Formand: Kampen for medejerskab er næste skridt for arbejderbevægelsen
Formand: Kampen for medejerskab er næste skridt for arbejderbevægelsen
Arbejderbevægelsen bør arbejde hen mod at flere medarbejdere bliver medejere af virksomheder. Det er vigtigt både for den enkelte medarbejder og for virksomhederne, at fagbevægelsen igen vil udfordre den markedslogik, hvor få ejer det meste
Historisk set har der næppe været en stærkere forandringskraft end arbejderbevægelsen. I over hundrede år er der blevet kæmpet for rettigheder, værdighed og et samfund, hvor almindelige mennesker ikke bare var tilskuere til udviklingen. De var med til at forme den.
Det handlede ikke kun om at organisere sig fagligt og politisk. Man skabte også institutioner, virksomheder og fællesskaber, der gav arbejderne reel indflydelse og en større andel af værdiskabelsen. I dag står vi et andet sted.
I takt med at markedsøkonomien har sat retningen, har fagbevægelsen solgt ud af arvesølvet. Vi har affundet os med, at ejerskab og indflydelse ligger hos de få.
De virksomheder, der engang sikrede almindelige mennesker adgang til forsikringer, bank og varer til rimelige priser, er i stigende grad blevet en del af den samme markedslogik, som arbejderbevægelsen oprindeligt ville udfordre.
Resultatet er et samfund, hvor magt og ejerskab i høj grad stadig samler sig hos dem, der i forvejen har mest.
Læs også:Forbund i opråb: Ingen sikkerhed uden faglærte – lad os få gang i dialogen
Det bør den samlede arbejderbevægelse tage mere alvorligt. For ambitionerne og visionerne har aldrig kun været rettigheder og tryghed. Målet har også handlet om frihed – altså muligheden for at få indflydelse på sit eget liv.
For når vi taler om ’magt over egen tilværelse’ og at være ’herre i eget hus’, handler det ikke kun om velfærd. Det handler også om, hvem der træffer beslutningerne i vores hverdag – på arbejdspladsen, hvor de fleste af os bruger størstedelen af vores vågne timer.
Medarbejdere som medejere giver større engagement
I dag er det de færreste lønmodtagere, der har reel indflydelse på udviklingen på deres arbejdsplads. Beslutninger om produktion, investeringer og arbejdsforhold bliver ofte truffet langt væk fra de (med)arbejdere, der får tandhjulene til at køre rundt.
Det, mener jeg, er et demokratisk problem.
For hvis vi mener det alvorligt, når vi siger, at Danmark er et demokratisk samfund, så skal det også kunne mærkes i økonomien og i arbejdslivet. Her er medejerskab en del af svaret.
Når man som medarbejder får mulighed for at blive medejer, får man ikke bare andel i overskuddet. Man får også en stemme.
Det handler om at træde et skridt frem. Gøre det mere attraktivt at tænke fællesskab ind i den måde, man driver virksomhed og forretning på
En reel mulighed for at påvirke retningen og tage ansvar for den arbejdsplads, man er en del af, og som man bidrager til på bundlinjen. Det skaber ikke alene mere retfærdighed. Det skaber også stærkere virksomheder.
For virksomheder med medarbejdere, der har noget på spil, oplever ofte højere engagement, større produktivitet og bedre trivsel. Samtidig kan medejerskab være med til at sikre danske virksomheder på danske hænder, når de skal gives videre til næste generation.
Det handler ikke om at skrue tiden tilbage. Det handler om at træde et skridt frem. Gøre det mere attraktivt at tænke fællesskab ind i den måde, man driver virksomhed og forretning på.
Læs også:Syv år siden S-pensionsudspil: Tid til en udvidelse
For listen over fordelene ved medejerskab er lang – ikke mindst fordelene for virksomhederne.
Spørgsmålet om (mere) medejerskab og (flere) demokratiske/medarbejderejede virksomheder bør fylde mere i arbejderbevægelsen. Det gælder også hos de politiske partier, der kalder sig for arbejderpartier.
Kampen for et mere frit, mere lige og mere retfærdigt samfund hænger uløseligt sammen med kampen for mere demokrati. Derfor bør arbejderbevægelsen som helhed kæmpe for demokratiske fremskridt – også på vores arbejdspladser.
Kommentarer
Yes - overskudsdeling er…
Yes - overskudsdeling er vejen frem for de rigtige fagforeningsmedlemmer...
Så må de gule nassere gå til grunde...
I 1970-erne blev der talt…
I 1970-erne blev der talt meget om økonomisk demokrati,ød, og der blev fremsat nogle forslag om, hvordan det skulle udformes. En stor modstand var, at LO-formanden, som det hed dengang, ville få en for stor magt. Spørgsmålet er, om nogle af de gamle forslag skal findes frem og støves af? Om de kan give inspiration til forslag, som passer til nu- og fremtiden?
Jeg har det lidt ambivalent…
Jeg har det lidt ambivalent med dette forslag .
Nutidens overenskomster der bliver forhandlet på plads mellem arbejdsmarkeds parter . Er efter min mening ikke helt uspiselige eller urimelige , set fra arbejdstagerens side.
Hvor især fritvalgsordningen hvor arbejdsgiveren forpligter sig ved at betale, et % vis aftalt beløb, af den ansattes ferieberettigede løn til . Og som sammen med de ligeledes OK aftalte øgede indbetalinger til de ansattes arbejdsmarkedspensioner , er positive elementer Som man vel godt kan betegne som en slags overskudsdeling af virksomhedens profit.
Tilføj kommentar