Folketingsmedlemmer spørger: Er der stadig plads til nuancer i klimadebatten?

Vi tager Klimarådets konklusioner alvorligt, men en omstilling af den karakter, som vi er i gang med, er mere nuanceret end det kommer til udtryk i debatten.
Siden Klimarådets rapport udkom den 26. februar, har vi som socialdemokrater skulle se langt efter nuancer i debatten.

Der er blevet slynget rundt med anklager om nøl, svigt og løftebrud i sådan en grad, at det kan være svært andet end at ryste lidt på hovedet af det.

Socialdemokratiet har, på trods af en pandemi, det seneste halvandet år indgået en lang række brede aftaler i Folketinget, der får os en tredjedel af vejen til reduktionerne, vi mangler i 2030. Det er alt andet end nøl, svigt og løftebrud.

Vi kan kun være enige

Når Klimarådet kommer med sine konklusioner om, at vi skal blive mere konkrete og at vi har travlt, kan vi kun være enige.

Et mål så ambitiøst, at vi stadigvæk ikke kender hele vejen dertil.

Sammen med næsten hele Folketinget, har vi sat os i spidsen for at reducere Danmarks CO2-udledninger med 70 procent i 2030.

Et mål så ambitiøst, at vi ikke kendte hele vejen dertil, da vi indgik aftalen om det i 2019. Et mål så ambitiøst, at vi stadigvæk ikke kender hele vejen dertil.

Er det allerede glemt? 

Vi er godt i gang 

Det er de færreste, der har gjort sig ulejligheden om at læse hele Klimarådets lange rapport.

Men hvis man har, vil man bide mærke i, at Klimarådet anerkender, at vi har taget væsentlige skridt på den vej, vi mangler.

Vi har sikret, at Danmarks CO2-reduktioner er reduceret med 54 procent i 2030, og ikke 44 procent som var fremskrivningen for halvandet år siden. Og det har vi gjort med hensynet til, at vi hverken trækker Danmark skævt eller skubber arbejdspladser ud af landet.

Store investeringer i ny teknologi

Derudover, vil man bide mærke i, at selv Klimarådet mener, at vi har brug for teknologi, for at komme i mål.

Det er CO2-fangst og lagring, det er elektrificering og omdannelse af strøm til flydende brændstoffer. Skalering af umoden teknologi kræver store investeringer og modet til at træffe svære beslutninger.

Også det, har regeringen sat sig i spidsen af med investeringer på flere milliarder kroner for at hjælpe udviklingen på vej.

Men 54 procent i 2030 er selvfølgelig ikke målet. Det er 70 procent der er målet, og derfor er der fuld blus på kedlerne for at komme videre.

Der er netop indgået en aftale om bæredygtigt byggeri, vi er i gang med udmøntningen af de mange aftaler, vi har indgået og har påbegyndt forhandlinger på landbruget.

Den grønne omstilling skal ske med hensyn til danske arbejdspladser, virksomheder, velfærd og ulighed.

Sidstnævnte er et godt eksempel på, at den grønne omstilling ikke er en lige landevej.

Landbruget skal bidrage med CO2-reduktioner, og det skal ske, uden at vi lukker og slukker for det.

Hensyn til danske arbejdspladser

Den grønne omstilling er nemlig fyldt med dilemmaer.

Det er derfor der er indskrevet i klimaloven, at den grønne omstilling skal ske med hensyn til danske arbejdspladser, virksomheder, velfærd og ulighed. Hensyn, som vi måske skal minde vores gode kolleger i Folketinget om, at vi alle har et ansvar for at sikre.

Et klart eksempel er aftalen om at stoppe for indvinding af olie- og gas i Nordsøen, hvor vi har sikret at de nuværende arbejdspladser i industrien bliver til fremtidige grønne arbejdspladser.

Vi tager Klimarådets konklusioner alvorligt, men vi kan ikke komme uden om, at en omstilling af et samfund af den karakter, som vi er i gang med, er mere nuanceret end det kommer til udtryk i dag.

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet. 

Folketingsmedlem og fødevare- og dyrevelfærdsordfører for Socialdemokratiet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"selv Klimarådet mener, at vi har brug for teknologi, for at komme i mål"

Teknologi er åbenbart ikke lige så godt at pudse glorien i som personlige ofre og afsavn. Men sagen er jo, at vores indsats først virkelig nytter noget, når vi kan vise en vej for andre og større lande, som de kan se både fornuft og realisme i, og som de kan implementere selv uden at miste den folkelige opbakning. For ellers betyder det jo så lidt, hvad vi gør her i lille Danmark.

Fra 2030 kan man ikke længere købe ny benzin eller disel biler i Danmark (co2 udleder )
Det har folketinget vedtaget,og det håber jeg også gælder hybrid-biler,for ellers er
menneskeheden enu engang blevet snydt af olie-giganterne
Men det håber jeg ikke er sandt,for hvis det er tilfældet kan dem der vil forsætte med
kørsel i benzinbil,(købe ny bil efter 2030 og udlede co2)
og bare lade være med at lade bilen op med strøm.

Annonce