Forfatter bliver talerskriver for minister, sprutklub og ngo-formand i søgelyset

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) giver endnu engang en hjælpende hånd til fyrede medarbejdere i form af et pænt beløb fra den såkaldte varslingspulje. Pengene går til opkvalificering af de fyrede - og et kursus, der skal gøre de fyrede bedre til at søge jobs.

En forfatter bliver taleskriver for en minister, en særlig klub i Folketinget påkalder sig opmærksomhed. Det samme gør WWF Verdensnaturfondens formand, Nils Smedegaard Andersen.

Velkommen til dagens Aktuelt.

 

Beskæftigelsesministeren rækker igen fyrede medarbejdere en hånd

Over 700.000 kroner fra varslingspuljemidlerne skal hjælpe de 56 medarbejdere, som er blevet opsagt fra Vald. Birn A/S i Holstebro. De bliver tilbudt opkvalificering og kurser inden for jobsøgning for ikke at havne i ledighedskøen.

Støberivirksomheden Vald. Birn A/S i Holstebro har afskediget 56 af de 602 ansatte på grund af ordrenedgang. De fyrede er primært ufaglærte fra produktionen, men der er også enkelte funktionærer med administrative funktioner, skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Jobcenter Holstebro har søgt om midler fra varslingspuljerne, så der kan sættes ind med en tidlig indsats, da Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord vurderer, at det bliver svært for de afskedigede at finde et nyt job, da der i forvejen er et stort antal ufaglærte i Holstebro og de andre berørte kommuner.

Derfor har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) dispenseret fra de fastsatte regler for, hvornår der kan bevilges midler fra varslingspuljerne. Med over 700.000 kroner bliver der mulighed for opkvalificering blandt andet til job inden for jern og metal-branchen, hvor der er mangel på arbejdskraft, og hvor mange af de opsagte i forvejen har noget erfaring.

”Vi ved, at en tidlig indsats kan hjælpe mennesker ind på arbejdsmarkedet igen, og det kan være svært for det lokale arbejdsmarked at samle så mange opsagte medarbejdere op uden opkvalificering. Jeg håber, at vi med denne pose penge kan hjælpe dem godt og hurtigt videre,” siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Tidligere på måneden fik fyrede på Danish Crown også hjælp fra varslingspuljen. Og også her er der tale om at Det kan du læse om her.

Læs mere her.

 

Forfatter bliver taleskriver for klimaministeren

Forfatteren Kaspar Colling Nielsen skriver normalt bøger, der tegner  et dystert billede af  Danmarks fremtid.

Men den kommende tid skal dystopi og pessimisme lægges på hylden. I stedet skal Kaspar Colling Nielsen hjælpe klimaminister Dan Jørgensen (S) med at præsentere fortællinger, der opmuntrer og samler danskerne til at skabe en grøn omstilling fremfor at gøre dem handlingslammede.

44-årige Kaspar Colling Nielsen er nemlig blevet ansat som taleskriver i Klimaministeriet.

"Jeg tror, det er gået op for alle, at der skal ske noget på dette område. Og jeg vil gerne bidrage en lille bitte smule til det, hvis jeg kan," siger Kaspar Colling Nielsen til Politiken.

Læs mere her.

 

Sprutklub i Folketinget

Gin, snaps og bobler.

En række medlemmer af Folketinget har fået deres helt egen vin- og spiritusklub, hvor de mødes nogle gange om året i Børsens smukke lokaler et stenkast fra Christiansborg og drikker alverdens våde varer.

De muntre møder er gratis for politikerne og sponsoreres af brancheforeningen Vin og Spiritus Organisationen i Danmark (VSOD) og producenterne. I beskrivelsen af arrangementerne står der på VSOD’s hjemmeside: 

”Folketingets Vin- og Spiritussocietet har til formål at fremme kendskabet til vores branche samt kendskabet til og nydelsen af vin og spiritus af høj kvalitet blandt medlemmer af Folketinget.”

Læs mere her.

 

WWF-formand sidder også i bestyrelsen for olie-gigant

WWF Verdensnaturfonden er en miljøorganisation, der kæmper for truede dyr og bekæmper investeringer i sort energi – altså investeringer i kul, olie og gas.

Alligevel sidder formanden for WWF Verdensnaturfondens bestyrelse, Nils Smedegaard Andersen, også i bestyrelsen for oliegiganten BP.

Netavisen Pio vil gerne have WWF-formandens forklaring på, hvordan han både han være formand for WWF Verdensnaturfonden – og samtidig være medlem af BP’s bestyrelse. Men den sag ønsker Nils Smedegaard Andersen ikke at kommentere. Heller WWF Verdensnaturfondens generalsekretær, Bo Øksnebjerg, ønsker at kommentere sagen.

Læs mere her.

 

Ministre har også børn

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe optrådte tirsdag i TV2 Nyhederne. TV-optagelsen foregik hjemme foran Halsboes private bopæl.

Ane Halsboe har lagt et klip fra optagelserne på det sociale medie, Twitter, der viser, hvordan Halsboes datter glædesstråelende løber sin mor i møde midt under TV-optagelserne, der af samme grund måtte afbrydes og optages på ny.

Fraklippet har pt. fået mere end 1.500 likes og mange kommentarer.

placeholder

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce