Folketingsåret slut: Det vil vi huske

Finanslovsdrama, ”historiske skattelettelser”, burkaforbud og en statsminister med flere kasketter. Hvad husker vi fra folketingsåret der gik?
Mandag er sidste mødedag i Folketinget i denne folketingssamling. Og selvom der stadig er lang vej, før politikerne kan gå på sommerferie, så er det alligevel anledning til at gøre status over året: Hvad vil vi huske fra året der gik?

Netavisen Pio har derfor samlet en række historier, der fortæller om de vigtigste og mest dramatiske begivenheder fra folketingsåret der gik:

Historisk drama om finansloven
Årets dramatiske højdepunkt fandt sted i dagene op til jul. Her udspandt der sig et forløb, som er uden fortilfælde i moderne dansk politik. Det ene af de tre regeringspartier, Liberal Alliance, truede nemlig med at stemme imod den finanslovsaftale, regeringen allerede havde indgået med Dansk Folkeparti.

Liberal Alliances krav var, at der sammen med finanslovsaftalen blev indgået en skatteaftale med ”historiske” skattelettelser. Dansk Folkeparti krævede som betaling et såkaldt ”paradigmeskifte” i udlændingepolitikken. Blandt andet at det skulle være slut med at forsøge at integrere nogle grupper af flygtninge.

I flere døgn var der uklarhed om, hvorvidt Danmark havde en finanslov – og en regering – når vi gik ind i 2018. I ellevte time valgt Liberal Alliance så at kaste håndklædet i ringen og stemte for finansloven, selvom der ikke kom en skatteaftale.

Læs mere her.

Historisk store skattelettelser” blev til 54 kroner
Allerede før folketingsåret gik i gang, droppede Liberal Alliance sit krav om at få sænket topskatten. I stedet lagde regeringen op til ”historisk store skattelettelser” på 23 milliarder kroner.

Men hverken Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti brød sig om forslaget. Blandt andet kritiserede de regeringens forslag om at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Det var i virkeligheden ”en topskattelettelse af bagvejen”, mente de.

Alligevel fastholdt især Liberal Alliances formand Anders Samuelsen, at der nok skulle komme historiske skattelettelser. Efter det dramatiske forløb om finansloven i december stod det dog klart, at det kom der ikke.

I sted blev der i februar lavet en ”mini-reform”, der blandt andet indførte et nyt jobfradrag. For en lavtlønnet HK'er betød det en gevinst på 54 kroner om måneden.

Læs mere her.

Slagsmålet om lejernes penge
Statsminister Lars Løkke Rasmussen lancerede i sin nytårstale et opgør med udsatte boligområder - også kaldet ghettoer, parallelsamfund eller ”mørke pletter på landkortet” - som forårets store politiske projekt.

Forslagene i udspillet druknede dog hurtigt i en debat om finansieringen: Løkke ville nemlig finansiere udspillet med penge fra Landsbyggefonden, som er indbetalt af lejerne. Ikke bare den del, der handlede om at renovere boliger, men også en række tiltag, som ikke havde noget med boligsektoren at gøre. Eksempel et forslag om obligatorisk dagtilbud for børn i udsatte områder.

Hele to gange brugte oppositionens leder Mette Frederiksen Folketingets spørgetime til at grille Løkke over finansieringen. Blandt andet henviste hun til udtalelser fra BL – Almene Boliger om, at regeringens forlag ville betyde huslejestigninger for beboere i den almene sektor.

I sidste ende gav regeringen sig og accepterede kravet om, at kun den del af aftalen, der vedrører den almene sektor, skal finansieres af Landsbyggefonden.

Læs mere her.

Privat-Lars” og ”Statsminister-Lars”

Folketingsåret vil også blive husket for det højst usædvanlige i, at statsminister Lars Løkke Rasmussen hele to gange overfor Folketinget måtte forklare om hans forbindelser til storfiskere, de såkaldte ”kvotekonger”.

Det skete efter heftig kritik af, at regeringen ikke havde gjort nok for at imødekomme et flertal i Folketinget, som krævede mere kontrol med fordelingen af fiskekvoter.

Det har tidligere været fremme, at Løkke har deltaget i flere ”torskegilder”, hvor kvotekonger har været meget generøse med donationer til Løkkefonden, som er stiftet af Løkke selv. Det kom også frem, at storfiskeren John-Anker Hametner Larsen fra Thyborøn havde foræret Løkke et sommerhusophold til en værdi af 10.000 kroner.

Løkke selv afviste på samrådet, at det havde noget med hans virke som statsminister at gøre. Det var privatpersonen Lars Løkke, der havde været i sommerhus med en storfisker, og ”jeg har lige som alle andre ret til et privatliv,” som han formulerede det.

Læs mere her.

Burkaforbund førte til liberalt oprør
Årets måske mest omdiskuterede lovforslag blev endeligt vedtaget på en af årets sidste mødedage før sommerferien. Et forbud mod at bære burka og niqab – eller et forbud mod maskering, som Justitsministeriet kalder det, for på den måde at undgå at komme i konflikt med grundloven og internationale konventioner.

Det betyder, at også masker og kunstigt skæg pludselig er blevet omfattet af forbuddet, hvilket førte til mange muntre kommentarer på de sociale medier.

Forslaget vakte dog langt fra begejstring alle steder – heller ikke i de partier, som støttede forslaget. Specielt de liberale var presset over udsigten til, at staten skulle bestemme hvilket tøj, borgerne måtte gå rundt i. Det førte derfor til den højst usædvanlige situation, at halvdelen af folketingsmedlemmerne hos Liberal Alliance stemte imod forslaget fra den regering, partiet selv er en del af.

Støjberg i flere møgsager
Også beskæftigelsesminister Inger Støjberg var voldsomt i vælten i løbet af folketingsåret. Ikke kun for lagkager, Muhammedtegninger eller Ramadan-indlæg, men for noget ganske andet: Ulovlig administration i hendes ministerium, der har ført til, at alvorligt syge mennesker er blevet sendt ud af landet.

Støjbergs ministerium overhørte nemlig gennem flere måneder advarsler fra Justitsministeriet om, at en ny dom fra den europæiske menneskerettighedsdomstol betyder, at ministeriet må ændre sin praksis i forhold til sager om udsendelse af alvorligt syge personer.

Støjberg erkendte på et samråd i januar, at der var tale om ”et meget beklageligt forløb”. Hun forsvarede sig på et langt samråd i januar med, at arbejdsmiljøet i hendes ministerium var så hårdt, at dommen var blevet overset. Det stillede dog langt fra oppositionen tilfreds.

Sagen kom kort efter en anden alvorlig sag, hvor Støjberg ifølge ombudsmanden gav en ulovlig instruks om indkvartering af såkaldte barnebrude.

Læs mere her.

Klar til valgår

Det var punktum for folketingsåret 2017/2018. Der er nok at se frem til i det kommende folketingsår. Her vil blandt andet forhandlingerne om et nyt medieforlig og et nyt energiforlig stå højt på dagsordenen, og måske vil den udligningsreform, der faldt på gulvet i 2018, blive genoplivet i den ene eller den anden form. Og ikke mindst er det selvfølgelig året, hvor der skal være valgfolketinfolketingsvalg – senest 18. juni 2019.


Kommentarer fra Facebook