Folketingets formand går ind i sag om kammerateri og Vestager valgt i EU

Netavisen Pio giver dig de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
Så blev det onsdag, og Netavisen Pio giver dig dagens nyhedsoverblik.

En ny rapport viser, at billigere billetter til bus og tog kun har en meget begrænset klimaeffekt.

I Bruxelles har Europa-Parlamentet endelig godkendt den nye Europa-Kommission med Ursula von der Leyen som ny kommissionsformand.

Og så går Folketingets formand nu ind i sagen om de omdiskuterede ansættelser af pressechefer i ministerierne.

Det er blot nogle af historierne i dagens nyhedsoverblik.

Velkommen til dagens Aktuelt.

Billigere billetter til offentlig transport har lille klimaeffekt

Langt flere mennesker vil transportere sig med bus, tog og metro, hvis billetpriserne til de kollektive transportmidler bliver markant billigere.

Til gengæld vil klimaeffekten være meget begrænset. Det skyldes, at mange af de potentielt nye passagerer i den kollektive trafik tidligere vil have været fodgængere eller cyklister – og ikke bilister.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport, som konsulentfirmaet Incentive har lavet for Transportministeriet.

Ifølge DR har ministeriet bedt om at få kortlagt effekten, hvis billetprisen bliver 30 procent lavere.

Det vil ifølge rapporten øge antallet af passagerer med 26 procent. Til gengæld vil staten miste 2,2 milliarder kroner om året.

Det fremgår også af rapporten, at lavere billetpriser vil give en reduktion på ca. 40.000 ton CO2, svarende til 0,3 procent af det samlede udslip fra landtransport.

Niels Buus Kristensen, som er forskningsleder ved Transportøkonomisk institutt i Oslo og medlem af Klimarådet, medgiver, at der kan være mange gode grunde til at forbedre forholdene i den kollektive trafik, da det kan være til gavn for både nærmiljø samt trafiksikkerhed og -trængsel.

Men hvis formålet er at begrænse CO2-udledningen, er det ikke vejen frem. For det er dyrt ift. klimagevinsten – eller mangel på samme.

”Det er ikke rigtig noget, der batter i forhold til den overordnede dagsorden. Det er et meget højt beløb i forhold til, hvor stor en effekt man får. Der vil være andre offentlige udgifter, hvor man får mere reduktion i klimagasser for pengene,” siger Niels Buus Kristensen til DR.

I forbindelse med de igangværende finanslovsforhandlinger har Enhedslisten foreslået at sænke billetpriserne med 30 procent.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) vil dog hellere bruge penge på at forbedre kvaliteten frem for at sænke billetpriserne:

”Regeringens prioritering er ret klar. Vi ønsker først og fremmest at forbedre kvaliteten i den kollektive transport. Er der så også råd til at gøre det billigere, så ser vi gerne på det, for det er et sympatisk forslag.”

Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, erkender, at billigere billetter i sig selv ikke gør en mærkbar forskel ift. at nedbringe CO2-udledningen. Det skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

Europa-Parlamentet godkender ny EU-Kommission

Den nye Europa-Kommission er i dag blevet endeligt godkendt af Europa-Parlamentet.

Dermed kan danske Margrethe Vestager og resten af det nye hold af EU-kommissærer gå i gang med arbejdet nu på søndag den 1. december.

Det er tyske Ursula von der Leyen, der bliver formand for EU-Kommissionen.

461 medlemmer af Europa-Parlamentet stemte for den nye kommission, 157 stemte imod, og 89 stemte blankt.

De danske medlemmer af Europa-Parlamentet fra Socialdemokratiet, Konservative, Radikale Venstre og størstedelen af Venstres gruppe stemte ja til den nye kommission.

Søren Gade (V) stemte dog blankt i protest mod kommissionens ambitioner på grænseområdet. Det samme gjorde SF, skriver DR.

De EU-skeptiske partier, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, stemte nej til kommissionen, bl.a. i protest mod at den nye kommission vil indføre en europæisk mindsteløn.

Folketingets formand går ind i diskussion om kammerateri

Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), går nu ind i diskussionen om ansættelser i ministerier efter beskyldninger om kammerateri.

Nærmere konkret bliver Henrik Dam Kristensen formand for et nyt udvalg, der skal arrangere en konference eller høring, hvor ansættelser i ministerier kan blive diskuteret.

Det sker i kølvandet på den senere tids debat om ansættelser af nye pressechefer i en række ministerier. Kritikken går på, at flere af de nyansatte pressechefer har haft relationer til enten Socialdemokratiet eller de pågældende ministre.

”Det har udviklet sig til en mere principiel debat,” siger Henrik Dam.

Derfor er det ifølge formanden for Folketinget helt naturligt, at Folketinget nu skal diskutere det ordentligt.

”Den kan bidrage med at gøre os klogere på de kompleksiteter, der er i det her. Så må vi se, hvad det bringer med sig,” siger han.

Ifølge Politiken skal konferencen eller høringen finde sted primo 2020.

Regeringen får lov til at flytte en milliard fra landbrugsstøtte til grøn omstilling

EU-Kommissionen har givet Danmark mulighed for at bruge knap en milliard kroner fra EU’s landbrugsstøtte på det grønne område i 2021.

De seneste år har Danmark flyttet 7 procent fra den direkte landbrugsstøtte, men får nu mulighed for at flytte op til 15 procent.

Inden årets udgang skal miljø- og fødevareminister Mogens Jensen (S) – på vegne af regeringen – meddele EU, hvad der skal ske i 2021, og hvor mange penge han ønsker at tage fra landbrugsstøtten og bruge på grønne indsatser inden for landbrugssektoren.

Mogens Jensen fastslår dog, at beslutningen ikke er truffet endnu.

”Det afhænger af en række faktorer, som vi i øjeblikket er ved at se på," lyder det fra Mogens Jensen i en skriftlig kommentar til Altinget.

”Vi er nødt til ikke kun at forholde os til de grønne ambitioner, vi har, men også til nogle simple, praktiske forhold, i og med at vi har begrænsede muligheder for at anvende pengene. Der kan være en risiko for, at pengene ryger retur til Bruxelles, hvis der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel efter pengene i landdistriktsprogrammets frivillige ordninger.”

Læs mere her.

Test dig selv: Kan du blive dansk statsborger?

I dag har mere end 4.200 personer taget den danske indfødsretsprøve på landets sprogcentre.

Det er den prøve, der skal bestås, hvis man ønsker at opnå dansk statsborgerskab.

Prøven består af 40 spørgsmål, hvoraf mindst 32 svar skal være korrekte for at kunne bestå prøven og blive dansk statsborger.

Indfødsretsprøven har tidligere trukket overskrifter i udlandet og fik i 2016 kritik for at være for svær. Blandt andet et meget svært spørgsmål om Olsen-Banden blev genstand for kritikken.

Alle spørgsmålene – med undtagelse af fem – omhandler danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.

De resterende fem spørgsmål vedrører aktuelle emner, f.eks. inden for politik eller kulturelle begivenheder.

Du kan bl.a. tage testen på DR’s hjemmeside her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Andreas Petersson er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook