Formand: Vi er nødt til at slanke fagbevægelsen for at redde den danske model

Jeg har kun været afdelingsformand for HK Sydjylland i en måneds tid, så nogle vil sikkert mene, at det er lidt hurtigt, at jeg kaster mig ind i debatten om fagbevægelsens struktur og fremtid.

Men jeg vover nu alligevel et øje, for selvom jeg kun har været formand kortvarigt, så har jeg tilbragt det meste af mit arbejdsliv i fagbevægelsen og været helt tæt på medlemmerne.

Og hvis vi skal redde den danske model, har vi simpelthen ikke tid til at sidde på hænderne længere.

For de forlader os, medlemmerne.

Gennem det seneste tiår er 100.000 medlemmer skiftet fra en overenskomstbærende fagforening til enten et gult alternativ eller til at være uorganiserede.

Når vi ringer dem op, siger de som regel, at de skifter på grund af prisen. De synes, vi er for dyre.

Her skal det naturligvis indskydes, at den primære grund til, at vi er lidt dyrere end gule alternativer, er, at vi har alle udgifterne til at tegne og vedligeholde overenskomster.

Behøver vi være så mange politikere?

Men der er også andre årsager. Områder, hvor vi kan skære ned for at give medlemmerne et billigere kontingent og en mere effektivt kørende fagforening.

Jeg vil foreslå, at vi starter med at kigge på sådan nogle som mig: De fastansatte, medlemsvalgte politikere.

Det vrimler med os i den overenskomstbærende fagbevægelse. Og vi er i al beskedenhed vigtige, fordi vi sikrer medlemsdemokratiet og sørger for politisk indflydelse til medlemmernes bedste.

Men behøver vi at være så mange?

Får medlemmerne for alvor valuta for de mange millioner kontingentkroner, der årligt går til politikerlønninger? 

Folk måber ofte, når jeg fortæller dem, at vi i HK har hele 45 fuldtidsansatte politikere, der kun har få opgaver i den daglige drift.

Vi arbejder alle hårdt og gør vores ypperste for medlemmerne. Men får medlemmerne for alvor valuta for de mange millioner kontingentkroner, der årligt går til politikerlønninger? 

Det mener jeg ikke.

Jeg mener, at hvis vi skal redde fagbevægelsen og den danske model, så er det bydende nødvendigt, at vi skaber en smallere politisk struktur.

Behøver vi en så dyr adresse?

Vi kan også med fordel kigge på vores fysiske rammer. Da HK for mange år siden placerede vores hovedkontor på én af Danmarks dyreste adresser i København, var det sikkert en god idé.

Men både arbejdsmarkedet og vores medlemmers behov har ændret sig i takt med den digitale udvikling, og i dag er der ikke længere behov for massiv fysisk tilstedeværelse i hovedstaden.

Det skal vi også turde sætte i spil.

Vi er i fuld gang med drøftelserne i HK. Ingen af os har en flyvefærdig plan endnu, men vi må være klar til at træffe de svære beslutninger.

Ingen hellige køer, vi skal hele vejen rundt

Jeg vil opfordre til, at vi vender hver en sten for at finde ind til det, der er vores kerneopgave.

Ingen hellige køer, vi skal hele vejen rundt.

Også over det administrative og politiske ledelseslag. Også når det er vores egen taburet, der er i fare for at blive sparket væk under os.

Skal vi så ikke være politiske? Jo, selvfølgelig! Vi er en politisk bevægelse og skal med stolthed altid søge den politiske indflydelse til medlemmernes bedste.

Men politisk indflydelse og måden at udøve den på har ændret sig gennem tiden. Det skylder vi medlemmerne at tilpasse.