Folketinget kræver orientering fra Pape om ministermøder i Den Dominikanske Republik

Udenrigsudvalget opfordrer De Konservatives formand, Inger Støjberg og Mai Mercado til at oplyse om omdiskuterede ministermøder
Foto: Folketinget/Steen Brogaard, Folketinget/Steen Brogaard og Folketinget/Steen Brogaard
Inger Støjberg, formand, Danmarksdemokraterne, Søren Pape Poulsen, formand, De Konservative, Mai Mercado, gruppeformand, De Konservative - Fotografik: Sarah Gruszow Bærentzen
Et flertal i Folketingets Udenrigsudvalg opfordrer nu til, at De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, formanden for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg og De Konservatives gruppeformand, Mai Mercado, oplyser Udenrigsudvalget om indholdet af de samtaler de tre havde med ministre i Den Dominikanske Republik under en ferierejse i 2018.

Møder som - stik mod sædvane - var arrangeret uden om Udenrigsministeriet - og også uden Folketingets viden.

“Uacceptabelt”

det er helt uacceptabelt

Udenrigsudvalget konstaterer, ifølge en beretning, “at det er helt uacceptabelt, at danske ministre uden for deres ressortområder, på eget initiativ og udenom Udenrigsministeriet afholder formelle møder med repræsentanter for udenlandske regeringer.”

Det hedder videre i beretningen, at “udover at kunne skabe usikkerhed om Danmarks officielle politik, så fratager den slags møder også Folketinget, herunder Udenrigsudvalget, mulighed for at diskutere formål med møderne samt en evt. opfølgning. Dermed svækkes Folketingets mulighed for at udøve kontrol med regeringen.”

Og:

“Udvalget opfordrer derfor også de tre tidligere ministre til at oplyse Folketinget om indholdet af de samtaler, som fandt sted ved møderne med de officielle repræsentanter fra Den Dominikanske Republik i 2018.”

Medlem af udvalget, Kasper Sand Kjær, understreger, at der er tale om en ganske alvorlig sag:

Det er alvorligt, for det er jo ikke sådan vi fører udenrigspolitik

“Det er en alvorlig sag, at vi har haft tre ministre i en dansk  regering, som har holdt møder med en regering i et andet land uden at orientere Folketinget, uden om Udenrigsministeriet og Udenrigstjenesten. Det er alvorligt, for det er jo ikke sådan vi fører udenrigspolitik i det her land,” siger Kasper Sand Kjær til Netavisen Pio og fortsætter:

“Vi står med mange ubesvarede spørgsmål. Hvad er der foregået på møderne? Hvad er der blevet aftalt? Hvordan kom møderne i stand? Var der en dagsorden? Spørgsmålene er mange, og nu opfordrer vi altså til, at Søren Pape lægger de oplysninger frem for Folketinget.”

OK fra Pape Poulsen

Pape Poulsen skriver i en kommentar til DR Nyheder, at han er parat til at give udvalget en orientering:

"Jeg ser frem til at give orienteringen, så også Folketinget kan høre, hvordan det hænger sammen,” skriver Søren Pape Poulsen.

Søren Pape Poulsen har tidligere tilbudt udenrigsminister en fortrolig orientering om møderne med den daværende dominikanske præsident, udenrigsminister og justitsminister.

Jeppe Kofod (S) undrer sig dog over at orienteringen skal være fortrolig.

“Hvis der reelt ikke er noget at komme efter, som Pape har sagt i pressen, hvorfor skal det så pludselig være en fortrolig orientering? Og hvorfor har Pape ikke bare sendt en redegørelse for længst, så vi kan få klarhed over forløbet,” lød det fra udenrigsministeren i en skriftlig udtalelse til Netavisen Pio 23. september.

Pape Poulsen har ved flere lejligheder beklaget ministermøderne. Og udtalt at han fortryder dem.

Søren Pape Poulsen har - efter et længere tilløb - erkendt, at de omstridte ministermøder var arrangeret af hans daværende mand, Josue Medina Vasquez.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Det undrer mig at ingen - SOM I INGEN - på det officielle plan spørger ind til turens financiering. Når Pape på TV siger: “Det er en ferie for egne penge”, så borer journalisterne ikke i det. At 3 ministre, en fake minister og flere med, er på ferie samme sted og for egen regning, lyder usandsynligt.

Preben Foldager. Pape taler han sandt nej, ud med ham.

Ole Simonsen

Det hører nok til sjældenhederne at ministre selv betaler for deres officielle rejser

Min stemme går helt sikkert til Pape. Min mand. Om jeg så skal flyve hele vejen hjem til Danmark fra min sommer residens på den anden side af Jorden. For med ham som statsminister kassere jeg over 500.000 kr. årlig i skattebesparelse. Go for Pape. Pape forever.

Jeppe Lindholm så du er i Thailand i øjeblikket?

Jeg vil æde min gamle sutsko på, at Pape lirer den samme historie af i Folketinget, som han har liret af i pressen de sidste par måneder. "Det var ren ferie, og de talte kun om vejret". Og skulle der dukke noget ubehageligt op, så er det hans eks-mand der har skylden.

Nu skal de tre amigos (Søren, Mai og Inger) jo nok sørge for at få koordinere deres historier, så det bliver den samme gang lirumlarum og sniksnak fra dem alle, men det kunne da være sjovt, hvis nogen fra pressen (Pio?) fik fat i vice-sportsministeren for at høre hans udlægning. Måske har de ikke gjort så meget ud af at synkronisere hans ur også, da han jo er gået stort set under radaren indtil nu.

Det har han været længe om - Hvis der ikke er noget der skal skjules, så forstår jeg ikke , hvorfor han ikke sendte en skriftlig redegørelse da sagen kom frem - som udenrigsministeren bad om -
Og al hans snik snak om det er socialdemokratisk spin - og at udenrigsmisteren bare kan komme over på hans kontor til en kop kaffe og en mundtlig orientering - vor herre bevares- hvem pokker tror han at han er - Paven i Rom ?
I min optik er manden komplet uegnet til at indtage posten som landets statsminister - Han er alt for veg og følgagtig til at kunne træffe de tunge beslutninger når det kræves -

“For egne penge”! Udsagnet er Papes efter en ferietur til tdligere mands hjemstavn, Den Dominikanske Republik. Er egne penge lig med beskattede kroner, blyantspenge eller hemmelige donationer fra kredse af borgerlige stemmer. Udryd tvivlen, kom op på hesten, dokumenter egenbetalingen. Den tænksomme.

Tænk at vi spilder tid på sagen.

Højest tre kanonkugler kan betales med det sagen kan indbringe!

En minksag til 19 milliarder kunne de sikkert bruge i Ukraine!

Måske endda udrydde halvdelen af den endnu aktive del af Putins hær!

Det er svært at se ind i fremtiden!

50 danskeres liv mod 50.000 russiske soldater!

Det er nok proportionerne!

Men nu taler vi om tre kanonkugler til Ukraine!

Med lidt held rammer vi en russisk kampvogn!

Alle kan fejle!

Sagde Mette Frederiksen!

Men åbenbart ikke en konservativ fra Viborg!

Godt med forventninger!

Selv fra socialdemokrater!

Annonce