Folketingspolitiker: Olsen-banden er kulturarv og fortjener en statue

Kulturen er ofte med til at binde os sammen. Nordisk Film med Erik Balling i instruktørstolen har i den grad været med til at berige vores identitet som nation
Foto: Nordisk Film
I øjeblikket er arbejdet i fuld gang med fundraisingen og udformningen af en kommende statue af Olsen-banden, som ildsjæle samler penge ind til, og således forærer samfundet. Det har skabt lidt debat, så jeg må med det samme gå til bekendelse og fortælle, at jeg har valgt at støtte projektet med at få rejst en statue af Olsen-banden.

For det første mener jeg IKKE, at statuer i det offentlige rum alene er en gestus for statsoverhoveder, politikere og generaler

Hvorfor har jeg så valgt at støtte dette projekt? For det første mener jeg ikke, at statuer i det offentlige rum alene er en gestus for statsoverhoveder, politikere og generaler. Heldigvis er det heller ikke kun sådan! Der er sikkert også mange, som er glade for, at en brygger fra Valby Bakke skænkede en statue af en eventyrperson fra et H. C. Andersen-eventyr, som i dag sidder på en sten på Langelinie, og er en af de mest besøgte attraktioner i Danmark.

Dengang grisefesterne var topmoderne 

Kultur er et forunderligt og vigtigt fænomen. For mig handler det hverken om at snobbe ned eller snobbe op. Jeg er ikke bange for at se ballet, opera eller tage en tur på kunstmuseum, men jeg kan også godt lide en uhøjtidelig håndbajer i forbindelse med en landskamp eller superligakamp.

Jeg er ikke bange for at se ballet, opera eller tage en tur på kunstmuseum

Jeg har fra ganske lille nydt en god film med Olsen-banden – og sandheden er vel rent faktisk, at man ikke kan finde et dansk hjem, hvor der ikke kan gengives et par replikker fra manuskripterne skrevet af Erik Balling og Henning Bahs. Selvom den første Olsen-banden-film kom i biografen helt tilbage i 1968, så er der her i 2020 mange børn, der kan nynne med på kendingsmelodien af Bent Fabricius-Bjerre, sige replikker fra filmene og snakke med om Yvonnes skideballer.

Sågar smiler jyderne fortsat af, at det viser sig ikke at være så let for københavnerne at få skovlen under en ”bonderøv”. Man kan vel også provokerende (indrømmet!) diskutere, hvorvidt de fleste danskere kendte ouverturen til Elverhøj, hvis det ikke havde været for Olsen-banden og deres kup i Det Kongelige Teater. Og danskerne bliver mindet om et tidsbillede i 70’erne, hvor det blev populært for danskerne at drømme sig væk til sydens sol og grisefester. Det er nok heller ikke fremmed for dansklærerne i folkeskolen, at Olsen-banden dukker op, når man med en skoleklasse drøfter ’hvad det vil sige at være dansk’.

En del af dansk sprog

Laver vi en lidt større cigarføring, så er det vel ikke helt forkert, at der er ordvendinger og en jargon, som har forplantet sig i det danske sprog, og som stammer fra Olsen-banden-universet: Det er skidegodt!

En statue af Olsen-banden handler for mig om langt mere end tre personer, der går i række, men derimod om en meget vigtig periode i dansk film- og fjernsynshistorie, som for alvor formåede at producere samlingspunkter og fælles referencerammer for danskerne. Som et lille sprogområde og et mindre land i en globaliseret verden, så er det måske vigtigere end nogensinde før at huske os selv på, at en progressiv kulturpolitik i særdeleshed også handler om at styrke fællesskabet og sammenhængskraften i Danmark.

Humoren, hyggen og selvironien, som vi danskere ynder at klappe os selv på skuldrene over, kommer flot og elegant til udtryk i de 14 Olsen-banden film, som fx da Yvonne bekender sig til at være medlem af Socialdemokratiet, og altid stemmer på liste C…! Eller da kriminalassistent Jensen ser sit snit til at gøre et karrierespring ved at planlægge en sommerfrokost for politikollegaerne fremfor at opklare forbrydelser.     

Olsen-banden symboliserer med et folkekært ord det, man vel kan kalde ’En national klassiker’

Olsen-banden symboliserer med et folkekært ord det, man vel kan kalde ’En national klassiker’. En statue af Olsen-banden kan i virkeligheden være omdrejningspunktet til at huske os på flere af nationalperlerne fra Nordisk Film med Erik Balling i instruktørstolen. Hvor mange danske hjem har ikke set Huset på Christianshavn, som kulturens eksperter i øvrigt spåede en meget kort levetid(!), og hvor mange gange har Matador ikke samlet de danske hjem om fjernsynet.

Olsen-banden og Phillip Faber binder os sammen

Det gør naturligvis heller intet, at de tre skuespillere, som spiller Egon, Benny og Kjeld på hver deres fremragende måde, har sat deres store præg på dansk teater og film og har fået mange anerkendelser, som f.eks. Bodilstatuetter. Deres betydning kan man skrive meget om, ligesom man kan skrive meget om, hvordan Olsen-banden også har sat sine fingeraftryk i flere nordiske lande og ikke mindst i det gamle Østtyskland, hvor den underliggende kritik af magthaverne og den lille mands kamp mod systemet var en relevant tematik.    

Det har formentlig været en øjenåbner, hvilken betydning fællessang med Phillip Faber har haft i tiden med Covid-19

Der er løbet meget vand gennem åen, siden Erik Balling sad i instruktørstolen hos Nordisk Film. I dag har danskerne let adgang til tusindvis af film via internettet. Det er naturligvis dejligt, at man på diverse streamingtjenester har mange valgmuligheder, men et polariseret medieforbrug giver også udfordringer i forhold til et polariseret samfund. Kulturen er med til at binde os sammen, og vi har brug for samlingspunkter i et lille land. Det har formentlig været en øjenåbner, hvilken betydning fællessang med Phillip Faber har haft i tiden med Covid-19. Det var ikke en stor prægtig millionopsætning, men et ganske lille ufarligt kup Danmarks Radio fik stablet på benene til stor glæde omkring sofabordene i de danske hjem.

Kulturen er ofte med til at binde os sammen, selvom det ikke er blevet lettere. Nordisk Film med Erik Balling i instruktørstolen har i den grad været med til at berige vores identitet som lille nation og give den næring – og på finurlig vis ramt ind i folkesjælen.

Kulturen er ofte med til at binde os sammen, selvom det ikke er blevet lettere

Med Olsen-banden blev der skabt noget, der viste sig at være en kulturarv. Det vil jeg gerne være med til at hylde og anerkende! Selvfølgelig skal Olsen-banden have en statue, men det er naturligvis ikke gjort ved det. Vi skal også nu og i fremtiden gøre meget mere for at få kulturen ud til alle danskere og skabe fælles referencerammer.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Folketingsmedlem og fødevare- og dyrevelfærdsordfører for Socialdemokratiet.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Der var jo også alt det, Yvonne sagde, når hun holdt gardinpræken for bandemedlemmerne, specielt Olsen og Keld. Hun sagde om sin fætter fra Amerika, spillet af Klaus Ryskjær, at han var ”meget sart og supersonisk”. Og så var der dengang, da hun konstaterede: ”Når alt kommer til alt, er livet jo ikke andet end gods og guld...”. Hun havde, på sin egen bagvendte måde, mange vigtige pointer.