Formænd i opråb: Fjernelse af asbesttage er ikke et arbejde for private
Formænd i opråb: Fjernelse af asbesttage er ikke et arbejde for private
Vejen til et asbestfrit Danmark skal ikke banes af privatpersoner. Nedrivning af asbesttage bør kun udføres af fagprofessionelle, på lige fod med andre typer opgaver, der kan have alvorlige konsekvenser, hvis ikke de udføres korrekt
På det seneste er der opstået en debat om fjernelse af asbesttage, fordi regeringen og dele af oppositionen mener, at private skal kunne fjerne tagene selv.
Det er en skidt idé. Asbest er ganske enkelt livsfarligt.
I dag skal asbest fjernes af professionelle, der har en særlig uddannelse. Den slags ordninger – med autorisationer og godkendelser – kender vi allerede fra områder som el, VVS, kloak og gas, hvor arbejdet kræver særlige kompetencer af hensyn til sikkerhed, sundhed og miljø.
Derfor er faglig kvalitet, dokumenterede kompetencer og tydeligt ansvar en nødvendig beskyttelse – ikke bare for den enkelte husejer, men for alle omkring arbejdet
Pointen er ikke at gøre almindelige mennesker unødigt afhængige af fagfolk. Pointen er, at nogle typer arbejde kan få alvorlige konsekvenser, hvis de udføres forkert.
En fejl i en elinstallation kan føre til brand eller stød. En forkert gas- eller vandinstallation kan skabe risiko for eksplosion, forgiftning, vandskader eller sundhedsfare.
Læs også:Gør-det-selv eller lad de professionelle håndtere det?
Det er altså ikke kun den, der udfører arbejdet, der kan komme til skade – det kan også ramme familien, naboerne, kommende beboere og de håndværkere, der senere skal arbejde i bygningen.
Det samme gælder asbest: Hvis materialet håndteres forkert, kan farlige fibre spredes til luften, ind i boligen og ud i omgivelserne. Derfor er faglig kvalitet, dokumenterede kompetencer og tydeligt ansvar en nødvendig beskyttelse – ikke bare for den enkelte husejer, men for alle omkring arbejdet.
Flere muligheder for asbestrenoveringer
De virksomheder, der har en autorisation, står også inde for, at håndværkerne har reelle faglige kompetencer gennem løbende opkvalificering.
Og så skal de godkendte virksomheder også arbejde under lovgivningen – herunder arbejdsmiljøloven. Det giver større tryghed for, at arbejdet er korrekt udført. Der kan føres tilsyn, forsikring er på plads, og ansvar entydigt placeret. Den mulighed eksisterer ikke, hvis det er private.
Med andre ord: Lad nu professionelle med særlige kompetencer fjerne asbesten. Det er bedst for beboernes sundhed. Det er bedst for de nære omgivelser og de håndværkere, der kommer efter. Og det sikrer en effektiv forbrugerbeskyttelse.
Derfor skal vi sammen gøre hvad vi kan for at gøre Danmark asbestfri. Men vejen går ikke gennem at lade private fjerne asbest
Der er med andre ord ingen gode grunde til at lade private fjerne asbesttage.
Derimod har vi stor forståelse for, at fjernelsen af asbesttage i visse dele af landet kan være en økonomisk byrde, der ikke står mål med ejendommens værdi. Men så må samfundet træde til.
Vi har masser af puljer og støtteordninger til alverdens formål. Men her handler det om borgernes sundhed, som potentielt kan påvirkes af et byggemateriale, som de måske ikke vidste var blevet brugt på deres hus.
Læs også:Forbundsformand: Asbest er en dræber
Derfor bør vi se på, om vi kan komme de mange med udsigt til store asbestrenoveringer til undsætning. Det kan eksempelvis ske ved at etablere en særlig pulje øremærket dem med de laveste ejendomsvurderinger, som man kan søge, eller ved at målrette et fradrag for asbestarbejde i boligjobordningen.
Og ved at afskaffe afgiften, når professionelle skal deponere asbesten – tværtimod burde de jo næsten blive belønnet, når de afleverer materialet på forsvarlig vis.
Asbest er ikke kun den enkeltes ansvar. Det er samfundets. Derfor skal vi sammen gøre hvad vi kan for at gøre Danmark asbestfri. Men vejen går ikke gennem at lade private fjerne asbest.
Kommentarer
Autorisationer skaber en…
Autorisationer skaber en form for monopol med deraf manglende priskonkurrence. Prøv at sammenligne prisen på fjernelse af 1 m2 asbesttag med med lægning af en m2 tag; der er virkelig nogen der spinder guld på den nye ordning!
Hej Hvor typisk om så der…
Hej
Hvor typisk om så der smutter nogle mennesker ,bare det gøres billigt, så alle blå og liberale lykkelige ,andre andet eks er bla postomdelingen og andre løsninger ,som det private kan løse billiger er deres evige omkvæd,men når det forsøges at blive løst billigere,så ender det nærmest modsat,hvorfor mon ikke journalisterne ,tager dette vanvid blåt lagte,eks er der alt for mange til i vort lille lan også langt tilbage,med den pleje hjems der gjorde det så godt ,desværre kun indtil hun også blev ikke kølhalet ,men blotted at hendes lelses form gjordet driften meget dyrere.
Tilføj kommentar