Folketingsmedlem: Rank ryggen og fokusér på klimabolden

Det er fair at skyde på regeringen og presse på den grønne dagsorden. Men lad os holde fokus på bolden, mener Socialdemokratiets Jens Joel.
Foto: Socialdemokratiet
Jens Joel (S), folketingsmedlem
Klimakrisen er vores generations største udfordring. Derfor er det også logisk, at alt fra studenterbevægelser over NGO’er til politiske partier presser på. Med at kræve handling. Med at få sat omstillingen i gang. Med at træffe store beslutninger. For vi har travlt.

Til gengæld hjælper det ikke klimakampen at underkende de historiske aftaler og konkrete resultater, der allerede er skabt på blot et år siden valget eller lade som om, at alt fra grønne skattereformer til omlægning af landbrugsdriften er simple øvelser.

Det har intet at gøre med hverken hykleri eller berøringsangst at påpege, at der er mange lønmodtagere, der er afhængige af deres bil eller at landbrugsdriften ikke bliver mere klimavenlig af at flytte til Polen.

En god mellemtid 

Ser man på Twitter og den politiske diskussion, kan man få den oplevelse, at der intet sker. Ser man derimod på tallene, er billedet det stik modsatte.

I løbet af det første år har vi udover verdens mest ambitiøse klimalov og kravet om reduktion på 70 procent af drivhusgasudledningen sammen indgået aftaler, som omfatter mellem 20 og 25 procent af den reduktion, vi skal nå inden 2030.

Mellemtiden er med andre ord virkelig god, men vi ved godt, at etapen er lang og vanskelig endnu.

Vi er startet med reduktioner i nogle af de sektorer, der var nemmest at gå til. Og det er klart, at vi stadig mangler en række svar på landbrugs- og transportområdet.

Vi løber ikke for noget

Da statsministeren for et par uger siden sagde det åbenlyse, at nye teknologiske metoder og muligheder skal udvikles og tages i brug for at vinde klimakampen, kastede en række partier og debattører sig over hende: ”Statsministeren løber fra klimaløfter”. ”Hun vil ikke gøre noget”.

Det er ganske enkelt for nemt at påstå, og det stemmer langt fra overens med virkeligheden. For andet år i træk investerer vi historisk meget i udviklingen af grønne løsninger. Over 1,5 milliarder kroner til grøn forskning sidste år, og i år lægger vi 750 grønne millioner oveni den sædvanlige forskningsreserve for at kunne bygge ovenpå det historisk høje niveau fra sidste år.

Til sammenligning nedslagtede Lars Løkkes Venstre-regering som noget af det første i 2015 den grønne forskning og halverede det centrale EUDP-program (og ja, det spændte ben for nogle af de løsninger, vi skulle have brugt i dag) og regerede i øvrigt i en periode hvor CO2-reduktionen gik i stå og udledningen nogle år faktisk steg.

Sætter pengene bag ordene

Vi investerer, fordi vi ved, at det er gennem forskning og ny teknologi, at vi skal finde svarene, så vi kan komme helt i mål med vores meget ambitiøse målsætning. Det er der intet uambitiøst over.

Vi sætter handling (og penge) bag de flotte ord, og det ville være både dyrere og dårligere, hvis vi i dag skulle træffe alle beslutninger og løse klimaudfordringerne alene med de redskaber, vi kender.

Det er selvfølgelig ok, at man er uenige i de politiske løsningsforslag.

Flytrafik skal gøres grøn

I stedet for at skyde hinanden motiver i skoene skulle vi så måske tage fat på at diskutere de konkrete områder? 

Et eksempel har været flyafgifter, der uden tøven udråbes som målestok for, om man er klima-ambitiøs.

Er man imod flyafgifter, vil man åbenbart intet gøre. Så er man klimahykler. Sikke noget vrøvl. Er der ikke mere førerposition, CO2-reduktion og flere arbejdspladser i at udvikle flybrændstoffer, der kan gøre fremtidens flytrafik bæredygtig? 

Med mindre man synes flytrafik skal forbydes, så er vores opgave da at sikre, at det kan foregå uden at smadre klodens økosystem.

Når et par hundrede millioner mere i den globale middelklasse om få år får muligheden for at flyve, så står vi med problemer som afgifter alene overhovedet ikke kan løse.

Vigtigt med social balance

En anden diskussion har handlet om generelle CO2-afgifter. Vi har jo faktisk aftalt, at vi gerne vil bruge redskabet, men regeringen har også fastholdt, at vi skal sikre de nødvendige sociale balancer og hensyn til beskyttelse af danske arbejdspladser.

