Forbrugerrådet og ekspert: Tegn på usund konkurrence i banksektoren

Støtte til erhvervsminister Simon Kollerups kritik af bankernes negativrenter
Foto: Keld Navntoft
Erhvervsminister Simon Kollerup (S)
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har fået meget kritik fra især bankerne og partierne i blå blok for hans angreb på bankernes omsiggribende brug af negativrenter, men nu kommer Forbrugerrådet og eksperter ministeren til undsætning.

Her mener man, at Kollerup har en pointe, når han kritiserer banksektoren for manglende konkurrence - henset til at bankerne på stribe, seneste Danske Bank og Nordea, sænker beløbsgrænsen for negativrenter til lige præcis 100.000 kroner.

Cheføkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk ser således tegn på, at bankerne har et konkurrenceproblem:

en indikation på, at der kan være et konkurrenceproblem

“Jeg tror, at han italesætter den måde, som mange forbrugere oplever verden på. Det er meget mystisk, at bankerne er vidt forskellige, når det gælder deres balancer, men de reagerer nøjagtig ens, når det gælder satser og grænser for negative renter. For os er det en indikation på, at der kan være et konkurrenceproblem,” siger Morten Bruun Pedersen til Berlingske.

Tjener 1,5 milliarder på negativrenter i 2021

Chefredaktør på Økonomisk Ugebrev, Morten W. Langer, er helt på linje:

“De danske banker har været utroligt enige om fastsættelsen af minusrenter, både i timing og størrelsen af minusrenter. Disse indikationer på ikke-aftalt samordning af priserne er usundt for konkurrencen, for danskerne, erhvervslivet og samfundet. Derfor er Simon Kollerups udfald helt på sin plads,”skriver han i en kommentar i Økonomisk Ugebrev.

Morten W. Langer har beregnet, at banksektoren i år får et overskud på godt 1,5 milliarder kroner på opkrævning af negativrenter hos de almindelige bankkunder.

Morten W. Langer fastholder sin kritik over for Berlingske - også selv om bankerne betaler 0,5 procent i negativrente for at have penge stående hos Nationalbanken:

samlet set har bankerne derfor et stort økonomisk overskud på deres minusrenter på bankbogsindlån

“Faktum er, at bankerne kun betaler minusrenter på deres overskudslikviditet, som udgør en mindre del af deres samlede indlån. Hovedparten af indlånet anvendes jo på at låne ud til ofte ret høje udlånsrenter til bankkunderne. Og samlet set har bankerne derfor et stort økonomisk overskud på deres minusrenter på bankbogsindlån.”

En dugfrisk analyse fra BankResearch viser, ifølge FinansWatch, at bankerne i år netto kommer til at tjene 3,3 mia. kr. på kundernes indlån.

Bankernes brancheorganisation Finans Danmark forsvarer blandt andet negativrenterne med, at bankerne generelt set har en markant lavere indtjening sammenlignet med andre danske virksomheder.

Med det argument køber Morten Bruun fra Forbrugerrådet Tænk ikke:

“Banker er ikke helt private virksomheder, fordi der jo implicit ligger et sikkerhedsnet under dem, og de er reguleret så meget, at der ikke er samme risikopræmie ved at investere i en bank, som der var før i tiden. Der er jo ingen, der siger, at en bank skal tjene lige så meget som Novo Nordisk,” siger han til Berlingske.

Udsigt til endnu flere negativrenter

Aktieanalytiker i SEB, Per Grønborg, forudser, at bankerne kun vil skrue yderligere op for negativ-renterne:

Spørgsmålet er, om vi ikke også kommer til at se stramninger på gebyrsiden

“Spørgsmålet er, om vi ikke også kommer til at se stramninger på gebyrsiden. Der er banker, der er meget fokuseret på, at de gerne vil kompenseres for de kunder, de ikke tjener penge på i dag, og som de nu taber penge på på en indlånskonto,” siger Per Grønborg til Jyllands-Posten.

Per Grønborg tror, at bankerne vil vælge at sætte negativrenten op - frem for at sænke beløbsgrænsen yderligere:

“Bankernes organisation Finans Danmark argumenterer med, at det er relativt få almindelige kunder, der er ramt af de negative renter. Det indikerer vel, at det er mere sandsynligt, at privatkunderne bliver ramt af en højere charge(rentesatsen sættes i vejret, red.) frem for, at de bliver ramt af, at beløbsgrænsen bliver sat ned,” siger Per Grønborg.

Til gengæld tror Grønborg, at erhvervskunderne, der har været ramt af negative renter i Danmark i en årrække, nok går ram forbi. Indtil videre.

Tal fra Dansk Erhverv viser, ifølge Jyllands-Posten, at de danske banker i gennemsnit tager sig højere betalt for kundernes indestående end de europæiske banker. Det gælder både erhvervskunder og privatkunder.

