Forhandling om udstationeringsdirektiv går i vasken

EU-direktiv om udstationering skal stoppe social dumping, men dybe interessekonflikter imellem lande forsinker fremgang
Der var tilfredshed i Folketingets Europaudvalg i fredags, da man diskuterede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens (V) forhandlingsposition til rådsmødet i Luxembourg, som finder sted i dag.

Man roste et ændringsforslag af det europæiske udstationeringsdirektiv, som blandt andet fastsætter regler for, hvordan udstationerede polske håndværkere, der arbejder i Danmark, skal lønnes.

Men forhandlingerne om det lovende kompromisforslag brød sammen i EU, inden rådsmødets begyndelse.

”Irriterende,” siger Ole Christensen (S), medlem af Europa-Parlamentet: ”Det er ikke første gang, de ikke kan blive enige om noget som helst i rådet, men de har en forpligtigelse til at finde ud af, hvordan vi kan få en europæisk løsning på det her.”

 

Direktiv skal stoppe social dumping

Udstationeringsdirektivet stammer helt tilbage fra 1995. Europa-Kommissionen foreslog en revision af dette den 8. marts 2016, primært for at sætte ind imod social dumping og ’brain drain.’ Flere danske partier var dengang imod ændringen og gav forslaget et ’gult kort’.

Sidenhen har det maltesiske EU-formandskab opridset et ’kompromisforslag,’ som har vakt begejstring blandt de danske politikere.

”Man har imødekommet vore synspunkter ganske meget i kompromisforslaget,” medgav Holger K. Nielsen (SF) til Europaudvalgsmødet i fredags.

Men kort tid efter mødet i Europaudvalget blev kompromisforslaget trukket tilbage og Troels Lund Poulsen og de øvrige europæiske ministre har i stedet fået udleveret en ’fremskridtsrapport.’

Det vil sige en beskrivelse af, hvordan forhandlingsforløbet er gået.

 

Divergerende nationale interesser

En embedsmand fra det europæiske råd fortæller, at forhandlingerne er kuldsejlede, fordi flere medlemslande er imod kompromisteksten. Tyskland og Frankrig har sammen afvist forslaget, blandt andet fordi de ønsker, at udstationeringsperioden skal nedsættes fra 24 til 12 måneder.

Men der er også generel modstand imod direktivet i flere østeuropæiske medlemslande. Her frygter man, at det vil begrænse den frie bevægelighed for arbejdstagere, fordi det vil hæmme de østeuropæiske arbejderes konkurrencedygtighed i Vest- eller Nordeuropa.

Fra dansk side har man derimod været begejstret for forslaget, fordi lønfastsættelse og fastsættelsen af vilkår for udstationerede vikarer forbliver national kompetence.

 

Det skal lykkes

Medlem af Europa-Parlamentet Ole Christensen kalder forløbet ”irriterende”, men ikke overraskende, da det er et emne, hvor landene har vidt forskellige interesser.

I Europa-Parlamentet forhandler man simultant med rådet, og de forventer at have et forslag parat efter sommerferien, som de skal stemme om til september.

Til den tid skal rådet gerne være klar med deres forslag, som rådet, kommissionen og parlamentet dernæst skal diskutere i de såkaldte trepartsforhandlinger.

”Det er vigtigt, at vi får nogle gode fælleseuropæiske regler. Især er det vigtigt, at man kigger på lønningerne på en ny måde – vi vil have, at man indfører et princip om ”samme løn for samme job samme sted” og desuden, at transportområdet også bliver en del af udstationeringsdirektivet.”

Ifølge Ole Christensen er transportområdet særligt hårdt ramt af social dumping, især på grund af cabotagekørsel, hvor udenlandske lastvogne reelt kører indenlandsk, men til en brøkdel af danske chaufførers løn.

”Det kan vi formentlig modvirke, hvis transportområdet bliver en del af direktivet.”

Ole Christensen mener, at det bør være muligt at nå til enighed i EU inden for en overskuelig tidshorisont, men tør ikke spå om, hvornår aftalen vil falde endeligt på plads.

 

 

 

 

 


Kommentarer fra Facebook