I 1997 havde det lokale energiselskab Montana Power Company, MPC, leveret billig elektricitet til indbyggerne i den amerikanske delstat Montana i næsten 90 år. Seks år senere var selskabet gået konkurs og forbrugerne sad tilbage med regningen.

Montana Power Company havde været lidt af en amerikansk succeshistorie. Selskabet havde i årtiet levereret billig og pålidelig elektricitet, den billigste i hele USA, samtidig med at firmaet havde haft gode løn- og arbejdsforhold for medarbejderne og givet både generøse og pålidelige afkast til aktionærerne på cirka 13 % om året.

Men det var ikke nok for en lille gruppe af virksomhedens direktører, der i 1997 fik gennemtrumfet en vedtagelse om liberalisering af elmarkedet i Montana. En liberalisering der i første omgang skulle gøre op med MPCs monopol og giver forbrugerne mulighed for at vælge den billigste udbyder.

En manøvre, som ifølge kritikere, skulle gøre firmaet mere interessant for eventuelle opkøbere. Seks måneder senere begyndte MPC at sælge ud af aktiverne. Dæmninger, kulminer og kraftværket blev solgt til et firma i Pennsylvania. Snart efter blev også distributionsnettet solgt fra.

Direktører blev grådige
Det var ikke længere nok at være et energiselskab, der levere billig strøm til borgerne i The Treasure State. Montana Power Company skulle med på dot.com-bølgen og omdannes til et teleselskab. Pengene fra salget blev brugt på at udlægge 40.000 km fibernet ud over en lang række stater i det vestlige Amerika.

Det hele skete henover hovedet på de almindelige aktionærer i samarbejde mellem Montana Power Companys direktør Bob Gannon og der havde taget investeringsbanken Goldman Sachs med på råd. Banken scorede millioner af dollars på at rådgive om frasalget.

Selskabet skiftede navn til Touch America og hoppede med på dot.com-bølgen lige inden den braste. I 2003 gik selskabet konkurs, i øvrigt kort efter at Gannon havde udbetalt en bonus til sig selv på en million dollars. Hovedparten af de 3.000 ansatte mistede deres job og deres pension.

Forbrugerne tabte
Tilbage i Montana kunne forbrugerne mærke effekten af dereguleringen. Firmaet fra Pennsylvania skulle tjene sin investering hjem og priserne på el steg og steg, både for private og for virksomheder. En megawatt/time steg fra $150 til $600, hvilket af ret meget hvis man f.eks. driver energitung virksomhed, som tømmer eller minedrift, der er udbredt i staten.

Historien om Montana Power Company er værd at huske i disse dage, hvor den danske stat er ved at færdiggøre en kapitaludvidelse af DONG, som skal give selskabet ekstra kapital til at bygge vindmølleparker i bl.a. Tyskland.

Den  viser i hvert fald, at det kan have tydelige konsekvenser for forbrugerne, når man begynder at liberalisere noget så essentielt som et lands (eller en stats) energiforsyning.

Læs historien om Montana Power Company her:

Læs i øvrigt Kristian Weise: Aftale med Goldman Sachs er ideologisk ding-dong

David Troels Garby (f. 1980) er redaktør for Netavisen Pio.