Og det vil være min påstand, at mens stort set alle partier kan blive enige om i overskrifter at kritisere regeringen for at påpege de vanskelige afvejninger, så vil det, når det bliver konkret, være ret forskelligt, hvilket hensyn Venstre eller Enhedslisten har tænkt sig at tage til de laveste indkomster eller erhvervslivets ønsker.

Risiko for at opbakningen til det grønne forsvinder

Om ti år skal vi være i mål med de 70 procent. Det vil kræve gennemgribende forandringer i vores samfund.

Vi skal selvfølgelig gennemføre alle de initiativer, vi klogt kan sætte i gang her og nu. Det er vi enige om.

Men vi må også være ærlige omkring, at vi ikke kan nøjes med de redskaber, vi har til rådighed i dag. Risikoen for at miste virksomheder, arbejdspladser og konkurrencekraft ér et parameter, vi skal tage alvorligt. Ellers risikerer vi ikke alene, at det bliver for dyrt, at udledningen flytter til udlandet og at samfundet bliver mere ulige.

Vi risikerer også, at det brede grønne engagement smuldrer.

Lad os derfor gerne diskutere de svære beslutninger. Bølgerne skal gå højt.

Det er fair at skyde på regeringen og presse på. Men lad os holde fokus på bolden. Og et billede af, at klimakampen er gået i stå eller at 70 procent-målet er svækket, er simpelthen hverken sandt eller befordrende for engagementet i civilsamfund og erhvervsliv.

Jens Joel er folketingsmedlem for Socialdemokratiet.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Lige siden 70erne har olie-giganterne ( gigant-kapitalister ) løjet om hvor meget klimaet påvirkes af fossile brændstoffers udledning af CO2,og forbruget af forssile brændstoffer ( olie kul ) har været stigende lige siden-
Og lige siden har der også været mange aktivister, der har forsøgt at råbe politikerne op for at forhinder at klimaet skulle tage alvorligt skade,og det har været kritik af olie-giganterne og politkerne for ikke at gøre noget.
Men det må jeg sige at de nu har gjordt,men desvære ikke ikke at tage ansvar
De vasker deres hænder,og siger nu, at det er forbrugernes ansvar og så længe der er efterspørgsel på olie
og så længe det kan betale sig vil de blive ved med at pumpe olie op .
Og lige ledes er det med politikerne de kan ikke undvære afgifterne på olien.
Så bare så i ved det klima-krisen bliver være og være
Så fremtiden ser sort ud olie-sort

Esbjerg 1.10.2020.
Jens Kamp fokuserer på olieselskabernes indflydelse og kommenter egentlig ikke Jens Joels udmærkede og nuancerede kommentar. Jeg var ret politisk aktiv i 70’erene. Dengang opponerede diverse såkaldte græsrodsbevægelser ret følelsesmæssigt mod den fredelige udnyttelse af atomkraft og anbefalede brugen af olie, gas og kul. Det gav jo brugen af fossile brændstoffer vind i sejlene. Og S-regeringen opgav sammen med stort set resten af Folketinget, at Danmark skulle fortsætte forskning og eventuel ibrugtagning af atomkraft. Idag udgør fossile brændstoffer omkring 90% af det globale energiforbrug, vedvarende energi 4-5%, ca 7-8% hvis atomkraft regnes med hertil.så jeg forstår egentlig ikke, hvor Jens Kamp vil hen med sin kommentar. Danmarks andel af den globale olie og gasproduktion udgør henholdsvis 0,2 og 0,1%. Denne produktion betyder, at Danmar ii mangfoldige år har været selvforsynende med olie og gas. Det har sikret vores forsyningssikkerhed og uafhængighed af både Rusland og Mellemøstlige diktaturstater. Så til de renfærdige blot dette: har I egentlig nogen som helst plan, der konkret og præcist viser, hvordan Danmark skal nå de politisk besluttede CO2 mål og i øvrigt realisere Klimaloven. Jens Joel peger på mulige veje og de store problemer der er. Og ber vel blot om lidt omtanke og tålmodighed.
Venlig hilsen Lars Runo Johansen, Strandby Kirkevej 301 B, 6700 Esbjerg.

