det har modtaget en del kritik. Blandt andet skriver De Hjemløses landsorganisation (SAND) i et høringssvar:

”Vi tror ikke, at forslaget vil afhjælpe det generelle problem, og vi tror heller ikke, at det vil afhjælpe problemet lokalt. Tværtimod tror vi, at det vil skabe endnu større problemer for udenlandske hjemløse, der i forvejen er hårdt pressede.”

Ask Svejstrup, som er sekretariatsleder i SAND, uddyber overfor Netavisen Pio:

"Straf har aldrig virket på udsatte mennesker – det gør kun en social indsats. I Danmark afhjælper man social deroute ved at tilbyde omsorg og stabilitet, og vi frygter, at øget straf alene, vil tvinge folk ud i nogle hårdere overlevelsesmetoder."

Han efterspørger, at Folketinget forholder sig til, hvad man kan gøre for at afhjælpe problemet og ikke udelukkende fokuserer på straf.

Formanden for SAND Hovedstaden, Michael Høyer, tegner i en kommentar til Berlingske et anderledes billede af de stigende udfordringer, hvor han blandt andet peger på udenlandske hjemløse, der kræver beskyttelsespenge fra andre hjemløse: "Det er desværre en problematik, vi kender til, og metoden bliver mere og mere udbredt. Uden at være racistisk, for det er vi ikke, må man bare sige, at problemet bliver større, jo flere romaer og østeuropæere, der kommer til København".

Problemet er EU-direktiv
Socialdemokratiets Trine Bramsen anerkender kritikken af lovforslaget, men hun understreger, at hun heller ikke mener, at dette lovgivningsredskab alene kan afhjælpe problemet.

Hun mener, at problemet bunder i EU’s opholdsdirektiv, som betyder, at EU-borgere kan opholde sig frit i Danmark i op til tre måneder – og seks måneder, hvis de aktivt søger arbejde:

”Vi vil have opholdsdirektivet i spil, så de udenlandske hjemløse slet ikke kan opholde sig i Danmark uden et reelt ærinde. Det har aldrig været formålet med den fri bevægelighed at skabe rejsende hjemløse og eksport af tiggeri.”

”Derfor har vi også flere gange anmodet regeringen om at gå forrest i arbejdet for at ændre opholdsdirektivet i EU. Men redskabet, som vi behandler i morgen, kan gøre arbejdet en lille smule lettere for politiet. Og det i sig selv vil vi gerne støtte,” forklarer Trine Bramsen.