Fejlmeddelelse

Instagram url incorrect: https://www.instagram.com/p/CSege44sN0j/

Forperson forsvarer forbud mod hvide, heteroer til Pride-fest

Det kan være befriende, at være til en fest hvor man ligner alle de andre, siger forperson, men understreger, at Copenhagen Pride ville have brugt en anderledes retorik.

Efter weekendens åbningsfest arrangeret af Nørrebro Pride, er organisationen bag blev mødt med kritik, for at have nægtet adgang for hvide og heteroseksuelle.

Det skriver DR, som beretter om flere hundrede kommentarer på sociale medier, der kritiserer adgangskravene.

Det var græsrodsorganisationen Nørrebro Pride, der annoncerede på sin Instagram-profil, at festen udelukkende var for QTIBIPOC-personer.

Forkortelsen står for Queer, Trans, Intersex, Black, Indigenous og People of Colour.

Meldingen var klar: Er du hvid eller heteroseksuel, så kommer du ikke ind.

Forperson undrer sig over kritik 

Netavisen Pio har uden held forsøgt at få en kommentar til kritikken fra personerne bag Nørrebro Pride.

Lars Henriksen, der er forperson for den noget større Copenhagen Pride, vil dog gerne forsvare adgangskravene.

“Det her er jo en semi-privat fest. Det ville være noget andet, hvis det foregik midt ude på Blågårds Plads, og man så spærrede af. Men det er jo en fest, de holder i et semi privat regi, og når jeg inviterer gæster hjem til mig, så er det jo også mig, der bestemmer gæstelisten”, siger han til Netavisen Pio.

Kritikere farer op som trolde i en æske

Han forstår ikke hvorfor retningslinjerne giver anledning til så voldsomme reaktioner:

“Rigtig mange af de mennesker, som kritisere det her, er jo mennesker der aldrig ville være gået til den fest alligevel. Så at de farer op som trolde i en æske, det forstår jeg ikke,” siger han, men tilføjer at Copenhagen Pride havde valgt at bruge en anden, mere inkluderende, retorik.

Tryghed i at fejre Pride 

Copenhagen Pride og Nørrebro Pride laver forskellige arrangementer, men begge organisationer forsøger at omfavne og synliggøre LGBT+-personer.

Hvorimod Copenhagen Pride laver større arrangementer i gaderne, hvor alle er velkomne - afholder Nørrebro Pride arrangementer for de grupper, der ikke nødvendigvis føler sig trygge i de store fejringer, fortæller Lars Henriksen.

“Nørrebro Pride eksisterer i høj grad, som de gør, fordi vi eksisterer, som vi gør. Når vi er ude og lave de store mainstream events, hvor alle kan komme, så giver det dem en mulighed for at lave nogle mere separatistiske, lukkede events for nogle bestemte grupper, som siger at de ikke altid føler sig trygge i Copenhagen Prides aktiviteter, fortæller han og fortsætter: 

"Så synes jeg, at det er super konstruktivt, at i stedet for at kritisere os, så laver de arrangementer som gør, at de her grupper også finder en tryghed i en pride-fejring”.

Det handler i høj grad om trygheden i at fejre Pride, og her kan det føles tryggere, at være sammen med nogle, der forstår ens livserfaring: 

“Som minoriteter oplever vi til tider at være i en majoritet, som er utryg for os. Jeg kan faktisk godt forstå, hvorfor det kan være befriende, at have en fest, hvor man ligner alle de andre,” slutter Lars Henriksen.

Retningslinjer skal overholdes  

Ud over en negativ PCR-test, skulle deltagere i åbningsfesten respektere, at festen var queer (ikke-binær) og dermed måtte andres pronominer ikke blive antaget.

Her henvises der til måden hvorpå man taler om andre personer, hvor nogle eksempelvis foretrækker omtaleformen “de, dem”.

En anden melding lød, at “anti-blackness”, “sexism”, “ableism”, “classism”, “transphobia”, “femmephobia”, “fatphobia” og “islamophobia” ikke ville blive tolereret til festen, og at deltagere i værste tilfælde måtte blive bedt om at gå, hvis ikke retningslinjerne blev overholdt.

placeholder

Sarah Victoria Gratløv er studentermedarbejder på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er den længste artikel jeg nogensinde har læst om en fanatisk racistisk bevægelse, Sarah Victoria Gratløv. Hvornår interviewer du Jonni Hansen?

Findes der mon bare en eneste, som ærligt og helt oprigtigt tror på, at disse farvede mennesker (ja, jeg tillader mig at skrive det på dansk i stedet for det amerikanske POC) virkelig føler sig utrygge blandt hvide (uuuhh!) mennesker her i landet?