Ja eller også ber de bare lige lov til at pumpe resten af olien op de næste 10-20 år
Og ja vi er en lille befolkning i Danmark der CA svare til o,1 % af jordens og derfor har vi også et
minder olie og kul forbrug
Men hvis vi skal have de store olie forurenene lande til at stoppe CO2
Er det en god ide og nødvendigt at vi stopper vores CO2 så vi viser ander lande at vi tager klima-krisen alvoligt
Og jeg ved godt at der er mange der ikke kan se hvor alvolig klima-krisen er hvor isen smelter hurtiger og hurtiger
Så det bliver ungdommen der kommer til at tag ansvaret om hvor hurtigt vi her på jorden bliver 100 procnt
forsynnet med vedvarende energi VIND SOL OG BRINT ENERGI
Og jeg kan kun forsøge at fortælle ungdommen hvor meget olie-selskaberne har løjet og manipuleret med sandheden omkring hvor meget fossile brændstoffer udleder af CO2, og de forsætter med at manipulere med sandheden lige så længe de kan tjene milliarder af Dollars ved at pumpe olie op af jorden
Og en af de ting der er at manipulere med sandheden er at kalde blandings-produktet "olie-brint" for grøn energi.
Det er ikke grønt da der ved afbrændning vil udledes CO2 pga olien måske minder CO2 men ikke forurenings-fri
Og hvorfor påstår de at det er grøn energi, jo for så kan de forsætte med at pumpe olie op af jorden
Og de ( olie-selskaberne , storkapitalismen ) stopper ikke friviligt
Og kære ungdom, brint bliver fremstillet af strøm og vand ved en elektrolyse-behandling og når man afbrænder
ren brint feks i en bilmoter kommer der kun vand ud af udstødningen = vedvarene energi
Så det bedst man kan gør for klimaet er at, så hurtigt som mugligt at bruge VIND SOL OG BRINT
Og stoppe forsat oppumpning af olie
Greta Tunberg vi har brug for dig, og alverdens ungdom

Bruger vi minder olie idag end vi gjorde for ti år siden
og bruger vi minder olie vært år frem over,det er det der er spørgsmålet,og også på verdens-plan
Det er først når politikerne kan frem-vise en kurve der viser at olie-forbruget er nedafgående,
i hele verden, at vi er et skridt i den rigtig retning

Esbjerg 6.10.2020. Kære Jens Kamp, det globale forbrug af olie er faldende allerede. Der har været et fald under den globale COVID-19 krise fra ca 105 mio Tønder til ca 82 mio i 2020 . Det er jo på en sørgelig baggrund. Men såvel det internationale energiagentur ( IEA ) som olieselskabet BP forventer et fortsat fald også når den normale økonomiske aktivitet vender tilbage - med et dagligt forbrug i 2021 på 98,9 mio Tønder. IEA og OPEC har begge analyseret de kommende års energiforbrug og sammensætning ud fra initiativer, der er taget på baggrund af FN’ klimamål og Paris - Aftalen. De er enige om, at i 2040 vil sol og vind tegne sig for 19%, atomkraft 6%, kul 21%, gas 25% og olie 28%. Samlet forventer IEA og OPEC, at andelen af fossile energikilder (olie,gas og kul) falder fra ca 85 % i 2019 til 74% i 2040. IEA og OPEC forventer ligeledes, at det globale forbrug af energi vil vokse med en tredjedel frem mod 2040. I samme periode ventes det globale bruttonationalprodukt at blive fordoblet. Den verdensøkonomiske vækst vil dermed blive stedse mindre energiintensiv. Afslutningsvis: jeg tror såmænd ikke, at vi er særlig uenige om målene. Men jeg forventer nok, at det vil tage ret lang tid at omlægge økonomisk vækst baseret på fossile energier til vækst baseret på vedvarende energi. Venlig hilsen Lars Runo Johansen.

Tak for oplysningerne
Og som jeg før har skrevet Corona-virus er også en klima-virus
OG det er det der er galt om 40 år er forbruget af forssile brandstoffer i verden på 74 % af alt energiforbrug
OM 40 ÅR
Det ser sort ud for jordens klima i fremtiden,og det ser olie-sort ud for alt levende her på moder jord om

Esbjerg 8.10.2020. I min henvisning til IEA og BP står der altså, at de fossile energier vil udgøre 74% i 2040 , ikke om 40 år. I 2019 udgjorde de fossile brændstoffer ca 90%.

Ok det var en regnefejl men allievel, at der om 20 år forbrændes 74 % fossile energier så må det jo mere eller minder betyde at 26 % er CO2-fri Energier
Og det harmonere ikke med hvor hurtigt isen smelter og isbjørnene osv
det går for langsomt
og det kan kun gå for langsomt med omstillingen til CO2-fri Energi

Annonce