Folketinget vedtog garanti om ny folkeafstemning

Socialdemokraterne har sammen med Venstre og Konservative slået fast, at Danmark ikke tiltræder EU-retsakter om asyl- og udlændingepolitik uden en ny folkeafstemning.
Med stemmerne 69-37 vedtog Folketinget i torsdags den lov, der omdanner det danske retsforbehold til en tilvalgsordning. Loven blev vedtaget med støtte fra Socialdemokraterne, Venstre, Alternativet, Radikale Venstre, SF og Konservative, mens Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten stemte imod.

Da lovforslaget indeholder suverænitetsafgivelse, skal det enten vedtages af Folketinget med fem sjettedeles flertal eller ved en folkeafstemning for at kunne træde i kraft. Da det længe har stået klart, at det ikke var muligt at få opbakning fra fem sjettedele af Folketinget, har statsminister Lars Løkke Rasmussen allerede udskrevet folkeafstemning til afholdelse onsdag 3. december.

Loven er en udmøntning af den aftale, som partierne Socialdemokraterne, Venstre, Radikale Venstre, SF og Konservative indgik forud for folketingsvalget. Den indebærer (hvis den altså vedtages ved folkeafstemningen), at Danmark tiltræder 22 EU-retsakter inden for det retlige område, samt at Folketinget fremover kan vælge, hvilke nye retsakter Danmark skal tilslutte sig.

Mest opsigtsvækkende under behandlingen af lovforslaget har det været, at der under vejs er blevet vedtaget et ændringsforslag, hvor det under bemærkningerne til ændringsforslaget fremgår, at Socialdemokraterne, Venstre og Konservative kræver en ny folkeafstemning, hvis Danmark skal med i fælles EU-lovgivning inden for asyl- og udlændingeområdet:

Som det fremgår af pkt. 5 i den politiske aftale forudsætter fremtidige tilvalg af retsakter på asyl- og indvandringsområdet enighed blandt aftalepartierne (den såkaldte vetoret). Aftalen forudsætter derimod ikke, at der afholdes en folkeafstemning om spørgsmålet.

Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti har tilkendegivet, at det er en forudsætning for ophævelse af deres veto, jf. den politiske aftales punkt 5, at der afholdes folkeafstemning forud for sådan en beslutning. Konsekvensen heraf er, at ophævelsen af vetoet kræver en forudgående folkeafstemning, hvis udfald vil blive respekteret.

Med den tilkendegivelse bliver det i praksis ikke muligt for Folketinget at vedtage lovgivning på asyl- og udlændingeområdet uden en ny folkeafstemning. SF, Radikale Venstre og Alternativet har ganske vist ikke villet forpligtige sig til en folkeafstemning, men partierne råder i øjeblikket kun over 24 mandater, og er således meget langt fra et kunne mønstre et flertal.

Det, vi skal til folkeafstemning om den 3. december, er Europol. Danmark skal hverken i dag eller i morgen være med i den fælles asylpolitik. Og jeg vil gerne give et klart tilsagn om, at hvis nogen partier ønsker at ændre på det, så kræver det en ny folkeafstemning”, har socialdemokraternes Mette Frederiksen tidligere forklaret.

Nej-partierne har fremført, at der kun er tale om en tilkendegivelse i bemærkningerne til ændringsforslaget, som derfor ikke er juridisk bindene. Rent statsretligt kan et flertal i Folketinget, i tilfælde af et ja, fortsat vælge at tiltræde retsakter på asyl- og udlændingeområdet.

I praksis må en politiks garanti af denne kaliber dog siges at være endog meget robust, da det vil være politisk selvmord for et eller flere af partierne at forsøge at trumfe på asylområdet igennem Folketinget uden en folkeafstemning.


Flere artikler om emnet

Annonce