Og er fænomenet beskrevet i artiklen mon overhovedet noget, der kan findes udenfor Københavns brokvarterer med alle de kuleskøre mennesker, der har bosat sig der? Ja måske findes det også i enkelte dele af Århus, men ellers?

Kære Thor
De må være helt trygge i Saudi-Arabien og Pakistan. Derfor finder de det helt unødvendigt at afholde pride der, hvor kampen er vundet og det ingenting betyder.

Og en anden ting: kunne de dog ikke bare udtrykke sig på dansk i stedet for sætninger som denne

- at “anti-blackness”, “sexism”, “ableism”, “classism”, “transphobia”, “femmephobia”, “fatphobia” og “islamophobia” ikke ville blive tolereret til festen

Vi er ikke i USA, selvom visse personer tydeligvis selv befinder sig der i ånden, og vi ønsker ikke her i landet et lige så splittet samfund som deres, så vær venlig at holde igen med identitetspolitisk bavl, intersektionelt nonsens og åbenlys racisme. Tak.

De er en flok Netflix-slaver, der tror at hele livet er en lang tv-serie.

Når LGBTQ+ segmentet (og hvad det nu ellers hedder) har "nægtet adgang for hvide og heteroseksuelle", så må de også forvente at der er (masser af) arrangementer hvor hvide og heteroseksuelle IKKE vil have dem med.
Noget for noget.

"Det her er jo en semi-privat fest ...". OK, så hold den et sted hvor vi så slipper for Jer.
Forståelse for særbehandling smuldrer.

Vi hvide danskere er da også inviteret. 'I'et i det fantastiske ord QTIBIPOC-personer står for indegenous, altså indfødte. Og det er jo sådan en som mig :-)

Adskillelse er ond og betingelsen for diskrimation. Lad bare nævne sydstaternes segration i USA 60erne, the troubles i Nordirland, apartheid i Sydafrika og Palestina, mænd og kvinder i den Afghanske kultur og holocaust. Det er lige meget om adskilles opretholdes af de magtfulde (hvid) eller de undertrykte (jøderne), resultaterne er onde. Udelukkelse af hvide, heteroseksuelt, kristne, mænd eller etniske dansker er en brøler af de store som vil få negative konsekvenser for LGBTQ personer. Dette er jo Danmark hvor vi er de fleste men gerne gøre plads til alle der vil os og vores åben kultur.

Gud ved hvordan selvsamme organisationer havde reageret, hvis en flok midaldrende hvide kvinder og mænd havde lavet en fest i forbindelse med Grundlovsdagen, hvor der kun var adgang for heteroseksuelle?

Mit bedste bud er, at de sociale medier ville være overloadet og tæt på sammenbrud...

Når man prøver at sætte fokus på forståelse og inklusion, som guderne skal vide der er brug for, så nytter det ikke noget, at man holder sig for sig selv og ekskludere dem man vil have til at udvise større forståelse!

Danmark er foreningernes land. Det var foreningerne der skabte produktionsdanmark og velfærdsdanmark. Nu skaber foreningerne også identitetsdanmark.

Globaliseringen har gjort jyder, fynboer, sjællændere og bornholmere usikre på deres identitet.

Alle unge tror nu at de skal til København for “at finde sig selv”.

Og især Politiken elsker det. Og også Danmarks radio. Og TV2 news der skal udfylde 24 timer i døgnet.

Så er der noget at skrive om og fortælle om. Uden at man skal have journalister uden for Valby bakke. Det er billigt.

Man holder derfor en stor fest i hovedstaden. Hver dag. I hvert sit boligområde. Og alle er stolte.

Thi det danske alfabet har hele 28 bogstaver. Så man kommer godt omkring i identitetsmøllen.

Og Danmark er et skønt land. Tre bogstaver mere end i amerikanske storbyer.

Og en jyde der nøjes med at blive derude på landet kan jonglere med sine dialektiske vokaler: “A æ u å æ ø i æ o”

Der holder vedkommende sin egen fest. I sin egen lille forening.

Thi han frygter alle de komplicerede konsonanter!

Og måske kommer der et feminint svar inde fra bredden bag en rosenbusk.

Med mindre hun allerede er flyttet til København!

Men det er jo en helt anden historie!

Danmark er en identitets-forening!

Og det er vi stolte af!

“Tøws do æt!”

Aksel igen igen, alt for langt.
Hvorfor kan du ikke fatte dig i korthed???

Annonce