Fornuftigt at regeringen letter lidt på bremsen

Regeringen besluttede efter flere måneders kamp, at giver dansk økonomi en håndsrækning ved at give kommunerne lov til at bruge to mia. kroner mere i 2013 på anlægsprojekter.
Vejen ud af den værste økonomiske krise siden 30'erne er klar. Det sker ved  at sætte gang i væksten og skabe jobs til folk ved at investere i nye veje, broer og bygninger.

Debatten om kommunernes anlægsloft brød for alvor ud i denne uge, da folketingsmedlem Rasmus Prehn (S) i et indlæg i Politiken påpegede problemerne ved regeringens hårde kurs. Flere partifæller med rødder i kommunalpolitikken fulgte efter. I første omgang lød meldingen fra den socialdemokratiske ledelse, at Rasmus Prehn skulle stikke piben ind. Men allerede dagen efter var tonen en anden, og regeringen gav nu grønt lys til, at landets kommuner kan bruge de to mia. kr., som kommunerne har til overs på deres servicebudgetter.

LÆS OGSÅ: Claus Hjorts EU-henstilling forhindrer skabelsen af jobs

Der var ikke tale om en blank indrømmelse fra den økonomiske strammer-fløj i regeringens side (personificeret ved Bjarne Corydon og Margrethe Vestager), hvor man åbenlyst gør alt for at holde det offentlige forbrug nede. Det man har lavet er en regnskabsteknisk manøvre, hvor kommunerne nu kan flytte penge fra drift (hovedsageligt lønninger) over på anlæg (nybyggeri og renovering). Det betyder også, at ændringerne udelukkende vil være til gavn for de såkaldte vækstkommuner med penge på kistebunden, som f.eks. København, Frederiksberg og Odense. De i forvejen økonomisk pressede kommuner, hvor arbejdsløsheden er højest og jobs i byggeriet vil skabe gavn, står tilbage.

Når regeringen (lidt tøvende, javel) erkender, at den holdt kommunerne i lige lovlig stramme tøjler, er det kun et godt signal at sende, at man indimellem også lytter til kritikken fra det kommunale bagland. Et bagland som i lang tid har ønsket, at man ændrede kurs og hævede anlægsloftet. Men det er vigtigt ikke at lade sig blænde af regeringens opblødning. Men derimod at holde fast i, at et alt for rigidt anlægsloft bidrager til at holde dansk økonomi i en spændetrøje.

Argumentet imod en yderligere opblødning er, at det er en henstilling fra EU-kommissionen, der kræver, at dansk økonomi bliver bremset. Men så må regeringen arbejde for, at kommissionen forstår, at ingen kan spare sig ud af en krise. I USA har man erkendt, at vejen ud er en ekspansiv finanspolitik. Pengene må ud og arbejde.

LÆS OGSÅ: 10,7 milliarders forskel på rød og blå finanspolitik

Det er godt at se, at regeringen så småt har rykket foden over på speederen i dansk økonomisk politik. Lad den blive dér til dansk økonomi får mere fart på.

Og det giver kun mening, at bruge kommunernes penge, som samler støv på kistebunden til at sætte gang i byggeri og andre anlægsprojekter. Vejen ud af den værste økonomiske krise siden 30'erne er klar. Det sker ved  at sætte gang i væksten og skabe jobs til folk ved at investere i nye veje, broer og bygninger. Ideerne og planerne (de såkaldte grydeklare projekter) er der til at anlægge nye idrætsparker, energirenoveringer af plejehjem eller nye cykelstier.

Endnu mere fjollet, så er der kommuner, der oplever, at man ikke kan gå i gang med projekter, som skal effektivisere kommunens drift ved at sikre, at medarbejderne kan arbejde smartere og bruge tiden på borgerne i stedet for på administration af papirer og regler.Simpelthen fordi kommuner bliver nød til at aflyse indkøb af ny IT, som skal bidrage til at en mere effektiv arbejdsdag for SOSU-hjælperen, skolelæreren og vej- og parkmanden. Udelukkende fordi det nye IT-system bliver betragtet som et anlæg, og dermed er underlagt anlægsloftets tryk på bremsen.

Det er godt at se, at regeringen så småt har rykket foden over på speederen i dansk økonomisk politik. Lad den blive dér til dansk økonomi får mere fart på. Lad derfor foden hvile lidt på speederen - også til næste år.

 


Flere artikler om emnet

Annonce