Før Brexit-afstemning: Stigende EU-skepsis i Europa

Andelen af europæere, der har et positivt syn på EU, er faldet drastisk inden for de seneste ti år. Det er især i Vesteuropa, at europæerne har fået et mindre positivt syn på EU.
Ti år med diskussion om kuldsejlede forfatningstrakter, økonomisk krise, redningspakker til gældsplagede lande, velfærdsturisme, social dumping og senest flygtningekrise har tilsyneladende kostet hårdt på de europæiske befolkningers syn på EU-samarbejdet.

Europæerne har nemlig et markant mere kritisk syn på EU i dag, end for ti år siden. Det fremgår af den seneste rapport fra Eurobarometer, der to gange årligt gennem en række analyseinstitutter indsamler data fra et repræsentativt udsnit af borgere i hvert af EU’s medlemslande.

Tilbage i 2007 tilkendegav 52 procent af europæerne, at de havde et positivt syn på EU. I efteråret 2015 var andelen faldet til 37 procent. Altså et fald på knap 30 procent på mindre end ti år. Omvendt er andelen af europæere med et negativt syn på EU steget med godt 34 procent, fra 15 procent i 2007 til 23 procent i 2015. Den i øjeblikket største gruppe af europæere på 38 procent angiver, at de har et neutralt syn på EU.

synpåeu

Som figuren ovenfor viser, har der været lidt udsving undervejs de seneste ti år. Tilhængere af EU-projektet kan derfor glæde sig over, at synet på EU trods alt er mere positivt i dag, end for blot en 3-4 år siden. Dengang svarede kun 30 procent, at de havde et positivt syn på EU, mens hele 29 procent sagde, at de havde et negativt syn. Det vil i praksis sige dødt løb mellem EU-positive og EU-negative tilkendegivelser.

Stigende EU-skepsis i de fleste vesteuropæiske lande
Går man nærmere ned og ser på de enkelte lande, er det tydeligt, at det især er de vesteuropæiske lande, som er blevet mere forbeholdende over for EU-samarbejdet i dag i forhold til for tidligere. Figuren nedenfor viser andelen af respondenterne i ni vesteuropæiske lande, der har et positivt syn på EU i henholdsvis 2007 og 2015.

synpåeulande

Som det ses, er er der sket en markant nedgang i opbakningen i stort set alle lande. Eneste undtagelser er Sverige og Storbritannien, som til gengæld også var de lande, hvor opbakningen i 2007 var lavest. Sverige er derfor gået fra at have den næst lavest opbakning i 2007, til at have en delt førsteplads med Belgien i 2015, på trods af, at der blot er tale om en beskeden fremgang på to procentpoint.

Selvom andelen af personer med et positivt syn på EU er gået frem i Storbritannien, så er det samtidig det eneste land i EU, hvor andelen med et negativt syn på EU er i overtal: 31 procent havde i 2015 et negativt syn på EU, mens 30 procent havde et positivt syn på EU, mens 36 procent erklærede sig neutrale. I alle de øvrige lande var den positive andel, trods en betydelig tilbagegang, fortsat i overtal.

Mens det generelle billede altså går mod mindre EU-begejstring i Vesteuropa, er billedet et helt andet i Østeuropa. I Polen, der ellers på det seneste har været i fokus på grund af sin nye EU-kritiske regering, tilkendegiver over halvdelen af befolkningen, at de har et positivt syn på EU, mens modstanden kan tælles på to hænder.

Immigration og terrorisme står øverst på dagsordenen
Ud over spørgsmålet om det generelle syn på EU, har Eurobarometer også spurgt ind til, hvorvidt borgerne har et positivt eller negativt syn på EU’s fremtid. Også her er europæernes tro på EU blevet mindre. Hvor det i 2007 var 69 procent som svarede, at de havde et positivt syn på EU’s fremtid, er andelen nu nede på 52. Tilsvarende er andelen med et negativt syn på EU’s fremtid steget fra 24 til 41 procent.

Her er der faktisk et lidt flere briter som har et positivt syn på EU’s fremtid i forhold til briter som har et negativt syn på EU’s fremtid. Modsat er andelen af tyskere og franskmænd, som svarer, at de ser negativt på EU’s fremtid, faktisk en smule større end andelen, som svarer, at de ser positivt på EU's fremtid. I Danmark svarer hele 65 procent af de ser positivt på EU’s fremtid.

Eurobarometer har også spurgt ind til, hvilke emner folk mener, at EU skal prioritere højest at løse. Ikke overraskende topper ’immigration’ i 27 ud af 28 medlemslande. På andenpladsen finder man ’terrorisme’, mens emner som den økonomiske krise og arbejdsløsheden trængt i baggrunden. Danmark skiller sig sammen med Sverige ud ved også at have en stor andel som mener, at indsatsen mod klimaforandringer skal prioriteres.

 

Netavisen Pio afholder tirsdag 21. juni konference om konsekvenserne af Brexit-afstemningen i Storbritannien. Der er stadig enkelte ledige pladser. Du kan læse mere om konference og tilmelding her


Kommentarer fra Facebook