Annonce

Folketingets formand siger stop

Henrik Dam Kristensen genopstiller ikke til Folketinget.
Folketingsmedlem Henrik Dam Kristensen (S)
Formanden for Folketinget, socialdemokraten Henrik Dam Kristensen meddeler mandag aften sin opstillingskreds i Horsens, at han ikke genopstiller til næste folketingsvalg.

"Jeg ønsker at give min kreds god tid til at finde en ny kandidat. Derfor synes jeg, at det nu er det rette tidspunkt at give kredsen besked. Jeg har haft en fantastisk tid i politik og nydt hver dag. Men alting har sin tid, og jeg har en usentimental holdning til at stoppe," lyder det fra Henrik Dam Kristensen i en pressemeddelelse.

Henrik Dam Kristensen vil i stedet bruge mere tid på familien og andre interesser:

"Min beslutning er modnet gennem de seneste måneder. Politik har været en stor del af mit liv, og jeg har i lange perioder pendlet mellem Jylland og København hver uge. Efter det næste folketingsvalg vil jeg bruge mere tid på familien og mine andre interesser," siger han.

Henrik Dam Kristensen blev kendt som "Postbuddet fra Vorbasse" og blev respekteret for sit rolige og sympatiske gemyt.

Han var begyndelse af 00'erne ofte nævnt på rygtebørsen som en mulig partiformand, men stillede aldrig op.

32 år i folkestyrets tjeneste

65-årige Henrik Dam Kristensen sætter dermed punktum for en lang karriere som folkevalgt, både i Folketinget og Europa-Parlamentet. Han har desuden haft flere ministerposter.

Han blev første gang valgt til Folketinget i 1990 og blot fire år senere blev han landbrugs- og fiskeriminister under Poul Nyrup. I 1996 blev han den første fødevareminister og i 2000 socialminister.

Efter et kort ophold i Europa-Parlamentet fra 2004 til 2006 og et kort intermezzo som partisekretær for Socialdemokratiet blev han igen valgt til folketinget i 2007. Under Helle Thorning-Schmidt var han først transportminister og siden beskæftigelsesminister.

Efter valget i 2019 blev han valgt som formand for Folketinget. Han har desuden været præsident for Nordisk Råd i to omgange.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.

Flere artikler om emnet

Kommentarer

En karrierekammerat går på pension. Det var ikke et sekund for tidligt.

Så vil jeg bare sige mange tak for indsatsen gennem alle årene, og husk nu at nyde dit otium til fulde.

Han er et hæderligt menneske, som har været helt nede på jorden, tak for indsatsen Henrik🌹🌹🌹

Det tror jeg du har ret i.
Vedr. 'rygtebørsen som en mulig partiformand': det tror jeg at HDK var for ærlig til at ville være.
.

Han er noget nær idealet på en folkevalgt med hans store indsats for demokratiet og partiet.

Han er noget nær idealet på en folkevalgt med hans store indsats for demokratiet og partiet.

Enig...med Peter Nielsen.
Respekt og anerkendelse, til Henrik Dam Kristensen,både for Partiet 🚩&som Folketinget, s Formand..🌹værdig og sympatisk..🌹