Forsker: “Hvis vi holder op med at tro på, at vi har et fælles værdisæt, så bliver det farligt at være et lille land.”

Interview: Presset på de sikkerhedspolitiske alliancer er alvorligt, og det går foran alle andre udfordringer, vi står overfor. Sådan lyder det fra forsker Henrik Ø. Breitenbauch.
“Det allerfarligste af alle problemer har ikke noget med hverken Putin eller IS at gøre. Det kommer inde fra vesten selv. Hvis vesten er ved at falde fra hinanden, og vi er ved at holde op med at tro på, at vi har et fælles sæt af værdier, og noget vi skal arbejde sammen om, så bliver det super farligt at være et lille land.”

Henrik Ø. Breitenbauch er centerleder for Center for Militære Studier, som er et forskningscenter under Københavns Universitet. I en netop udkommet rapport “Rørte vande - Europæisk sikkerhed og dansk forsvar i en opbrudstid” udlægger han sammen med vicecenterleder Kristian Søby Kristensen rammerne frem mod forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig.

Netavisen Pio har besøgt Henrik Ø. Breitenbauch hos Center for Militære Studier, for at få uddybet, hvad det er for udfordringer både politikere og Forsvaret står over for, frem mod et nyt forsvarsforlig. Det centrale er spørgsmålet om sikkerheden i vores alliancer, for meget er sket, siden det seneste forlig blev indgået.

“Jeg håber, at der er bred forståelse af, at vi er i en markant anderledes situation, end vi var, da det sidste forsvarsforlig blev indgået. Siden det sidste forlig, har fremvæksten af IS understreget den vedvarende rolle, som international terrorisme spiller i både Mellemøsten og Europa. Og på den anden side har den russiske annektering af Krim, og den rolle Rusland har spillet i krigen i det østlige Ukraine, understreget, at sikkerhedssituationen i vores eget nærområde er markant anderledes i dag. Så der er nogle væsentlige forandringer, som vi bliver nødt til at forholde sig til,” fortæller Henrik Ø. Breitenbauch.

En bred buket af udfordringer
Verden står over for en række konkrete udfordringer. IS, global terrorisme og lokal fordrivning af millioner af flygtninge lægger pres på de ydre grænser, og skaber et pres for at sikre og genopbygge områderne. Putin har siden 2014 raslet med sablerne og udfordret de internationale konventioner med sin annektering af Krim, hvilket har genaktualiseret spørgsmålet om europæisk sikkerhed i det nære. Og så er spørgsmålet om både nye former for hybride krigsformer, som anvendelse af cyberangreb på stater, og polernes smelten ved Arktis, som alle er med til at trække i forskellige retninger for dansk forsvar.

Vi skal gerne kunne bidrage til det hele, og det lægger et betydeligt pres på både udformningen og investeringerne i Forsvaret, fortæller Henrik Ø. Breitenbauch.

“Der er nogle store og forskelligartede udfordringer, som bare vil trække i retning af, at vi skal have et større forsvar og bruge flere midler på at løse forsvars- og sikkerhedspolitiske udfordringer, fordi verden er blevet et farligere og mere besværligt sted at være.”

Presset på alliancerne
Derfor er det også afgørende for et land som Danmark, at der er styr på, hvordan vi kan manøvrere i vores alliancesamarbejde. Og at der er sikkerhed om, at alliancebåndene er så stærke, at man fortsat kan basere sin sikkerheds- og forsvarspolitik på dem.

“Ingen europæiske lande er store nok til at have hele paletten af kapaciteter, og det er kun i fællesskab, at vi kan løse de opgaver, i forhold til vores fælles sikkerhed. Både når det kommer til klassisk afskrækkelse, men også de andre opgaver, vi gerne vil løse ude i verden. Herunder også de bløde - som for eksempel kapacitetsopbyggelse. Det stiller store krav til vores måde at organisere os på, og derfor påvirker det politikernes manøvrerum, når de skal beslutte sig for fremtiden,” siger Henrik Ø. Breitenbauch.