"Det skal stoppe nu"

27. april skrev erhvervsminister Simon Kollerup på Facebook, at bankerne er blevet for grådige:

"Jeg mener, at det skal stoppe nu. Grænsen er nået. Det bliver simpelthen for grådigt, når bankerne leverer store overskud, men alligevel fortsætter med at pålægge negative renter på flere og flere danskere."

placeholder

 

I forbindelse med et pressemøde torsdag nævnte Simon Kollerup, at han fortsat vil sætte spot på bankernes negativ-renter:

"Den debat glæder jeg mig til at følge, og den er bestemt ikke slut efter en Facebook-opdatering og en del artikler. Men det er en nødvendig debat at tage i vores samfund, og jeg glæder mig til at tage den videre," understregede erhvervministeren.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Er stadig forundret over at man ikke i højere grad går ind i problematikken om at man ikke i dette land kan være uden en bankkonto. Det er mange år siden man kunne få sine penge i en brun kuvert og sy overskuddet ind i madrassen. Selv små foreninger skal have en konto og må betale ganske høje gebyrer. Under finanskrisen så vi hvordan bankerne af staten blev fritaget for den risiko som ellers kunne begrunde at de genererede høje overskud.
Kunne man forestille sig en eller anden form for pengeinstitut hvor man kunne få sin løn/ydelser udebetalt uden at skulle betale for det ?

Det er også mine tanker. Når vi fra myndighedernes side tvinges til at have en bankkonto, må man også som minimum kunne forvente mulighed for en helt simpel bankordning, hvor man kan have sin lønkonto uden rente og gebyrer men med blot det helt basale såsom netbank og dankort mv.

Man har det indtryk, at der ved julefrokosten hvert år i bankerne er en konkurrence om at opfinde ord, der kan lægge navn til et gebyr- eller rentelignende tiltag, der næste år kan liste bankens ivrige fingre ned i pungen hos sagesløse bankkunder og der forsyne sig, uden at der præsteres nogen modydelse.
Øvelsen fuldføres ved, at bankerne alle følger trop og dermed opfører sig som et priskartel, som brugerne er tvangsindlagt til at bruge, og hvor markedet på ulovlig vis er sat ud af kraft ved manglende konkurrence.
Det er jo vældigt smart at bruge den negative rente på det indlånte likviditetsoverskud i Nationalbanken til at opkræve negative renter på hele indlånet, og på den måde høste renter også på hovedparten af indlånet, der jo er udlånt, og som man jo har en fuldfed rentefortjeneste i forvejen, og som intet koster til Nationalbanken.
Klagesangen om ringere fortjeneste end andre brancher er dertil et totalt
fortegnet billede. For man taler jo om overskud i forhold til egenkapitalen.
Efter finanskrisen blev kravene til bankernes soliditet skærpet i EU. og banker er derfor gennemgående mere polstrede end de var før, og end andre virksomheder.
Og alene dette forhold sænker jo alt andet lige forrentningen af egenkapitalen, uden at banken reelt kører dårligere af den grund.
Denne konsolidering fremkom dertil ved at opkræve voldsomt forøgede administrationsgebyrer hos kunderne, uden at der kan påvises øgede administrationsomkostninger. det overdækkede ikke én, men mange gange, det skærpede konsolideringskrav. Det var altså kunderne, der har hostet op med konsolideringen, og IKKE aktionærerne, som ynkes for, men ikke taber på, den faldende forrentning.
Dertil kommer, at overskudsgraden og overskuddet pr. medarbejder i bankerne, ligger langt over normal virksomhedsdrift, hvad det er svært at se meningen i. Det er tværtom sådan, at bankernes overskudsdannelse er
alt for fuldfed, og at den afspejler et sygt marked, hvor der forekommer monopolistisk prisdannelse med fri plyndringsret hos brugerne, og med bankerne organiseret som private selskaber ligner det en kreds af aktionærer, der lystigt feder sig på at indsamle andre folks penge.
Det er enestående, at et sådant kleptokrati kan overleve i årevis og tåles i samfundet.

Selvfølgelig er bankerne gennem Finansrådet et indspist selvskab, der sandsynligvis får den samme rådgivning.
At Nationalbankdirektør Rhode ikke har et bedre overblik over den samlede problematik, er meget overraskende og bekymrende. Af Nationalbankens egen analyse af minusrenterne fremgår det, at banken ikke selv er sikker på om en minusrente er nødvendig, da de internationale erfaringer er sparsomme. Det stiller selvfølgelig spørgsmålet om Nationalbankens ledelse er dygtig nok, eller det bare skal se ud som om de er handlekraftige. Efter Rhodes udtalelse hælder jeg mest til det sidste.

Annonce