Derfor er tonerne fra Donald Trump også nået - med en gennemskærende kraft - til Center for Militære Studier. Og det bekymrer centerlederen, der ser udfordringen af fællesskabets bånd, som den største udfordring, Danmark står overfor.

“Det er stærkt bekymrende, hvis Donald Trump er med til at undergrave særligt det republikanske partis opbakning til NATO-alliancen. Jeg ser en masse forskellige typer af problemer, konkrete udfordringer ude i verden, konkrete udfordringer med samarbejde, men det allerværste er på indersiden: selvtvivlen på, at vi har et værdifællesskab. Uden enhed i den vestlige familie, så vil autoritære stater som Rusland og Kina komme til at sætte en hel anden markant dagsorden i verden, til skade for ikke kun vesten men også de mange udviklingslande.”

Danmark - et NATO-kerneland
Forårets meldinger fra statsminister Lars Løkke Rasmussen har været klare over for NATO-alliancen: Danmark er et land, der lever op til sine forpligtelser. Derfor kunne man også læse det ind i det, at udgangspunktet for regeringen er et løft af det danske forsvarsbudget til 2 procent af BNP, som forventningen er fra NATO. Men med blandede udmeldinger fra forligspartierne Radikale Venstre og Socialdemokratiet, kan det virke som en symbolsk gestus fra Statsministeren.

Men det er en presserende problemstilling, understreger Henrik Ø. Breitenbauch.

“Hvis man er et land som Danmark, der ønsker at bevare sin status som NATO-kerneland. Så kan man sagtens henvise så meget som muligt til, at vi er gode til at bruge det vi har. Og det har vi også været rigtig gode til. Men der kommer et tidspunkt, hvor, hvis vi falder så langt ned på rangstigen over bidrag, at vi ikke med rimelighed kan opretholde ideen om, at vi er NATO-kerneland, og så samtidig være slappere på bidragssiden. Der kommer et tidspunkt, hvor bukserne revner.”

‘Kontingentet’
Men når diskussionen falder på spørgsmålet om penge og bidrag, er Henrik Ø. Breitenbauchs budskab, at  politikerne må holde sig for øje, at det i diskussionen må veje ind, hvad det er investeringerne skal bidrage til.

“Vi skal ikke investere i NATO på grund af amerikanerne eller af hensyn til den der rangliste. Vi skal pumpe penge ind i Forsvaret, fordi der er nogle reelle opgaver ude i verden, som vi gerne vil løse. Først og fremmest vores egen sikkerhed, men også for fællesskabets sikkerhed, som en del af NATO-alliancen.”

Hvis diskussionen skal tage udgangspunkt i at pege fingre af de andre, som Donald Trump i høj grad har lagt sin retorik opad, så er det en indholdsløst diskussionen, på grund af manglen af reelle konsekvenser for lande, som ikke lever op til forpligtelserne.

“Det er et klassisk statskundskabsproblem, at man ikke kan tvinge nogen til at betale. Vi har med suveræne stater at gøre, så man kan kun udskamme dem. Der er ikke nogen konto - i modsætning til hvad Donald Trump tror, - hvor man skylder. Så stater har også et incitament til at freeride (køre frihjul red.) så meget som muligt.”

Politikerne har læst skriften på væggen
Derfor er det også vurderingen fra centerlederen, at politikerne kan mødes om at give et mærkbart løft til Forsvaret. Om det bliver 100 procent, 50 procent eller 25 procent, det tør Henrik Ø. Breitenbauch ikke gætte på. Men det bliver mere end de 1,14 procent, som Forsvaret fik i 2016. Og han tør godt tro på, at vi i fremtiden kommer til at se tilbage på 2017-forliget som et historisk løft af dansk forsvar.

Line Sofie Gluud er student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce